Author Archives: Nina Schmidt Svensson

Posted on by

Antallet af indbrud i Kolding Kommune falder mere end i resten af landet

Kolding kommune har nedbragt antallet af indbrud og tyverier med 70% siden 2007. Kommunen forklarer tendensen med øget oplysning og godt SSP-arbejde.

Af Freya Engbjerg Pedersen

Ifølge tal fra bolig- og indenrigsministeriet er antallet af anmeldte indbrud og tyverier i Kolding Kommune faldet med 70 procent siden 2007. På landsplan er det kun faldet med 55 procent, men hvad gør Kolding bedre end resten af Danmark?

Spørger man embedsmand Kim Hansen, der er ansat i socialforvaltningen i Kolding Kommune, er der ikke en entydig forklaring på kommunens succes. Han tilskriver succesen til de mange kvarterer, der benytter sig af nabohjælpsordningen og initiativet Bo Trygt, der organiseres af Trygfonden og en række andre interesseorganisationer.

Bo Trygt har i samarbejde med kommunen holdt en række møder i Kolding, der oplyste om indbrud, viste hvor let et vindue kan brækkes op, og hvilke tiltag man som borger selv kan tage for at mindske risikoen.

”Det har været en opfordring til folk, om hvordan de sikrer sig, men også om hvordan de hjælper hinanden i forhold til nabohjælp,” siger Kim Hansen.

En forklaring på faldet i tyveri og butikstyveri i kommunen kan ligge hos SSP-vejlederne i Kolding Kommune. SSP er samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politiet og har til opgave at forebygge alle typer kriminalitet blandt unge. Dog begår unge sjældent indbrud men er til gengæld at finde i statistikken for butikstyverier.

Leder af ungekontakten hos SSP i Kolding Kommune, Maren Hornbech, fortæller, at medarbejdere på gadeplan har haft stor effekt på at finde unge, inden de begår kriminalitet. Også forældreinddragelse har vist sig at være utrolig effektivt. Her husker Maren Hornbech en episode som særlig succesfuld:

”Vi havde på et tidspunkt et problem omkring skaterbanen inde i Kolding by. Her samledes mange unge, der ikke skatede, og der blev taget stoffer, drukket, larmet og begået butikstyverier i Føtex. Derfor holdt vi et stormøde, hvor vi inviterede forældrene. Det hjalp helt vildt.”

Den gennerelle indsats mod kriminalitet kan også ses i tallene for indbrud og tyveri i Kolding Kommune, men Maren Hornbech, vil ikke alene tage æren for det.

”Det er svært at sige, hvor meget vi konkret gør, men vi gør, hvad vi kan.”

En af grundene til, at SSP lykkes så godt med forebyggelsen af kriminalitet, er den gensidige respekt mellem unge og vejledere.

”Vi bliver mødt med respekt når vi kommer ud. Som jeg oplever det, er det kun en ud af 1000, der ikke respekterer os, for vi respekterer jo også de unge,” siger Maren Hornbech.

Fakta boks – Hvad kan du selv gøre for at forhindre indbrud?

Installer en alarm

  • Tal fra verisure viser, at en sikkerhedsalarm nedbringer risikoen for indbrud med 73%

Fjern frit tilgængelige haveredskaber

  • Haveredskaber kan hjælpe en indbrudstyv til at komme ind i dit hjem, så læg derfor riven ind i skuret, og lås af med en stor hængelås

Vær med i Nabohjælp

  • Tal fra det Kriminalpræventive Råd viser, at 2 ud af tre tyve er blevet afbrudt af naboer

Kilder: Verisure.dk, Botrygt.dk, det Kriminalpræventive Råd

Posted on by

Rektor benægter utilfredshed fra studerende

Efter coronanedlukningerne er skolerne nu tilbage til normal. Alligevel har man på den videregående uddannelse IBA, International Business Academy, stadig 15% onlineundervisning. Leder, undervisere og studerende er uenige om, hvad det skyldes.

Af Morten Hviid Jensen

Efter knap to år med restriktioner rundt om på skolerne i landet, blev der i en genåbningsaftale fra regeringen igen åbnet for videregående uddannelser. Alligevel møder studerende på IBA 85% af tiden.

Der hersker dog tvivl blandt undervisere og studerende om, hvad det skyldes, at man fortsat skal have undervisning hjemmefra.

Det har rektor på IBA, Niels Egelund, ifølge ham selv en logisk forklaring på.

”Det er ikke på grund af nogen mangelsituation. Det er en bevidst strategi, hvor man prøver at gøre den pædagogiske tilgang, man har til undervisningen så optimal som muligt.”

Niels Egelund fortæller videre, at coronaerfaringerne har været med til at udvikle både de studerende og underviserne i hjemmeundersvisningen. ”De er faktisk blevet bedre til det. Lærerne er blevet bedre til at se mulighederne og udnytte redskaberne i det. Jeg tror også, at de studerende kan se, at det på visse områder er lige så godt,” siger Niels Egelund.

Utilfredshed fra studerende

Spørger man de utilfredse studerende, så er der en helt klar og simpel grund til problemet. Den Kolde Avis har snakket med en af de studerende, som fortæller, at det skyldes pladsmangel. Den studerende holdes her anonym, men på redaktionen kender vi til den studerendes identitet

”Siden vi havde studiestart mandag den 16. august, har jeg fået at vide tre gange af tre forskellige undervisere, at vi skal have noget undervisning hjemme på grund af pladsmangel. Nogle af dem forsøgte endda at booke os ind i et lokale, men fik at vide, at de kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Videre fortæller den studerende, at man er blevet gjort opmærksom på muligheden for hjemmeundervisning, når det fagligt giver mening.

”Underviserne introducerede os i starten for, at vi i nogle tilfælde skulle undervises hjemmefra i de fag og timer, hvor det gav mening. De sagde dog samtidig, at det for dem ikke altid gav mening, og at de sjældent kunne lave det om, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Rektor benægter

Åbn billede
Rektor på IBA Niels Egelund
Foto: Anne Kring

Selvom de studerende og tre undervisere er enige om, at hjemmeundervisningen oftest skyldes pladsmangel, er rektor Niels Egelund dybt uenig.

I løbet af Den Kolde Avis’ undersøgelse af sagen blev vi igen kontaktet af Niels Egelund, der ikke var helt tilfreds med fremgangsmåden.

Ved oplysningen omkring at nogle undervisere på skolen havde fortalt deres studerende, at der var pladsmangel på lokaler, gav Niels Egelund en kort kommentar: ”Jeg ved ikke, hvad underviserne siger.”

Den sidste bemærkning vi på Den Kolde Avis fik fra Niels Egelund, lød således.

”Igen, så ved jeg nok bedre end de fleste, om der er pladsmangel, eller om der ikke er pladsmangel. Og vi mangler ikke plads. Det har ikke noget med plads at gøre.”

Posted on by

Daginstitutioner med fokus på musik, dans eller natur skaber glæde

Børnehusene, som har fokus på konkrete emner som idræt eller musik, mærker glæden fra forældrene og børnene.

Af Clara Hughes

Kolding Kommune indførte for halvandet år siden, at tre nye daginstitutioner skulle blive til profildaginstitutioner med håbet om, at flere forældre vælger institutioner tæt på udsatte boligområder. Det er noget, der vækker stor begejstring hos forældrene.

Daginstitutionen Nordstjernen har fået fokus på musik, imens Bøgebladet er blevet til en Naturdaginstitution.   Pædagogerne mærker nu stor glæde fra forældre, der har børn i institutionerne.

“Forældrene vælger det aktivt, og de kører gerne et stykke vej for at få deres børn i disse institutioner,” fortæller den daglige leder for Nordstjernen, Anita Kristiansen.

Nordstjernen er nemlig en af de institutioner, der har fået flere midler til at blive en musikinstitution. Nu får børnene professionel undervisning fra Musikskolen, og det er dermed en del af dagtilbuddet. Ligeledes får børnehavebørnene undervisning i ballet af en professionel balletunderviser.

“Vi mærker tydeligt, at musikken skaber glæde, fællesskab og samhørighed,” uddyber Anita Kristiansen.

Naturinstitutionen Bøgebladet er også en af de institutioner, der kan mærke forskel efter at være blevet en profil-børnehave. De har fået omtrent fem børn, hvis forældre har valgt netop dem, fordi de fokuserer på naturen, men også de forældre, der havde børn i institutionen i forvejen, bemærker det.

Bemærk: Dette er ikke Nordstjernen eller Bøgebladets daginstitution. Foto: Ritzau

“Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra de forældre, der havde børn her inden vi blev en naturinstitution,” forklarer den daglige leder for Bøgebladet, Rita Majland Graversen.

Bøgebladet har i mange år haft bus til rådighed til at komme på ture, men efter de er blevet et naturbørnehus, har de bussen til rådighed i hele tre ud af fire uger. Ligeledes har kommunen købt en kolonihave tæt ved Marielundskoven, så institutionen kan gøre brug af både haven og skoven.

“Vi går mere ud, end vi har gjort før,” forklarer Rita Majland Graversen.

Børnene er ude både formiddage og eftermiddage, og børnehuset har fået en udendørs masseovn og opvarmede bænke.

Personalegruppen på Bøgebladet har alle fået en efteruddannelse, så de er blevet udelivscertificeret, med særlig viden om natur, sanser, læring og udendørsmiljøer i børnehøjde. Få pædagoger er endda blevet udelivsvejledere.

I Nordstjernens institution er det mere de fysiske rammer, der har ændret sig, så de kan skabe det musikunivers, de gerne vil tilbyde børnene.

“Musikken skaber så meget positiv energi, både til børnene og de voksne. Det er en kæmpe gave, at vi har fået musik ind i huset,” afslutter Nordstjernens leder, Anita Kristiansen.

Ud af 53 daginstitutioner i Kolding Kommune er syv af dem profilinstutitioner med fokus på særlige emner.

Posted on by

Whistleblowerordning i Kolding Kommune er klar

Som følge af det nye lovkrav om whistleblowerordninger, har Kolding Kommune nu iværksat en ordning, som gør det muligt for ansatte at anmelde alt fra chikane til misbrug af økonomiske midler.

Af Simon Skovhus

I Danmark er der indført et nyt lovkrav, som betyder, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en såkaldt whistleblowerordning igangsat senest d.17. december i år. Lovkravet omfatter alle landets kommuner herunder Kolding.

I vedtagelsen af den nye whistleblowerordning fremgår det, at den blandt andre omfatter kommunens ansatte og samarbejdspartnere, som aflønnes kommunalt. I Kolding har man valgt at oprette et internt udvalg, som består af fire tillidsrepræsentanter fra Kolding Kommune.

Den nye whistleblowerordning betyder også, at de fire repræsentanter kan modtage klager anonymt. Det foregår via et eksternt it-system, hvor den forurettede, også kan kommunikere med kommunens udvalg uden navn. Udvalget består blandt andet af kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe, som er positiv omkring den nye ordning.

”Vi har altid været åbne omkring, at ansatte kan gå til ledelsen, hvis de har noget, som vi skal tage op. Den nye whistleblowerordning er en formalisering af vores tidligere håndtering, derfor er vi også positive omkring den”, fortæller Thomas Boe.

Opbakning til whistleblowerordning

Der har de seneste år været meget få klager i Kolding Kommune, som omhandler emner, der vedrører whistleblowerordningen. Men selv om antallet af klager har været på et minimum, er der stadig opbakning blandt ledelsen og byrådet.

Byrådsmedlemmet Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti udtrykker også positivitet omkring projektet.

”Jeg er glad for den nye løsning, men jeg håber, at vi forinden kan løse problemerne internt ved at gå til ledelsen eller en tillidsrepræsentant, inden man gør brug ad en whistleblowerordning, så vi stadig kan sikre åbenhed blandt vores kollegaer.”

Thomas Boe er også overbevidst om, at en whistleblowerordning er et initiativ, som kun vil styrke kommune fremadrettet, han fortæller blandt andet:

”Vi kan se, at der hele tiden dukker sager op andre steder, og derfor er det også vigtigt, at vi kan håndtere dem, hvis de skulle komme hos os. Derfor er den nye ordning også vigtig i Kolding.”

Posted on by

Caféer og restauranter i Kolding mangler hjælp til at følge ny EU-lovgivning om engangsplastik

På trods af nyt EU-forbud mod salg af engangsplastik, sælger flere caféer i Kolding kommune stadig bestik og sugerør af plastik. Det er ikke med deres gode vilje.

Af Henriette Søvsø Szocska

Ansatte står frustrerede bag disken på forskellige caféer og restauranter rundt omkring i Kolding. De har endnu ikke fået indført genanvendelige eller bæredygtige produkter. Frustrationerne kan også mærkes på den anden side af disken, hvor flere kunder er utilfredse med, at det endnu ikke er indført.

Derfor efterspørger de ansatte hjælp fra kommunen og ledelsen til at efterkomme den nye EU-lovgivning, der forbyder salg af engangsplastik. Forbuddet drejer sig blandt andet om sugerør, bestik og tallerkener af plastik.

Utilfredshed blandt kunder

Flere caféer og restauranter i Kolding, langer dog stadig engangsplastik over disken, når du eksempelvis bestiller mad til takeaway. Det er dog ikke med de ansattes gode vilje. De er frustrerede over, at kunderne er utilfredse og sure over, at det ikke er muligt at finde genanvendelige eller bæredygtige alternativer.

Kenneth Majgaard mærker utilfredshed blandt mange af caféens kunder, der gerne vil have bæredygtige materialer, når de bestiller takeaway. Foto: Henriette Søvsø Szocska

Den Kolde Avis var forbi nogle af Koldings mange caféer, for at høre nærmere omkring situationen. Blandt de adspurgte var Kenneth Majgaard, der til dagligt står med forklæde og plastikhandsker bag disken på Melinas Café i Adelgade. Han savner initiativ fra ledelsen, der endnu ikke har sagt noget om, hvornår de får udskiftet deres plastiksugerør med et mere bæredygtigt alternativ.

”Vi har hverken hørt eller modtaget noget fra vores ledelse omkring den nye lov. Det er en smule pinligt, når kunderne rent faktisk efterspørger et papsugerør. Vi vil rigtig gerne være mere bæredygtige, men som ansatte kan vi ikke stille det store op på egen hånd”, siger Kenneth Majgaard.

Mangler information fra ledelsen

Det er ikke kun Kenneth og de andre ansatte på Melinas Café, der føler sig magtesløse. Den kendte chokolade- og kaffekæde Frellsen har en café i centrum af Kolding. Her er der også engangsplastik at finde på hylderne.

De har til gengæld modtaget en besked fra deres hovedkontor i Roskilde kort tid efter lovgivningen trådte i kraft. Hovedkontoret meddelte, at der ville blive taget hånd om sagen, og at der hurtigst muligt ville blive tilsendt produkter, der lever op til den nye lovgivning. Det er dog ikke sket endnu.

Tanja Vindstrup er medarbejder ved Frellsen i Kolding og føler sig også frustreret over manglen på information fra ledelsen.

Hun siger: ”Vi har hverken modtaget et cirka tidspunkt eller information om, hvad for nogle produkter vi kan forvente at modtage. Så indtil videre er vi nødt til at fortsætte med plastikemballagen, som vi indtil nu har ført.”

Både Tanja og Kenneth håber på, at ledelsen snart giver en melding, så de kan informere deres kunder om, at der snart vil være mere bæredygtigt service at finde på de forskellige caféer.

Det har desværre ikke været muligt at få kommentarer fra ledelsen på henholdsvis Frellsen eller Melinas Café.

Posted on by

Borgerne vidste ikke, at der var Stella Polaris

Igen i år har den elektroniske downtempo festival Stella Polaris lagt turen forbi Kolding, men denne gang udeblev befolkningens opbakning.

Af Nina S. Svensson

Lørdag den 7. august var der lagt op til et brag af et arrangement med Stella Polaris på den nyåbnede Borchs Gårds parkeringsplads. Men med plads til 1000 mennesker og et deltagerantal på cirka 200-250 over ni timer, blev det ikke den store fest der var lagt op til.

Stella Polaris har ellers de sidste år været et velbesøgt arrangement, når det under normale omstændigheder er blevet afholdt på Kolding Hus. I år havde arrangementet dog fået en corona makeover, og det var ikke den store succes.

Martin Røen Hansen, der er næstformand i MusikKolding, som står for Stella Polaris i Kolding, mener, at det er virkelig ærgerligt med årets udfald af Stella Polaris, men også at det er nu, byen skal kæmpe for en genstart.

”Det kan godt være at det er lidt svært nu, og burde man trække stikket? Ja, hvis vi vil have, at kulturen og bylivet skal dø. Men vil vi have, at der kommer kulturliv og en spændende by op at køre igen, så er det nu, vi skal være vedholdende og blive ved med at udvikle gode arrangementer.”

Information er nøglen

Spørger man både Martin Røen Hansen og Finn Slemming, beboee i Kolding, peger de på det samme problem: mangel på information. Finn Slemming kom tilfældigt forbi Festivalen med sin søn og ville se, hvad det var. Til det siger Finn Slemming, at ”arrangementet var fint, men der manglede lidt hygge.”

Manglen på information er også tydelig, hvis man tager et kig på siden Facebook Kolding, en side for interessante events og tiltag i Kolding og omegn. Finn Slemming lavede nemlig et opslag, da han selv stod til festivalen og undrede sig over det sparsomme fremmøde. Svarene, der går igen er ”hvad er det?” og ”Jeg vidste ikke, at det var der”, giver et tydeligt billede af, hvor dårligt informerede borgerne var.

”Den sædvanlige pr-maskine har muligvis ikke været oppe at køre som den skulle dels grundet corona og meget stramme tidshorisonter i forhold til planlægningen.”

Martin Røen Hansen:

Når MusikKolding, der er finansieret af Kolding Kommune, har budgetteret med 240.000 kroner, burde borgerne vide at arrangementet finder sted, men dette er tydeligvis slået fejl i denne omgang. Til det siger Martin Røen Hansen:

 ”Den sædvanlige pr-maskine har muligvis ikke været oppe at køre som den skulle dels grundet corona og meget stramme tidshorisonter i forhold til planlægningen.”

Kulturchefen i Kolding Lisbet Lambert har dog en anden tolkning af, hvorfor der ikke kom flere mennesker.

” Vi ser desværre, at de ting vi kunne forudsige før, ikke længere er mulige at forudse. Vi kan derfor efter corona ikke længere regne med den deltageraktivitet, vi før har set. Det er noget, jeg tror, vi skal forvente fortsætter i et stykke tid nu og fremover.”

Om Stella Polaris vender tilbage til Kolding i 2022 er endnu ikke besluttet, men Martin Røen Hansen mener ikke, at det er udelukket.