ER BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN I KOLDING VARM LUFT

Kolding Kommunes bæredygtigheds strategi er ambitiøs og satser stort. Bæredygtighedsstrategien bruger vage tal, og ændring på områder kommunen ikke kan kontrollere. Men måske er strategien slet ikke dum alligevel.

Af Anne Katrine Skov Guldager

Kolding Kommunes bæredygtige strategi fra oktober sidste år har seks målsætninger. En af disse målsætninger er, at kommunen vil reducereudledningen idenfor kommunegrænsen med 70 procent inden 2030. Denne målsætning bygger på usikre beregninger og andre parter end kommunen selv.

Men det er svært at måle den reduktion præcist ifølge klima- og miljøkoordinator.

”At måle CO2-reduktion i forhold til udledningen i 1990 i Kolding er lidt et hokus-pokus tal, for kommunegrænsen har rykket sig, så det er et groft estimat, hvad udledningen var i 1990,” siger Torsten Zink Sørensen der er klima- og miljøkoordinator ved Kolding Kommune.

Samtidig fortæller han, at de ikke har præcise tal for, hvor meget CO2 kommunen allerede har reduceret.

Borgmester I Kolding Kommune, Jørn Pedersen, peger ligeledes på usikkerheden ved tallene:

”Det er svært at sige, hvordan man måler en kommune. Det er Kommunernes Landforening i gang med at kigge på,” siger han.

Der mangler altså en model for, hvordan man måler CO2 indenfor kommunen, påpeger borgmesteren.

Men Torsten Zink Sørensen understreger, at det er ærgerligt at hænge sig i disse tal:

”Det er allervigtigste er heller ikke, om vi opnår en specifik reduktion siden 1990, men at vi erkender at vores udledning af CO2 skal gå i 0 i 2050. Dvs. at alle CO2-reduktioner er væsentlige. Vi skal altså have en negativ udledning,” siger Torsten Zink Sørensen.

De to poster landbrug og transport udgør over halvdelen den udledning indenfor kommunegrænsen. Disse skal altså reduceres for at reduktionen bliver negativ. Det oplyser kommunen selv. Men kommunen kan ikke regulere, hvor meget CO2, der bliver udledt fra landbrug og transport. Det kræver at Folketinget lovgiver på området:

”Kommunen kan ikke lovgive på området om landbrug og transport, men de kan prøve at påvirke os,” fortæller forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie og Journalist Højskole.

Kommunen håber dog at kunne påvirke landbrugets udledning ved at rejse skove til at optage CO2. For at nedbringe CO2 er kommunen begyndt at kigge på en ny plan for, hvordan de kan arbejde med multifunktionel fordeling og udtage den organiske jord, der afgiver CO2.

Jørn Pedersen borgmester i Kolding Kommune håber dog, at kommunen kan reducere udledningerne fra landbruget gennem dialog med jordbrugerne i kommunen:

”Jeg er liberal, så jeg vil ikke tvinge nogle. Men efter den nyeste klimarapport fra FN ønsker alle jo at vi reducerer vores forbrug,” siger Jørn Pederen.

Derfor mener han, at kommunen godt kan reducere noget af den udledning, der kommer fra landbruget.

Bente Hessellund Andersen fra den danske miljøorganisation NOAH peger ligeledes på, at landbruget kan blive en sten i skoen for Kolding:

”Det er svært at sige, om de kan nå i mål med de 70 procent reduktion uden en national lovgivning, når jeg ikke ved hvad de ellers vil, men det bliver svært uden at nedbringe den animalske produktion, for de vil mangle foder, som de skal importere, når de også laver skovrejsning og laver multifunktionel jordfordeling,” siger Bente Hessellund Andersen.

Altså vil det kræve at bedrifter i Kolding Kommune omlægger produktionen, hvilket ikke kun er op til kommunen.

Men selvom der er usikre tal i bæredygtighedsstrategien, og selvom kommunen er afhængig af andre parter kommunen ikke selv er herre over, kan bæredygtighedsstrategien være vigtig for borgerne i kommunen. Det påpeger sociolog og lektor ved Københavns Universitet Anders Blok:

”Kommunen kan være vigtig for at ændre klimakrisen fra projekt for det enkelte individ til et fælles projekt. Det kommunen gør kan sprede sig som ringe i vandet,” siger Anders Blok.

Kommunen kan sørge for, at der bliver serveret vegetarmad i kantinen, eller at der bliver stillet el-cykler til rådighed for kommunens borgere. Dette kan inspirere borgerne og være med til at ændre den sociale norm påpeger Anders Blok.

Ligeledes kan kommunen være med at påvirke infrastrukturen, der er i området og gøre det nemmere for borgerne at træffe grønne valg.

Borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, nævner de grønne løsninger i infrastruktur, der indebærer cyklestier og bedre forhold for el-biler. Borgmesteren peger ligeledes på Trekantområdets plan for at bruge Power to X, som et bevis på at bæredygtighedsstrategien ikke bare er varm luft:

”Vi sætter handling bag ordene,” siger Jørn Pedersen.

Der, hvor kommunen har sværest ved at påvirke sine borgere, er gennem de økonomiske incitamenter som CO2 afgifter. Det er Folketinget, der skal tage arbejdshandskerne på, for at skubbe til borgernes købe- og forbrugsvaner, fortæller Anders Blok.

Ifølge Anders Blok er kommunen vigtig for at ændre den enkeltes adfærd og derfor kan en ambitiøse strategi for reduktion af CO2 vær et nyttigt middel til at give befolkningen en mere klimavenlig livsstil.

Nyt karakterforslag kan både gavne og overbebyrde folkeskoler i Kolding

Nyt forslag om at sætte en ny karakter i karakterbladet, som skal belønne elevernes flid og hårde arbejde modtages med blandede følelser. Også blandt den lokale formand for skolelederforeningen i Kolding.

Af Matilde Krogsgaard

Forslag om ny karakter modtages med blandede følelser hos Koldings formand for skolelederforeningen og viceskoleleder på Sdr. Bjert Centralskole, Henrik M. Larsen. Han er bekymret for den store arbejdsbyrde, som uden tvivl vil følge med, hvis flittighedskarakteren vedtages:

”Forslaget kan umiddelbart godt være en god ide, men jeg synes man skal vurdere nøje, om det er det værd at pålægge vores folkeskolelærere det øgede pres,” siger Henrik Larsen.

Til Jyllands-Posten har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag udtalt, at hun særligt håber på, at denne nye karakter vil komme til at gavne de fagligt svage elever.

Henrik M. Larsen er på dette punkt enig med ministeren:

”Nu er jeg jo oppe i den alder, hvor jeg selv har haft ordenskarakterer i skolen, og dengang, der betød det faktisk rigtig meget for dem, som ikke var så bogligt stærke, at de kunne få gode karaktere på andre områder end det boglige.”

Flittighedskarakter kan påvirke præstationskulturen negativt

Udover Henrik M. Larsen har Den Kolde Avis torsdag haft fat i formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding, Kristina Jørgensen (DF), for at høre hendes mening omkring det nye forslag.

Ligesom Henrik M. Larsen, så ser Kristina Jørgensen blandet på det nye forslag, og frygter især, at den nye karakter vil komme til at ramme de unge, som i forvejen stiller store krav til dem selv:

”Det er klart, at der er nogle fordele i at indføre den her karakter, men jeg kan samtidigt frygte, at det vil øge det pres, der i forvejen ligger på de unge,” udtaler Kristina Jørgensen.

Fra Christiansborg til Kolding

Det Kristina Jørgensen (DF) og Henrik M. Larsen frygter mest, hvis der skulle komme en ny karakter på skemaet. Kolding Kommune er i forvejen den kommune som benytter færrest penge pr. folkeskoleelev på landsplan, og ressourcer er således ikke det kommunens folkeskoler har flest af:

”Vi oplever tit, at det der bliver lovgivet om på Christiansborg, tit og ofte kan være utroligt udfordrende og krævende at skulle gøre i praksis ude i kommunen, og det kunne jeg godt frygte, også ville blive tilfældet med det her,” siger Kristina Jørgensen til Den Kolde Avis.

Henrik M. Larsen bakker hende op i det synspunkt:

”Det her forslag, det er helt sikkert noget værd, for nogle udvalgte elever, men jeg tvivler på, om det er det værd for hele skolen samlet set.”

Begge kilder understreger til slut, at de ikke kan sige noget endeligt, før end forslaget vedtages.

Det Konservative Folkeparti laver kiks på kandidatliste

Partiet har annonceret 15 byrådskandidater i Kolding kommune til kommunalvalget den 16. november i år, men der er kun otte kandidater at finde på deres hjemmeside. Hvor er resten?

Af Nina S. Svensson

Torsdag den 26. august, tre dage efter Det Konservative Folkeparti annoncerede deres 15 byrådskandidater til det kommende kommunalvalg i Kolding i Ugeavisen Kolding, mangler der syv af deres kandidater på den officielle hjemmeside.

Man de sidste par dage har kunnet læse et læserbrev hos JydskeVestkysten skrevet af René Nikolaj Andersen, der i sin profession kalder sig selv byrådskandidat. Han er nemlig en af de syv kandidater, du ikke kan finde på hjemmesiden.

Den Kolde Avis har gjort formanden for Kolding vælgerforenings bestyrelse, Erik Nørgaard Graversen, opmærksom på problemet for at få en forklaring.

Den umildbare reaktion fra Erik Graversen var, at vi på redaktionen ikke havde gjort vores researche ordentligt, da han mente, at det skulle være ordnet mandag eller tirsdag i denne uge.

Men efter han selv fik åbnet sin computer, måtte han dog indrømme, at der var et problem:

”Det er en klar fejl, og noget jeg allerede troede der var styr på. Jeg har endda modtaget en bekræftelse på, at det skulle være i orden,” siger Erik Nørgaard Graversen.

René Nikolaj Andersen, der er en af de manglende kandidater på hjemmesiden, mener, at der klart må være tale om en fejl, samt at det er lidt sjovt.

Han understreger dog overfor avisen, at han stadig føler 100 procent opbakning fra partiet, og at kandidaterne stiller op som et hold.

Efterfølgende er vi på redaktionen blevet bekendt med, at de syv kandidaters profiler skulle være på vej til hjemmesiden hurtigst muligt.

”Hvad fanden sker der for trafikken i Kolding?”

Kolding bymidte rammes af lange køer, når der er uheld på motorvejen.

Kilde: Ritzau Scanpix

Af Freya Engbjerg Pedersen

Når der sker en ulykke på en af motorvejene omkring Kolding, bliver bilisterne tvunget ind i byen. Det skaber trængsel på vejene og længere køreture for koldingenserne.

Sidste fredag eftermiddag skete der en ulykke på E45 nær Kolding. Det betød, at bilisterne måtte gennem Kolding og en køretur hjem fra arbejde, der plejede at tage 10 minutter, endte med at tage 50. Det har fået Hother Meyer til at skrive dette opslag på Facebook:

”Hvad fanden sker der for trafikken (eller sker ikke) i Kolding sådan en fredag eftermiddag. Total kø lige meget, hvor man kører hen. På Vejlevej stod det helt stille omkring kl. 14. 50 min om at køre fra krydset ved MC Donald til Bramdrupdam, da Vejlevej. Infrastruktur findes ikke i denne by.”

Opslaget har fået 151 kommentarer, og koldinggenserne deler hans holdning.

Hother Meyer kritiserer ikke trafikken i myldretiden under normale omstændigheder, men når der sker uheld på motorvejene omkring Kolding, bliver trafikken dirigeret ind gennem midtbyen, og det kan gøre turen hjem lang:

”Jeg holder i kø ude ved storcenteret og lysreguleringen skifter tre gange, inden jeg når frem. Så skifter jeg lige så stille over i den højre svingbane og tænker, jeg vil køre ud til Brandrupskovvej og så bagom, men så holder de også i kø der,” siger Hother Meyer og fortsætter: ”da jeg kommer hjem og står af min motorcykel, der er klokken ti minutter i tre.”

Færre biler er den bedste løsning

Formand for teknikudvalget i Kolding Kommune, Jakob Ville, anerkender problemet men siger, at det bliver svært at løse. Han peger på intelligente styrringssystemer som et skridt på vejen mod mere flydende trafik i Kolding bymidte. Det kan blandt andet være Wi-Fi teknologi, hvor biler og lyskryds ”taler sammen”, der afhjælper trængsel på vejene, men det er langt fra alle biler, der kan tilpasses den teknologi.

Jakob Ville foreslår også, at flere personer kan deles om færre biler:

”I myldretiden sidder der i gennemsnit 1,07 personer i hver bil, og det er jo ikke meget. Kunne man hæve det til bare 1,2 i hver bil, så ville det jo komme til at betyde et væsentligt fald af antallet af biler. Og jo færre biler der er, jo bedre glider trafikken,” siger Jakob Ville.

Overbelastet motorvej og flere ulykker

Motorvejsstrækningerne omkring Kolding vil i 2030 være kritisk belastede, det viser en rapport fra Vejdirektoratet. Men belastningen kan allerede mærkes i Kolding by. Rapporten viser også, at motorvejene omkring Kolding har en ulykke frekvens over gennemsnittet.

Derfor er det blevet vedtaget, at E45 omkring Kolding skal udbygges med en ekstra vejbane for at afhjælpe trængslen. Dog vil risikoen for ulykker fortsat være der:

”Det skulle jo gerne have en betydning, men det ændrer jo ikke, at den dag, der sker en stor ulykke derude, så sander det til i Kolding igen. Det er jo desværre et vilkår,” siger Jakob Ville og fortsætter:

”Det kan jo være en menneskelig fejl. Det kan være en, der falder i søvn over rattet. Det kan man ikke forebygge,” siger Jakob Ville.

Repræsentanter for LGBTQ+ kræver politisk engagement i Kolding

I forbindelse med det kommende kommunalvalg spirer byen med borgere, der har forhåbninger til den politiske dagsorden. Blandt skuddene er repræsentanter fra LGBTQ+. De savner fora, fokus og forskellighed.

Af Henriette Søvsø Szocska

Den 16. november er der kommunalvalg, og Hans Krab Koed fra Radikale Venstre har efterhånden taget del i kommunalvalgsræset en håndfuld gange og igen i år, er han med. Derudover er han åben homoseksuel og homoaktivist. Men han har ikke i sinde at bringe temaer indenfor LGBTQ+ på den politiske dagsorden.

Tvivler på interesse for LGBTQ+

Hans Krab Koed mener, at der i Kolding kommune ikke er stor nok interesse for LGBTQ+-området. Derfor vil det, ifølge ham selv, være håbløst at inddrage det i sin politiske agenda. Desuden mener han, at der er mulighed for, at han kan miste stemmer, hvis han vælger at bringe det i sin politik.   

Derfor vælger han i stedet at gøre sit for LGBTQ+-miljøet i sin fritid. Her er han aktivist og sender også regelmæssigt kronikker og debatindlæg ind til forskellige aviser. Mange af hans indlæg handler om LGBTQ+ vilkår. Hans Krab Koed mener, at det er vejen frem for at skabe større viden og frihed til minoriteter såsom LGBTQ+:

”Jeg forsøger at gøre mit for homoseksuelle og queer personer gennem aktivisme og foredrag. Men det blander jeg ikke sammen med min politik,” Hans Krab Koed.

Større diversitet kan gøre byen mere attraktiv

På trods af at Hans Krab Koed ikke kan se, hvordan det skal få medhold i byrådet, så er der mange personer under LGBTQ+, der stadig har håb for netop det. Flere håber på at se et større politisk engagement på området.

Cecilie Philipsen kunne i sin opvækst godt have brugt, at der var en repræsentant fra LGBTQ+, der kunne åbne døre for flere fællesskaber. Foto: Privat

Cecilie Vahlun Philipsen på 22 år har boet det meste af sit liv i Kolding, men hun er nu flyttet til Aalborg i håb om at kunne slå sig ned i et miljø, der er præget af større diversitet. Hun hører under LGBT+-paraplyen, men hun har også heteroseksuelle venner, der er flyttet fra Kolding, fordi de følte, at diversiteten var alt for snæver i gadebilledet.

”Jeg er sikker på, at byen ville kunne gøres meget mere attraktiv eksempelvis for unge studerende eller børnefamilier. Det kræver at politikerne gør mere ud af at sætte diversitet og minoriteter i fokus, som for eksempel LGBTQ+,” siger Cecilie Vahlun Philipsen.

Hun har gennem sit liv oplevet chikane grundet sin seksualitet, og hun mener selv, at det skyldes manglende information på området.

KIF Fodbold vil udvikle helstøbte talenter

Kolding har flere tilbud, som unge talentfulde sportsudøvere kan benytte sig af. Et af dem er en Team Danmark-ordning, der gør det muligt for unge eliteudøvere at kombinere deres sport med uddannelse.

Foto: Daniel Bak

Af Simon Skovhus

I Kolding fylder talentarbejde meget dagsordenen, hvor flere af byens eliteklubber samarbejder med ungdomsuddannelserne, for at kunne give unge talenter de bedst mulige forudsætninger. Det er et område, hvor man hele tiden forsøger at forbedre vilkårene, derfor har KIF Fodbold forsøgt at undersøge, hvordan det er muligt.

Hos KIF Fodbold har talentarbejdet fået vokseværk, og det begynder at fylde mere i dagligdagen. Derfor har de også iværksat nye initiativer på talentområdet. Frederik Lund, som til dagligt er tekniskchef hos KIF fodbold, udtrykker også stort engagement omkring talentprojektet:

”Det går utrolig stærkt i fodboldverdenen, derfor bliver vi også nødt til at igangsætte nogle initiativer, så vi hele tiden kan udvikle og forbedre vores talentafdeling,” siger Frederik Lund.  

Senest har KIF fodbold fået mulighed for at tilbyde bolig til de ungdomsspillere, som ikke kommer fra nærområdet. Den løsning er også utroligt essentiel for at give de unge spillere de bedst mulige vilkår. Helt konkret betyder det, at spillerene får mulighed for at bo tættere på træningsanlægget og deres uddannelse, hvilket skal bidrage til en mere overskuelig hverdag:

”Vi stræber efter at udvikle spillere, som både fungerer sportsligt og personligt, derfor forsøger vi at have en helhedsorienteret talentudvikling, så spillerne kan fokusere på både fodbold og uddannelse”, siger Frederik Lund.

Ambitionerne i KIF Fodbold er store, og de forventer også, at det store talentarbejde kommer til at bære frugt i fremtiden. Hos KIF Fodbold er det også et klart mål, at flere ungdomsspillere klarer skærene og etablerer sig i seniortruppen.