Nyt karakterforslag kan både gavne og overbebyrde folkeskoler i Kolding

Nyt forslag om at sætte en ny karakter i karakterbladet, som skal belønne elevernes flid og hårde arbejde modtages med blandede følelser. Også blandt den lokale formand for skolelederforeningen i Kolding.

Af Matilde Krogsgaard

Forslag om ny karakter modtages med blandede følelser hos Koldings formand for skolelederforeningen og viceskoleleder på Sdr. Bjert Centralskole, Henrik M. Larsen. Han er bekymret for den store arbejdsbyrde, som uden tvivl vil følge med, hvis flittighedskarakteren vedtages:

”Forslaget kan umiddelbart godt være en god ide, men jeg synes man skal vurdere nøje, om det er det værd at pålægge vores folkeskolelærere det øgede pres,” siger Henrik Larsen.

Til Jyllands-Posten har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag udtalt, at hun særligt håber på, at denne nye karakter vil komme til at gavne de fagligt svage elever.

Henrik M. Larsen er på dette punkt enig med ministeren:

”Nu er jeg jo oppe i den alder, hvor jeg selv har haft ordenskarakterer i skolen, og dengang, der betød det faktisk rigtig meget for dem, som ikke var så bogligt stærke, at de kunne få gode karaktere på andre områder end det boglige.”

Flittighedskarakter kan påvirke præstationskulturen negativt

Udover Henrik M. Larsen har Den Kolde Avis torsdag haft fat i formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding, Kristina Jørgensen (DF), for at høre hendes mening omkring det nye forslag.

Ligesom Henrik M. Larsen, så ser Kristina Jørgensen blandet på det nye forslag, og frygter især, at den nye karakter vil komme til at ramme de unge, som i forvejen stiller store krav til dem selv:

”Det er klart, at der er nogle fordele i at indføre den her karakter, men jeg kan samtidigt frygte, at det vil øge det pres, der i forvejen ligger på de unge,” udtaler Kristina Jørgensen.

Fra Christiansborg til Kolding

Det Kristina Jørgensen (DF) og Henrik M. Larsen frygter mest, hvis der skulle komme en ny karakter på skemaet. Kolding Kommune er i forvejen den kommune som benytter færrest penge pr. folkeskoleelev på landsplan, og ressourcer er således ikke det kommunens folkeskoler har flest af:

”Vi oplever tit, at det der bliver lovgivet om på Christiansborg, tit og ofte kan være utroligt udfordrende og krævende at skulle gøre i praksis ude i kommunen, og det kunne jeg godt frygte, også ville blive tilfældet med det her,” siger Kristina Jørgensen til Den Kolde Avis.

Henrik M. Larsen bakker hende op i det synspunkt:

”Det her forslag, det er helt sikkert noget værd, for nogle udvalgte elever, men jeg tvivler på, om det er det værd for hele skolen samlet set.”

Begge kilder understreger til slut, at de ikke kan sige noget endeligt, før end forslaget vedtages.

Skoleledere i Kolding Kommune har lettere ved at finde nærkontakter

De nyeste retningslinjer for corona kræver mere arbejde for skolerne, men eleverne i Kolding Kommune nærmer sig den hverdag, de kendte inden corona. Det er positivt, mener skoleleder.

Af Anne Katrine Guldager

Blandt de adspurgte skoleledere i Kolding Kommune er de nyeste corona retningslinjer populære. Tidligere skulle skolen sende hele klassen hjem, hvis der var en COVID-19 smittet i klassen. Nu kan skolerne nøjes med at sende eleverne hjem, der har været i nærkontakt med den smittede:

”Jeg umiddelbart positiv overfor, at skolebørnene kan komme tilbage til en hverdag, der ligner den, de kendte inden corona,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen, der er skoleleder på folkeskolen Brændkjærskolen.

På Munkevængets Skole er en anden skoleleder Stine Kirk Jensen ligeledes glad for at eleverne kun skal sendes hjem, hvis de er nærkontakt til en smittet:

”Vi har skolefoto lige nu, hvor vi har fotograferet halve klasser,” siger Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole.

På skolen er der i alt blevet sendt fire klasser hjem.

De nye retningslinjer er tidskrævende

De nye retningslinjer for corona giver skolerne ekstra arbejde:

”Udfordringen er at udpege nærkontakter for smittet elev,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen.

Men hun mener, at det er nødvendigt, at alle gør sit for at løse tilpasse sig sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den nye hverdag under COVID-19.

Stine Kirk Jensen forklarer, at alle folkeskolerne i Kolding Kommune opsporer elevernes nærkontakt ved hjælp af ark udarbejdet at kommunen:

”Vi tager en snak med eleven og spørger, hvem de har været tæt på. Det kan være de har spillet bordfodbold eller siddet og kigget telefon på en,” siger hun.

Arket fra Kolding Kommune hjælper skolerne til at systematisere smitteopsporingen, fortæller Catharina Ørnsholt Christoffersen. Nu kan de også finde nærkontakter udenfor elevernes klasse.

Folkeskolerne i Kolding Kommune er de billigste i Danmark, men præsterer som de bedste

Kolding Kommune bruger færrest penge på folkeskolen, men formår alligevel at være blandt de bedste, når man ser på nøgletal som karakterer og elevernes trivsel.

Af Jacob Benjamin Valeur

Kolding Kommune har de laveste udgifter til folkeskolen per elev ud af de 98 kommuner, hvilket fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Det betyder konkret, at Kolding Kommune bruger 56.000 kroner per elev sammenlignet med et landsgennemsnit på 74.000 kroner per elev.

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af denne forskel er folkeskolerne i Kolding blandt de bedste, når man ser på nøgletal som elevfravær, kompetencedækning, trivsel og særligt karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. I den sammenhæng placerer Kolding kommune sig i toppen med et karaktersnit på 7,6, hvor landsgennemsnittet befinder sig på 7,4 for skoleåret 2019/2020, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Fysiske rammer og frie tøjler

Medlem af børne- og uddannelsesudvalget, Ole Rosengreen Martensen fra Venstre er personligt ikke i tvivl om, hvordan folkeskolerne i Kolding har opnået deres gode resultater for pengene:

”Økonomi er én ting, men vi har nogle rigtig dygtige skoleledere rundt omkring, som formår at løfte i flok og spare. Og forældrebestyrelser, der er aktive, som får tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller byrådsmedlem Ole Martensen.

Når det kommer til fremtidens folkeskole i Kolding, baseret på den nuværende budgettering, udtrykker Ole Martensen også tilfredshed med tingenes tilstand:

”Som udgangspunkt ser det rigtig godt ud. Vi har lavet en række indsatser ift. at forbedre de fysiske rammer på skolerne. Det er noget, der hele tiden kræver, at det er tidssvarende. Et godt læringsmiljø er også mange gange et spørgsmål om de omgivelser man sidder i”, beretter han.

Kommunalvalg står for døren

Med hensyn til besparelserne på folkeskoleområdet i Kolding Kommune, er det op til de næste, hvis der skal ændringer, lyder det fra Ole Martensen:

”Vi har en høj trivsel, vi har et højt karaktergennemsnit ift. landsgennemsnit og det er jo det man kan forholde sig til i dag. Man kan sige, at nu går vi ind i en ny valgperiode og der kommer et nyt byråd per 1. januar, og så er det jo op til nye og vurdere ’er det godt nok, det vi gør?’”, afslutter han.

Tirsdag den 16. november afholdes der kommunalvalg i Kolding og resten af Danmark.