Det Konservative Folkeparti laver kiks på kandidatliste

Partiet har annonceret 15 byrådskandidater i Kolding kommune til kommunalvalget den 16. november i år, men der er kun otte kandidater at finde på deres hjemmeside. Hvor er resten?

Af Nina S. Svensson

Torsdag den 26. august, tre dage efter Det Konservative Folkeparti annoncerede deres 15 byrådskandidater til det kommende kommunalvalg i Kolding i Ugeavisen Kolding, mangler der syv af deres kandidater på den officielle hjemmeside.

Man de sidste par dage har kunnet læse et læserbrev hos JydskeVestkysten skrevet af René Nikolaj Andersen, der i sin profession kalder sig selv byrådskandidat. Han er nemlig en af de syv kandidater, du ikke kan finde på hjemmesiden.

Den Kolde Avis har gjort formanden for Kolding vælgerforenings bestyrelse, Erik Nørgaard Graversen, opmærksom på problemet for at få en forklaring.

Den umildbare reaktion fra Erik Graversen var, at vi på redaktionen ikke havde gjort vores researche ordentligt, da han mente, at det skulle være ordnet mandag eller tirsdag i denne uge.

Men efter han selv fik åbnet sin computer, måtte han dog indrømme, at der var et problem:

”Det er en klar fejl, og noget jeg allerede troede der var styr på. Jeg har endda modtaget en bekræftelse på, at det skulle være i orden,” siger Erik Nørgaard Graversen.

René Nikolaj Andersen, der er en af de manglende kandidater på hjemmesiden, mener, at der klart må være tale om en fejl, samt at det er lidt sjovt.

Han understreger dog overfor avisen, at han stadig føler 100 procent opbakning fra partiet, og at kandidaterne stiller op som et hold.

Efterfølgende er vi på redaktionen blevet bekendt med, at de syv kandidaters profiler skulle være på vej til hjemmesiden hurtigst muligt.

LGBTQ+ udstilling på Kolding Bibliotek fascinerer og provokerer

Kolding Biblioteks LGBTQ+ udstilling møder blandede reaktioner. Men det er netop det, en udstilling skal, fortæller bibliotekar Debbie Ørskov

LGBTQ+ udstillingen indeholder både bøger, brochurer, film og tilbud om en læseklub for unge. Foto: Anne Falkenberg

Af Anne Falkenberg

På Kolding Bibliotek er de blevet mødt med blandede reaktioner til deres LGBTQ+ udstilling. Nogle er blevet provokeret og har ikke ønsket at se den stå fremme. Andre er blevet fascinerede og har revet indholdet væk.

Bibliotekar Debbie Ørskov, der har lavet udstillingen, mener dog at reaktionerne hører med til det, en udstilling skal gøre:

”Der var en mand, der kom hen og sagde, ’hvorfor i al verden skal det pis stå her’. Så der er også nogle, der føler sig direkte provokerede af at se, vi vifter med Pride-flagene. Men der er også mange, der tager bøgerne og synes, det er en fantastisk udstilling. Og et folkebibliotek skal jo være for alle, og det prøver vi at ramme.”

Bøgerne rammer bredt

Biblioteket har lavet udstillingen flere gange tidligere. Hver gang er bøgerne blevet revet væk, og det mener Debbie Ørskov skyldes bøgernes universelle temaer:

”Læserne er ikke kun de minoriteter, som bøgerne handler om. Sådan nogle ting som kærlighed og de problemstillinger, der tages op, rammer rigtig bredt. Og det ser jeg som skyld i, at der er mange, der læser det,” siger Debbie Ørskov.

Bøgerne er altid at finde på bibliotekets hylder. Men de er også at finde i udstillingerne året rundt på Kolding Bibliotek. Et eksempel på dette er når biblioteket har haft kærlighedsudstillinger, hvor LQBTQ+ emnet taler godt ind i temaet.

Debbie Ørskov er bibliotekar ved Koldingbibliotekerne. Foto: Anne Falkenberg

Alle besøgende kan få noget ud af udstillingen

På Kolding Bibliotek er en mor og datter stoppet op for at se udstillingen. Moderen, Lene Fuglsang Svendsen, må helt tæt på skiltet og læse samt spørge datteren, Anna Fuglsang Clement Svendsen, til hjælp, for at vide, hvad LGBTQ+ står for. Regnbueflagene kender de dog begge betydningen af.

Om udstillingen fortæller Lene Fuglsang Svendsen:

”Jeg synes ikke lige, at emnerne er noget jeg interesserer mig for. Jo måske filmen kunne jeg godt tænke mig at se. Men ellers så håber jeg bare, at der er nogle andre, der kan få noget ud af det.”

Udstillingen er lavet i forbindelse med Pride, der har været i midten af august, og har stået fremme hele måneden. Det er ikke endeligt besluttet, hvor længe den skal stå fremme. Indtil videre er planen dog måneden ud. LGBTQ+ udstillingen kan findes på Kolding Bibliotek nær informationen.

Lene Fuglsang Svendsen (tv.) og Anna Fuglsang Clement Svendsen (th.) på Kolding Bibliotek. Foto: Anne Falkenberg

Repræsentanter for LGBTQ+ kræver politisk engagement i Kolding

I forbindelse med det kommende kommunalvalg spirer byen med borgere, der har forhåbninger til den politiske dagsorden. Blandt skuddene er repræsentanter fra LGBTQ+. De savner fora, fokus og forskellighed.

Af Henriette Søvsø Szocska

Den 16. november er der kommunalvalg, og Hans Krab Koed fra Radikale Venstre har efterhånden taget del i kommunalvalgsræset en håndfuld gange og igen i år, er han med. Derudover er han åben homoseksuel og homoaktivist. Men han har ikke i sinde at bringe temaer indenfor LGBTQ+ på den politiske dagsorden.

Tvivler på interesse for LGBTQ+

Hans Krab Koed mener, at der i Kolding kommune ikke er stor nok interesse for LGBTQ+-området. Derfor vil det, ifølge ham selv, være håbløst at inddrage det i sin politiske agenda. Desuden mener han, at der er mulighed for, at han kan miste stemmer, hvis han vælger at bringe det i sin politik.   

Derfor vælger han i stedet at gøre sit for LGBTQ+-miljøet i sin fritid. Her er han aktivist og sender også regelmæssigt kronikker og debatindlæg ind til forskellige aviser. Mange af hans indlæg handler om LGBTQ+ vilkår. Hans Krab Koed mener, at det er vejen frem for at skabe større viden og frihed til minoriteter såsom LGBTQ+:

”Jeg forsøger at gøre mit for homoseksuelle og queer personer gennem aktivisme og foredrag. Men det blander jeg ikke sammen med min politik,” Hans Krab Koed.

Større diversitet kan gøre byen mere attraktiv

På trods af at Hans Krab Koed ikke kan se, hvordan det skal få medhold i byrådet, så er der mange personer under LGBTQ+, der stadig har håb for netop det. Flere håber på at se et større politisk engagement på området.

Cecilie Philipsen kunne i sin opvækst godt have brugt, at der var en repræsentant fra LGBTQ+, der kunne åbne døre for flere fællesskaber. Foto: Privat

Cecilie Vahlun Philipsen på 22 år har boet det meste af sit liv i Kolding, men hun er nu flyttet til Aalborg i håb om at kunne slå sig ned i et miljø, der er præget af større diversitet. Hun hører under LGBT+-paraplyen, men hun har også heteroseksuelle venner, der er flyttet fra Kolding, fordi de følte, at diversiteten var alt for snæver i gadebilledet.

”Jeg er sikker på, at byen ville kunne gøres meget mere attraktiv eksempelvis for unge studerende eller børnefamilier. Det kræver at politikerne gør mere ud af at sætte diversitet og minoriteter i fokus, som for eksempel LGBTQ+,” siger Cecilie Vahlun Philipsen.

Hun har gennem sit liv oplevet chikane grundet sin seksualitet, og hun mener selv, at det skyldes manglende information på området.

Sygeplejerskestrejken udsætter adskillige aftaler for koldingensere

Næsten 300 strejkende ansatte hos Sygehus Lillebælt har betydet, at mere end 1600 aftaler er blevet udskudt den seneste uge, viser tal fra Region Syddanmark.

Fra på lørdag af vil Kolding Sygehus få flere besøgende igen, da et hastebehandlet lovforslag vil ende sygeplejerskestrejken. Foto: Daniel Thorsøe Bak

Af Daniel Thorsøe Bak

Hvis du har en aftale på Kolding Sygehus den kommende tid, er der stor chance for, at den bliver aflyst. Tal fra Region Syddanmark viser nemlig, at sygeplejerskestrejken den seneste uge har været årsag til udsættelser af mere end 1600 aftaler hos Sygehus Lillebælt, som sygehuset i Kolding er en del af.

Det er 296 strejkende medarbejdere på Sygehus Lillebælt, der har forsaget de mange udskydelser. Den endelige opgørelse for denne uge kommer først i slutningen af ugen, men allerede onsdag blev aftale nummer 1500 udsat.

Ud af disse mange aftaler findes også udskudte operationer. Onsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at der på landsplan var omkring 35.500 operationer, som er blevet rykket til en gang i fremtiden. I samme ombæring blev der fortalt, at efterslæbet kan vare i op til to år. Og det er vel og mærke, hvis konflikten ville stoppe i går.

Løsningen er snart på vej

Sygeplejerskerne har rundt i landet strejket siden den 19. juni, men det vil der komme en ende på nu. Regeringen har nemlig lavet et lovforslag, der er sendt til hastebehandling i dag. Hvis forslaget vedtages, kan det allerede træde i kraft på lørdag.

En hastebehandling af et lovforslag kræver stemmer fra tre fjerdedele af Folketinget, og det ser det ud til at få, selvom DF, Alternativet samt støttepartierne til regeringen SF og Enhedslisten vil stemme imod.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet har tidligere lagt stor vægt på, at det er vigtigt, at strejken snart stopper.

”Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. Vi kan ikke køre med halv kraft. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation og kan ikke holde til det her særligt meget længere,” siger han til TV 2 i et tidligere interview.

Mangel på smedelærlinge og smede i Kolding Kommune: ”De hænger ikke på træerne”

Smedelærlinge og faglærte smede er i høj kurs i Kolding Kommune, hvor både erhvervsskolen Hansenberg og flere produktionsvirksomheder i Kolding oplever enorm efterspørgsel på arbejdskraft.

Erhvervsuddannelserne er kommet på den politiske dagsorden.  Kilde: Hansenberg Erhvervsskoles hjemmeside.

Af Jacob Benjamin Valeur

Mette Frederiksen og den danske regering har i den seneste uge varslet et opgør med ’uddannelsessnobberi’. De har i den sammenhæng placeret erhvervsuddannelserne som absolut førsteprioritet i deres uddannelsespolitiske dagsorden.

Og netop behovet for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er noget, de oplever hos erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. De mærker, hvordan virksomhederne i Kolding efterspørger flere smedelærlinge fra deres hånd. Det fortæller Morten Kaj Hansen, direktør for Hansenberg:

”Manglen er der bare. Det er vildt problematisk, at der er virksomheder og hele brancher, der står og råber og skriger på arbejdskraft”.

Det er en situation, de arbejder på at forbedre på erhvervsskolen og ikke mindst informere om:

”Der er et manglende kendskab til, hvad jobbet går ud på. Hvis der var flere, der fik øjnene op for det, tror jeg også interessen var vakt, fordi der er en myriade af forskellige facetter i det”, beretter Morten Kaj Hansen.

Trekantsområdet mangler i høj grad arbejdskraft fra smedehåndværket


En af de mange produktionsvirksomheder, som Hansenberg leverer lærlinge til i trekantsområdet, er Anker Stålindustri:

”Vi har én lærling og ham var det ikke noget problem at få fat i, men hvis man skulle have flere lærlinge, er der ikke ligefrem det store udvalg”, fortæller Flemming Poulsen, direktør for Anker Stålindustri og fortsætter:

”De hænger jo ikke på træerne og det gør almindeligt faglærte smede heller ikke”, siger han.

Hos en anden produktionsvirksomhed i Kolding, Sigma Process Engineering, er det ikke gået lige så heldigt. De er nemlig ikke lykkedes med at få nye lærlinge, selvom manglen på arbejdskraft er der:

”Du kan ikke opdrive en smed i dag. Trekanstområdet er særligt slemt, og jeg har ledt efter én i kun gud ved, hvor lang tid. Der er det så, at man lader en lærling tage lidt over, men det kan man heller ikke, fordi lærlinge kan man heller ikke få”, beretter direktør for Sigma Process Engineering, Charlotte Pedersen.

Rollemodeller er vejen frem

Tilbage på Hansenberg erhvervsskole forsøger de på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket også er en problemstilling resten af Danmark står overfor.

I 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte arbejdere, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og på Hansenberg håber de på, at flere rollemodeller kan gøre forskellen, så de unge foretrækker en erhvervsuddannelse:

”Man arbejder meget med rollemodeller, hvor man skal have både virksomhederne, men også rollemodeller, ud i grundskolen og vise, hvad det her det kan”, oplyser Morten Kaj Hansen og uddyber med et nyt initiativ fra Business Kolding:

”De har lavet en praktikpladsportal. Og det er for at guide forældrene og eleverne i, hvad det er for nogle virksomheder, de unge må ringe til og komme ud i erhvervspraktik på. Så det er også en måde at brande, så virksomhederne kommer op på hesten ift. at åbne dørene for, hvad det er de kan.”

Antallet af indbrud i Kolding Kommune falder mere end i resten af landet

Kolding kommune har nedbragt antallet af indbrud og tyverier med 70% siden 2007. Kommunen forklarer tendensen med øget oplysning og godt SSP-arbejde.

Af Freya Engbjerg Pedersen

Ifølge tal fra bolig- og indenrigsministeriet er antallet af anmeldte indbrud og tyverier i Kolding Kommune faldet med 70 procent siden 2007. På landsplan er det kun faldet med 55 procent, men hvad gør Kolding bedre end resten af Danmark?

Spørger man embedsmand Kim Hansen, der er ansat i socialforvaltningen i Kolding Kommune, er der ikke en entydig forklaring på kommunens succes. Han tilskriver succesen til de mange kvarterer, der benytter sig af nabohjælpsordningen og initiativet Bo Trygt, der organiseres af Trygfonden og en række andre interesseorganisationer.

Bo Trygt har i samarbejde med kommunen holdt en række møder i Kolding, der oplyste om indbrud, viste hvor let et vindue kan brækkes op, og hvilke tiltag man som borger selv kan tage for at mindske risikoen.

”Det har været en opfordring til folk, om hvordan de sikrer sig, men også om hvordan de hjælper hinanden i forhold til nabohjælp,” siger Kim Hansen.

En forklaring på faldet i tyveri og butikstyveri i kommunen kan ligge hos SSP-vejlederne i Kolding Kommune. SSP er samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politiet og har til opgave at forebygge alle typer kriminalitet blandt unge. Dog begår unge sjældent indbrud men er til gengæld at finde i statistikken for butikstyverier.

Leder af ungekontakten hos SSP i Kolding Kommune, Maren Hornbech, fortæller, at medarbejdere på gadeplan har haft stor effekt på at finde unge, inden de begår kriminalitet. Også forældreinddragelse har vist sig at være utrolig effektivt. Her husker Maren Hornbech en episode som særlig succesfuld:

”Vi havde på et tidspunkt et problem omkring skaterbanen inde i Kolding by. Her samledes mange unge, der ikke skatede, og der blev taget stoffer, drukket, larmet og begået butikstyverier i Føtex. Derfor holdt vi et stormøde, hvor vi inviterede forældrene. Det hjalp helt vildt.”

Den gennerelle indsats mod kriminalitet kan også ses i tallene for indbrud og tyveri i Kolding Kommune, men Maren Hornbech, vil ikke alene tage æren for det.

”Det er svært at sige, hvor meget vi konkret gør, men vi gør, hvad vi kan.”

En af grundene til, at SSP lykkes så godt med forebyggelsen af kriminalitet, er den gensidige respekt mellem unge og vejledere.

”Vi bliver mødt med respekt når vi kommer ud. Som jeg oplever det, er det kun en ud af 1000, der ikke respekterer os, for vi respekterer jo også de unge,” siger Maren Hornbech.

Fakta boks – Hvad kan du selv gøre for at forhindre indbrud?

Installer en alarm

  • Tal fra verisure viser, at en sikkerhedsalarm nedbringer risikoen for indbrud med 73%

Fjern frit tilgængelige haveredskaber

  • Haveredskaber kan hjælpe en indbrudstyv til at komme ind i dit hjem, så læg derfor riven ind i skuret, og lås af med en stor hængelås

Vær med i Nabohjælp

  • Tal fra det Kriminalpræventive Råd viser, at 2 ud af tre tyve er blevet afbrudt af naboer

Kilder: Verisure.dk, Botrygt.dk, det Kriminalpræventive Råd