Category Archives: UDDANNELSE

Posted on by

Klimaudvalget planter frøene for et klimavenligt gymnasium

Handelsgymnasiet IBC Kolding har oprettet et elevstyret klimaudvalg, der har frie tøjler til at gøre, hvad der skal gøres for at kunne gøre skolen mere klimavenlig.

Klimaudvalget skal plante blomsterbede, sådan insekterne kan få et sted at bo. Kilde: Nikolai Tange Kristensen/IBC

Af Nicklas Roed

IBC Kolding har oprettet et klimaudvalg, der er styret af eleverne. Det vil sige, at eleverne får lov til selv at tage initiativer, der skal gøre handelsgymnasiet mere klimavenligt.

Initiativet udspringer fra, at gymnasiet i 2020 blev til en såkaldt verdensmålsskole, der arbejder med bæredygtig udvikling. ”Vi arbejder med verdensmålene, hvor klima indgår. Vi fokuserer også på social lighed, miljø, forbrug og energi, som jo alt sammen spiller sammen med klimaet på en eller anden måde”, forklarer Jens Gamauf Madsen, administrerende direktør for IBC.

Kollektiv kamp med gymnasiet som opbakning

Amalie Paprika Stensgaard, elev i klassen 3.H og medlem af miljøudvalget, synes, at kampen for klimaet kan virke overvældende, hvis man selv skal tage stilling til den:

”Alt det med klimaet, det kan føles meget uoverskueligt. Man kan føle sig meget lille, for man kan ikke alene gøre en forskel,” fortæller hun.

Derfor motiverer det hende, at hun har mulighed for at bidrage til en grønnere skole, i fællesskab med udvalget:

”Det, at man kan få mulighed for at gøre en forskel på et større plan, det er meget fedt, for så føler man sig ikke så hjælpeløs. Når man har et helt gymnasium bag sig, føles kampen lidt nemmere,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Jens Gamauf Madsen deler samme overbevisning. IBC har den holdning til klima, at det er en fælles sag:

”Vi skal alle sammen leve med det og i det. Det har i mange år været en kendt sag, at vi som mennesker påvirker klimaet i en retning, som vil få store negative konsekvenser, hvis ikke vi gør noget andet,” siger Jens Gamauf Madsen.

Ud med plastikbestik, ind med blomsterbede

Amalie Paprika Stensgaard har været med til at plante blomsterbede hos de mange grønne områder på IBC:

”Insekterne har ingen steder at bo, når græsplænen er nyklippet. Derfor har vi plantet blomsterbede, som vi lader gro vildt, sådan at de har et sted at være”, nævner hun om projektet ’Vild med vilje’, der er ét af klimaudvalgets initiativer,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Udvalget har også formået at skifte plastikbestikket i kantinen ud med bambusbestik, der skal mindske forbruget af plastik, som er skadeligt for miljøet, når det bliver afbrændt. Men det er ikke alle, der har været positive overfor dette tiltag:

”Tiltaget var en sejr for miljøet, men nogle synes, at det er vildt irriterende at bruge bambusbestik,” tilføjer hun.

Nutidens unge klimakæmpere er fremtidens løsning

Jens Gamauf Madsen mener, at skolen og udvalget bør fremme elevernes forståelse af klimabelastning, da de kan gøre en forskel i fremtiden:

”Den største indflydelse vi har på klimaet som skole, er den indflydelse, vores elever og kursister har. De kommer alle sammen ud i en verden, hvor de sammen med andre kan bidrage til, at vores valg bliver klogere og bedre,” siger Jens Gamauf Madsen

Jakob Ville (V), byrådsmedlem og formand for Teknik- og Klimaudvalget, er begejstret for unges interesse for at beskytte klimaet og beundrer udvalget, der er startet på eget initiativ: ”Vi har en stor gruppe unge mennesker, som er meget optaget af klimadagsordenen, hvilket er meget dejligt. Ved at initiativet starter hos eleverne, gør, at det får noget energi og drivkraft, fremfor at vi som politikere kræver, at skolerne skal oprette klimaudvalg,” siger Jakob Ville.

Posted on by

Skoleledere i Kolding Kommune har lettere ved at finde nærkontakter

De nyeste retningslinjer for corona kræver mere arbejde for skolerne, men eleverne i Kolding Kommune nærmer sig den hverdag, de kendte inden corona. Det er positivt, mener skoleleder.

Af Anne Katrine Guldager

Blandt de adspurgte skoleledere i Kolding Kommune er de nyeste corona retningslinjer populære. Tidligere skulle skolen sende hele klassen hjem, hvis der var en COVID-19 smittet i klassen. Nu kan skolerne nøjes med at sende eleverne hjem, der har været i nærkontakt med den smittede:

”Jeg umiddelbart positiv overfor, at skolebørnene kan komme tilbage til en hverdag, der ligner den, de kendte inden corona,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen, der er skoleleder på folkeskolen Brændkjærskolen.

På Munkevængets Skole er en anden skoleleder Stine Kirk Jensen ligeledes glad for at eleverne kun skal sendes hjem, hvis de er nærkontakt til en smittet:

”Vi har skolefoto lige nu, hvor vi har fotograferet halve klasser,” siger Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole.

På skolen er der i alt blevet sendt fire klasser hjem.

De nye retningslinjer er tidskrævende

De nye retningslinjer for corona giver skolerne ekstra arbejde:

”Udfordringen er at udpege nærkontakter for smittet elev,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen.

Men hun mener, at det er nødvendigt, at alle gør sit for at løse tilpasse sig sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den nye hverdag under COVID-19.

Stine Kirk Jensen forklarer, at alle folkeskolerne i Kolding Kommune opsporer elevernes nærkontakt ved hjælp af ark udarbejdet at kommunen:

”Vi tager en snak med eleven og spørger, hvem de har været tæt på. Det kan være de har spillet bordfodbold eller siddet og kigget telefon på en,” siger hun.

Arket fra Kolding Kommune hjælper skolerne til at systematisere smitteopsporingen, fortæller Catharina Ørnsholt Christoffersen. Nu kan de også finde nærkontakter udenfor elevernes klasse.

Posted on by

Coronapenge giver Kolding Gymnasium mere spillerum til sociale aktiviteter for eleverne

En række danske gymnasier, herunder Kolding Gymnasium, har modtaget midler til at få trivslen øget igen på bagkant af corona.

Af Kamille Agerley Rørsgaard

Eleverne på Kolding Gymnasium har fået mulighed for flere dags ekskursioner, lektiecafeer og undervisningstimer.

I februar modtog Danske Gymnasier nemlig 600 millioner kroner fra Folketinget, for at indhente det faglige efterslæb og forstærke trivslen efter corona nedlukningerne. 

Sune Hother Pedersen, rektor på Kolding Gymnasium siger, at Kolding Gymnasium har sat pris på, at midlerne er fordelt på både faglige og sociale aktiviteter.

“Vi oplevede i foråret, og gør det stadig, at der er et vist fagligt efterslæb, men der er i høj grad også er et trivsels efterslæb ovenpå nedlukningen.” 

Midlerne har betydet, at Kolding Gymnasium i foråret kunne sætte ind med flere timer i eksamensfagene, og flere lektiecafeer er blevet stablet på benene, da eleverne efter anden nedlukning kom tilbage i skole på deltid.

Trivselsmæssigt har Kolding Gymnasium nu haft flere midler til dags ekskursioner i skoletiden. Blandingen af det faglige og det sociale, mener Sune Hother Pedersen, kan gavne elevernes trivsel 

“Vi synes det har fungeret godt, at eleverne kommer ud og oplever et museum eller en virksomhed, men også blot det at sidde i en bus ved siden af sine kammerater og tale med dem igen har været vigtigt.”

Derudover har skolen givet eleverne mulighed for at komme med konkrete forslag til sociale ting som hvis de f.eks. vil ud og bowle, siger Sune Hother Pedersen. 

Oprindeligt skulle midlerne være brugt inden 1. juli 2021, men blev i juni rykket til december, bl.a. fordi mange af gymnasierne ikke kunne nå at bruge dem inden fristen udløb. Sune Hother Pedersen fortæller at Kolding Gymnasium ikke har brugt alle midlerne. Skolen vil forsat bruge midlerne til at mindske det faglige efterslæb og styrke trivslen.

Posted on by

Mangel på smedelærlinge og smede i Kolding Kommune: ”De hænger ikke på træerne”

Smedelærlinge og faglærte smede er i høj kurs i Kolding Kommune, hvor både erhvervsskolen Hansenberg og flere produktionsvirksomheder i Kolding oplever enorm efterspørgsel på arbejdskraft.

Erhvervsuddannelserne er kommet på den politiske dagsorden.  Kilde: Hansenberg Erhvervsskoles hjemmeside.

Af Jacob Benjamin Valeur

Mette Frederiksen og den danske regering har i den seneste uge varslet et opgør med ’uddannelsessnobberi’. De har i den sammenhæng placeret erhvervsuddannelserne som absolut førsteprioritet i deres uddannelsespolitiske dagsorden.

Og netop behovet for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er noget, de oplever hos erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. De mærker, hvordan virksomhederne i Kolding efterspørger flere smedelærlinge fra deres hånd. Det fortæller Morten Kaj Hansen, direktør for Hansenberg:

”Manglen er der bare. Det er vildt problematisk, at der er virksomheder og hele brancher, der står og råber og skriger på arbejdskraft”.

Det er en situation, de arbejder på at forbedre på erhvervsskolen og ikke mindst informere om:

”Der er et manglende kendskab til, hvad jobbet går ud på. Hvis der var flere, der fik øjnene op for det, tror jeg også interessen var vakt, fordi der er en myriade af forskellige facetter i det”, beretter Morten Kaj Hansen.

Trekantsområdet mangler i høj grad arbejdskraft fra smedehåndværket


En af de mange produktionsvirksomheder, som Hansenberg leverer lærlinge til i trekantsområdet, er Anker Stålindustri:

”Vi har én lærling og ham var det ikke noget problem at få fat i, men hvis man skulle have flere lærlinge, er der ikke ligefrem det store udvalg”, fortæller Flemming Poulsen, direktør for Anker Stålindustri og fortsætter:

”De hænger jo ikke på træerne og det gør almindeligt faglærte smede heller ikke”, siger han.

Hos en anden produktionsvirksomhed i Kolding, Sigma Process Engineering, er det ikke gået lige så heldigt. De er nemlig ikke lykkedes med at få nye lærlinge, selvom manglen på arbejdskraft er der:

”Du kan ikke opdrive en smed i dag. Trekanstområdet er særligt slemt, og jeg har ledt efter én i kun gud ved, hvor lang tid. Der er det så, at man lader en lærling tage lidt over, men det kan man heller ikke, fordi lærlinge kan man heller ikke få”, beretter direktør for Sigma Process Engineering, Charlotte Pedersen.

Rollemodeller er vejen frem

Tilbage på Hansenberg erhvervsskole forsøger de på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket også er en problemstilling resten af Danmark står overfor.

I 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte arbejdere, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og på Hansenberg håber de på, at flere rollemodeller kan gøre forskellen, så de unge foretrækker en erhvervsuddannelse:

”Man arbejder meget med rollemodeller, hvor man skal have både virksomhederne, men også rollemodeller, ud i grundskolen og vise, hvad det her det kan”, oplyser Morten Kaj Hansen og uddyber med et nyt initiativ fra Business Kolding:

”De har lavet en praktikpladsportal. Og det er for at guide forældrene og eleverne i, hvad det er for nogle virksomheder, de unge må ringe til og komme ud i erhvervspraktik på. Så det er også en måde at brande, så virksomhederne kommer op på hesten ift. at åbne dørene for, hvad det er de kan.”

Posted on by

Spritny uddannelse åbnet i Kolding

Den nye uddannelse it-arkitektur skal være med til at sikre kvalificerede it-folk i fremtiden, og den har fået plads i Kolding. 

Den nyoprettede uddannelse it-arkitektur. Foto: Maria Tuxen Hedegaard 

Af Lukas Nørgaard Bødiker

I går slog Erhvervsakademi Kolding, IBA, for første gang dørene op til deres nyeste uddannelse, it-arkitektur. Formålet er at lære de studerende at udvikle strategiske, digitale løsninger, der er efterspurgte samtidig med, de får en god forretningsforståelse. Det er en længe ventet gren af det it-tekniske felt, hvis man spørger uddannelseschef på IBA, Per Toft.

”Det, andre tekniske uddannelser mangler i dag, er forretningsvinklen, så de unge mennesker, der kan alt det tekniske, kan forstå, hvordan it-systemer påvirker forretning,” siger Per Toft.  

Hvorfor i Kolding

Grunden til, at IBA har været interesseret i at åbne uddannelsen her, er, at netop Kolding har en masse it-virksomheder, der vil kunne få gavn af den nye uddannelse. IBA har sammen med IT Kolding haft flere it-virksomheder inde over udviklingen af uddannelsen for at finde ud af, hvordan de studerende bliver interessante for virksomhederne.  

”Vi har også haft Kolding vinklen på, og jeg kan sige, at alle de virksomheder vi har snakket med, er ellevilde. Det er enormt vigtigt, at vi også har virksomhedernes opbakning. Vi har spurgt: Er det rigtigt, at I har det her behov, og har de enstemmigt svaret: ’ja, det har vi,’” siger uddannelseschef Per Toft.    

For IBA har det været vigtig med et godt kendskab til branchen, inden de kunne slå dørene op for de 15 nye studerende. De har i nogle år kæmpet for at få flere it-uddannelser til Kolding, fordi der er mangel på konstruktionskompetencer.  

”Det er de hardcore it-kompetencer krydret med forretningsviden, som virksomhederne har skreget på i flere år,” fortæller Per Toft. 

Vi asfalterer, mens vi kører  

Det er væsentligt for de studerende, at de kan mærke, der er efterspørgsel på dem i branchen. Sådan har den nye studerende 26-årige Astrid Marie Tang Graversen det også. Hun er til dagligt bosat i Middelfart men pendler til Kolding og vil gerne tage sin praktik i der.    

”Det er faktisk også en af grundene til, at jeg har valgt den uddannelse. Fordi IBA har været ude og undersøge og spørge virksomhederne, hvad har I brug for, hvad vil i gerne have. Så der er nogen, der allerede har været ude og lave fodarbejdet,” siger Astrid Marie Tang Graversen.  

En anden vigtig ting for Astrid Marie Tang Graversen er at få lov til at være med til at forme den nye uddannelse. Hun har indtil nu kun mødt undervisere, der er interesseret i at indrette studiet, så det bliver interessant og giver mening for de studerende.

”Man kan godt fornemme, at det er en ny uddannelse. Vi asfalterer, mens vi kører. Men jeg synes kun, det er til det gode,” siger Astrid Marie Tang Graversen.  

Mangel på it-folk i fremtiden  

En undersøgelse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics viser, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk i Danmark. Så der er høj jobsikkerhed indenfor faget, vurderer uddannelseschefen på IBA, Per Toft. 

”Vi er stolte af, at vi har så mange store virksomheder, som vi allerede før den første studerende er gået ind ad døren, har et samarbejde med i forvejen. Så der er meget stor sandsynlighed for, at du har et job direkte når du kommer ud herfra,” siger Per Toft.  

Astrid Marie Tang Graversen første dag i skole. Foto: Maria Tuxen Hedegaard 

Posted on by

Rektor benægter utilfredshed fra studerende

Efter coronanedlukningerne er skolerne nu tilbage til normal. Alligevel har man på den videregående uddannelse IBA, International Business Academy, stadig 15% onlineundervisning. Leder, undervisere og studerende er uenige om, hvad det skyldes.

Af Morten Hviid Jensen

Efter knap to år med restriktioner rundt om på skolerne i landet, blev der i en genåbningsaftale fra regeringen igen åbnet for videregående uddannelser. Alligevel møder studerende på IBA 85% af tiden.

Der hersker dog tvivl blandt undervisere og studerende om, hvad det skyldes, at man fortsat skal have undervisning hjemmefra.

Det har rektor på IBA, Niels Egelund, ifølge ham selv en logisk forklaring på.

”Det er ikke på grund af nogen mangelsituation. Det er en bevidst strategi, hvor man prøver at gøre den pædagogiske tilgang, man har til undervisningen så optimal som muligt.”

Niels Egelund fortæller videre, at coronaerfaringerne har været med til at udvikle både de studerende og underviserne i hjemmeundersvisningen. ”De er faktisk blevet bedre til det. Lærerne er blevet bedre til at se mulighederne og udnytte redskaberne i det. Jeg tror også, at de studerende kan se, at det på visse områder er lige så godt,” siger Niels Egelund.

Utilfredshed fra studerende

Spørger man de utilfredse studerende, så er der en helt klar og simpel grund til problemet. Den Kolde Avis har snakket med en af de studerende, som fortæller, at det skyldes pladsmangel. Den studerende holdes her anonym, men på redaktionen kender vi til den studerendes identitet

”Siden vi havde studiestart mandag den 16. august, har jeg fået at vide tre gange af tre forskellige undervisere, at vi skal have noget undervisning hjemme på grund af pladsmangel. Nogle af dem forsøgte endda at booke os ind i et lokale, men fik at vide, at de kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Videre fortæller den studerende, at man er blevet gjort opmærksom på muligheden for hjemmeundervisning, når det fagligt giver mening.

”Underviserne introducerede os i starten for, at vi i nogle tilfælde skulle undervises hjemmefra i de fag og timer, hvor det gav mening. De sagde dog samtidig, at det for dem ikke altid gav mening, og at de sjældent kunne lave det om, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Rektor benægter

Åbn billede
Rektor på IBA Niels Egelund
Foto: Anne Kring

Selvom de studerende og tre undervisere er enige om, at hjemmeundervisningen oftest skyldes pladsmangel, er rektor Niels Egelund dybt uenig.

I løbet af Den Kolde Avis’ undersøgelse af sagen blev vi igen kontaktet af Niels Egelund, der ikke var helt tilfreds med fremgangsmåden.

Ved oplysningen omkring at nogle undervisere på skolen havde fortalt deres studerende, at der var pladsmangel på lokaler, gav Niels Egelund en kort kommentar: ”Jeg ved ikke, hvad underviserne siger.”

Den sidste bemærkning vi på Den Kolde Avis fik fra Niels Egelund, lød således.

”Igen, så ved jeg nok bedre end de fleste, om der er pladsmangel, eller om der ikke er pladsmangel. Og vi mangler ikke plads. Det har ikke noget med plads at gøre.”