Kolding Kommunes bæredygtigheds strategi er ambitiøs og satser stort. Bæredygtighedsstrategien bruger vage tal, og ændring på områder kommunen ikke kan kontrollere. Men måske er strategien slet ikke dum alligevel.
Af Anne Katrine Skov Guldager
Kolding Kommunes bæredygtige strategi fra oktober sidste år har seks målsætninger. En af disse målsætninger er, at kommunen vil reducereudledningen idenfor kommunegrænsen med 70 procent inden 2030. Denne målsætning bygger på usikre beregninger og andre parter end kommunen selv.
Men det er svært at måle den reduktion præcist ifølge klima- og miljøkoordinator.
”At måle CO2-reduktion i forhold til udledningen i 1990 i Kolding er lidt et hokus-pokus tal, for kommunegrænsen har rykket sig, så det er et groft estimat, hvad udledningen var i 1990,” siger Torsten Zink Sørensen der er klima- og miljøkoordinator ved Kolding Kommune.
Samtidig fortæller han, at de ikke har præcise tal for, hvor meget CO2 kommunen allerede har reduceret.
Borgmester I Kolding Kommune, Jørn Pedersen, peger ligeledes på usikkerheden ved tallene:
”Det er svært at sige, hvordan man måler en kommune. Det er Kommunernes Landforening i gang med at kigge på,” siger han.
Der mangler altså en model for, hvordan man måler CO2 indenfor kommunen, påpeger borgmesteren.
Men Torsten Zink Sørensen understreger, at det er ærgerligt at hænge sig i disse tal:
”Det er allervigtigste er heller ikke, om vi opnår en specifik reduktion siden 1990, men at vi erkender at vores udledning af CO2 skal gå i 0 i 2050. Dvs. at alle CO2-reduktioner er væsentlige. Vi skal altså have en negativ udledning,” siger Torsten Zink Sørensen.
De to poster landbrug og transport udgør over halvdelen den udledning indenfor kommunegrænsen. Disse skal altså reduceres for at reduktionen bliver negativ. Det oplyser kommunen selv. Men kommunen kan ikke regulere, hvor meget CO2, der bliver udledt fra landbrug og transport. Det kræver at Folketinget lovgiver på området:
”Kommunen kan ikke lovgive på området om landbrug og transport, men de kan prøve at påvirke os,” fortæller forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie og Journalist Højskole.
Kommunen håber dog at kunne påvirke landbrugets udledning ved at rejse skove til at optage CO2. For at nedbringe CO2 er kommunen begyndt at kigge på en ny plan for, hvordan de kan arbejde med multifunktionel fordeling og udtage den organiske jord, der afgiver CO2.
Jørn Pedersen borgmester i Kolding Kommune håber dog, at kommunen kan reducere udledningerne fra landbruget gennem dialog med jordbrugerne i kommunen:
”Jeg er liberal, så jeg vil ikke tvinge nogle. Men efter den nyeste klimarapport fra FN ønsker alle jo at vi reducerer vores forbrug,” siger Jørn Pederen.
Derfor mener han, at kommunen godt kan reducere noget af den udledning, der kommer fra landbruget.
Bente Hessellund Andersen fra den danske miljøorganisation NOAH peger ligeledes på, at landbruget kan blive en sten i skoen for Kolding:
”Det er svært at sige, om de kan nå i mål med de 70 procent reduktion uden en national lovgivning, når jeg ikke ved hvad de ellers vil, men det bliver svært uden at nedbringe den animalske produktion, for de vil mangle foder, som de skal importere, når de også laver skovrejsning og laver multifunktionel jordfordeling,” siger Bente Hessellund Andersen.
Altså vil det kræve at bedrifter i Kolding Kommune omlægger produktionen, hvilket ikke kun er op til kommunen.
Men selvom der er usikre tal i bæredygtighedsstrategien, og selvom kommunen er afhængig af andre parter kommunen ikke selv er herre over, kan bæredygtighedsstrategien være vigtig for borgerne i kommunen. Det påpeger sociolog og lektor ved Københavns Universitet Anders Blok:
”Kommunen kan være vigtig for at ændre klimakrisen fra projekt for det enkelte individ til et fælles projekt. Det kommunen gør kan sprede sig som ringe i vandet,” siger Anders Blok.
Kommunen kan sørge for, at der bliver serveret vegetarmad i kantinen, eller at der bliver stillet el-cykler til rådighed for kommunens borgere. Dette kan inspirere borgerne og være med til at ændre den sociale norm påpeger Anders Blok.
Ligeledes kan kommunen være med at påvirke infrastrukturen, der er i området og gøre det nemmere for borgerne at træffe grønne valg.
Borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, nævner de grønne løsninger i infrastruktur, der indebærer cyklestier og bedre forhold for el-biler. Borgmesteren peger ligeledes på Trekantområdets plan for at bruge Power to X, som et bevis på at bæredygtighedsstrategien ikke bare er varm luft:
”Vi sætter handling bag ordene,” siger Jørn Pedersen.
Der, hvor kommunen har sværest ved at påvirke sine borgere, er gennem de økonomiske incitamenter som CO2 afgifter. Det er Folketinget, der skal tage arbejdshandskerne på, for at skubbe til borgernes købe- og forbrugsvaner, fortæller Anders Blok.
Ifølge Anders Blok er kommunen vigtig for at ændre den enkeltes adfærd og derfor kan en ambitiøse strategi for reduktion af CO2 vær et nyttigt middel til at give befolkningen en mere klimavenlig livsstil.
