Whistleblowerordning i Kolding Kommune er klar

Som følge af det nye lovkrav om whistleblowerordninger, har Kolding Kommune nu iværksat en ordning, som gør det muligt for ansatte at anmelde alt fra chikane til misbrug af økonomiske midler.

Af Simon Skovhus

I Danmark er der indført et nyt lovkrav, som betyder, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en såkaldt whistleblowerordning igangsat senest d.17. december i år. Lovkravet omfatter alle landets kommuner herunder Kolding.

I vedtagelsen af den nye whistleblowerordning fremgår det, at den blandt andre omfatter kommunens ansatte og samarbejdspartnere, som aflønnes kommunalt. I Kolding har man valgt at oprette et internt udvalg, som består af fire tillidsrepræsentanter fra Kolding Kommune.

Den nye whistleblowerordning betyder også, at de fire repræsentanter kan modtage klager anonymt. Det foregår via et eksternt it-system, hvor den forurettede, også kan kommunikere med kommunens udvalg uden navn. Udvalget består blandt andet af kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe, som er positiv omkring den nye ordning.

”Vi har altid været åbne omkring, at ansatte kan gå til ledelsen, hvis de har noget, som vi skal tage op. Den nye whistleblowerordning er en formalisering af vores tidligere håndtering, derfor er vi også positive omkring den”, fortæller Thomas Boe.

Opbakning til whistleblowerordning

Der har de seneste år været meget få klager i Kolding Kommune, som omhandler emner, der vedrører whistleblowerordningen. Men selv om antallet af klager har været på et minimum, er der stadig opbakning blandt ledelsen og byrådet.

Byrådsmedlemmet Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti udtrykker også positivitet omkring projektet.

”Jeg er glad for den nye løsning, men jeg håber, at vi forinden kan løse problemerne internt ved at gå til ledelsen eller en tillidsrepræsentant, inden man gør brug ad en whistleblowerordning, så vi stadig kan sikre åbenhed blandt vores kollegaer.”

Thomas Boe er også overbevidst om, at en whistleblowerordning er et initiativ, som kun vil styrke kommune fremadrettet, han fortæller blandt andet:

”Vi kan se, at der hele tiden dukker sager op andre steder, og derfor er det også vigtigt, at vi kan håndtere dem, hvis de skulle komme hos os. Derfor er den nye ordning også vigtig i Kolding.”

Man skulle kigge langt efter borgerne til gårsdagens borgermøde i Kolding

En række arkitekter og projektudviklere havde mandag stillet sig til rådighed ved Riberdyb 10, for at snakke med Koldings borgere omkring det kommende byggeri, som skal omdanne området ved Holmsminde og Riberdyb til en ny bydel. Men ikke mange koldinggensere dukkede op.

Af Matilde Krogsgaard 

”Sammen designer vi byen,” sådan lyder sloganet bag den nye bydel i Kolding, som inden længe skal godkendes i byrådet. En moderne og innovativ bydel, som skal blive til ved hjælp af designprocesser, åbne værksteder og borgerinddragelse. 

Men borgerinddragelsen i det nye boligbyggeri i Kolding halter. Ikke mange koldinggenserne var nemlig mødt op, da de mandag var indbudt til det åbne borgermøde ved Riberhus 10. Dette fremgik tydeligt til Kolding kommunes første fysiske borgermøde siden coronanedlukningen, som blev afholdt den 23 august.

Borgerne mangler handling

De borgere, som faktisk var mødt op til borgermødet mandag, havde blandede meninger om det alternative borgermøde. 

En af de fremmødte var stilladsarbejderen Peter Mortensen, der mener, at borgerne ikke dukker op til borgermøderne, fordi det virker som spild af tid 

”For mig, der virker det som om, at de allerede har vedtaget det her projekt, så ligemeget hvad jeg kommer med af ideer, kritik og input, så vil de ikke lytte,” udtaler Peter Mortensen.

En udtalelse, som ærgrer Merete Dissing, direktør for by og udvikling i Kolding Kommune.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at der er nogle borgere, som føler sig modløse, men jeg håber, at vi kommer til at bevise overfor dem, at det som vi gjorde i går, det er noget, der nytter.”

En anden borger, som også var mødt op til borgermødet i Kolding, var borgeren Henrik Vest. Hos ham var det ikke mistroen der fyldte, men snarere frygten for endnu en gang at blive skuffet af tomme løfter. 

”Det er som om, at Kolding har svært ved at forvandle tanker til handling. Det er et spændende projekt med perspektiver og muligheder, men jeg frygter alligevel udfaldet,” udtaler Henrik Vest. 

Forhåbningsfuld direktør

Trods kritikken betegner Merete Dissing alligevel mandagens borgermøde som en succes, hvor forskellige mennesker fik muligheden for at droppe ind som det passede dem. Noget, som hun syntes var et fint supplement til de forhenværende online borgermøder.

Når det er sagt, så havde Merete Dissing selvfølgelig gerne set flere koldingensere til borgermødet, men som hun siger, så er tankegangen bag den nye bydel en ny måde at tænke på. En måde, som kommunen ikke har prøvet før, og af den grund ser hun forhåbningsfuldt på projektet.

”Jeg synes helt klart, at den lokale koldinggenser engagerer sig og efter min mening, så tegner det rigtig godt for den nye bydel,” siger Merete Dissing

Fakta omkring det nye byggeri ved Kolding

  • Det nye byggeri ved Kolding Syd er et innovativt og bæredygtigt byggeprojekt, som skal skabe en hel ny bydel i Kolding.
  • Det er AP- pension som står i spidsen for projektet. De vandt udbuddet over det lokale Stender Innovation og Pierre Legarth, fordi det havde det bedste løsningsforslag som passede med byrådets vision for området, og altså ikke fordi de havde det bedste tilbud økonomisk set.
  • Udover 400 til 450 nye boliger er det planen, at den nye bydel skal rumme et medborgerhus og en række iværksætterboliger.
  • Bydelen skal være et bindeled mellem det lokale Søndergade, hele uddannelsesmiljøet, inderhavnen og så midtbyen ved gågaderne.