Nyt karakterforslag kan både gavne og overbebyrde folkeskoler i Kolding

Nyt forslag om at sætte en ny karakter i karakterbladet, som skal belønne elevernes flid og hårde arbejde modtages med blandede følelser. Også blandt den lokale formand for skolelederforeningen i Kolding.

Af Matilde Krogsgaard

Forslag om ny karakter modtages med blandede følelser hos Koldings formand for skolelederforeningen og viceskoleleder på Sdr. Bjert Centralskole, Henrik M. Larsen. Han er bekymret for den store arbejdsbyrde, som uden tvivl vil følge med, hvis flittighedskarakteren vedtages:

”Forslaget kan umiddelbart godt være en god ide, men jeg synes man skal vurdere nøje, om det er det værd at pålægge vores folkeskolelærere det øgede pres,” siger Henrik Larsen.

Til Jyllands-Posten har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag udtalt, at hun særligt håber på, at denne nye karakter vil komme til at gavne de fagligt svage elever.

Henrik M. Larsen er på dette punkt enig med ministeren:

”Nu er jeg jo oppe i den alder, hvor jeg selv har haft ordenskarakterer i skolen, og dengang, der betød det faktisk rigtig meget for dem, som ikke var så bogligt stærke, at de kunne få gode karaktere på andre områder end det boglige.”

Flittighedskarakter kan påvirke præstationskulturen negativt

Udover Henrik M. Larsen har Den Kolde Avis torsdag haft fat i formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding, Kristina Jørgensen (DF), for at høre hendes mening omkring det nye forslag.

Ligesom Henrik M. Larsen, så ser Kristina Jørgensen blandet på det nye forslag, og frygter især, at den nye karakter vil komme til at ramme de unge, som i forvejen stiller store krav til dem selv:

”Det er klart, at der er nogle fordele i at indføre den her karakter, men jeg kan samtidigt frygte, at det vil øge det pres, der i forvejen ligger på de unge,” udtaler Kristina Jørgensen.

Fra Christiansborg til Kolding

Det Kristina Jørgensen (DF) og Henrik M. Larsen frygter mest, hvis der skulle komme en ny karakter på skemaet. Kolding Kommune er i forvejen den kommune som benytter færrest penge pr. folkeskoleelev på landsplan, og ressourcer er således ikke det kommunens folkeskoler har flest af:

”Vi oplever tit, at det der bliver lovgivet om på Christiansborg, tit og ofte kan være utroligt udfordrende og krævende at skulle gøre i praksis ude i kommunen, og det kunne jeg godt frygte, også ville blive tilfældet med det her,” siger Kristina Jørgensen til Den Kolde Avis.

Henrik M. Larsen bakker hende op i det synspunkt:

”Det her forslag, det er helt sikkert noget værd, for nogle udvalgte elever, men jeg tvivler på, om det er det værd for hele skolen samlet set.”

Begge kilder understreger til slut, at de ikke kan sige noget endeligt, før end forslaget vedtages.

Handicapformand mangler information om nye principper inden for handicapområdet

For en uge siden udarbejdede Kommunernes Landsforening og Handicaporganisationer fem nye principper med målet om at styrke tilliden og samarbejdet mellem kommunen og handicappede borgere. Men handicapformanden i Kolding Kommune mener ikke, at han er blevet ordentligt informeret.

Af Clara Hughes

De fem nye principper fra Kommunernes Landsforening og Handicaporganisationer er lavet til alle landets kommuner, herunder Kolding Kommune. Rasmus Lund-Sørensen, handicapformand i Kolding Kommune, kender dog ikke til de nye principper:

“Jeg har ikke hørt noget, om de nye tiltag, og det er da lidt underligt, nu hvor jeg er formand,” fortæller Rasmus Lund-Sørensen.

Næstformand for Socialøkonomi-,Handicap- og Hjælpemiddeludvalget Trille Nikolajsen (V) kender ikke til handicapformandens mangel på information:

“Vi har haft principperne med i handicaprådet, og der har rådet spurgt, om de ikke måtte være med i processen. Det må de hjertens gerne,” forklarer Trille Nikolajsen.

Kolding Kommune stræber efter, at det bliver en fælles proces at gøre kommunen bedre til de fem principper.

Rasmus Lund-Sørensen forklarer, at han faktisk synes, at samarbejdet mellem handicappede borgerer og kommunen fungerer fint til hverdag. Derfor ærgrer det ham også, når han ikke føler sig informeret om de nye tiltag.

Kolding Kommune har under gårsdagens møde besluttet, at de skal lave en måling om, hvordan de klarer sig ud fra de fem principper. De første resultater fra denne måling, vil være tilgængeligt om omtrent tre måneder.

Sygeplejerskestrejken udsætter adskillige aftaler for koldingensere

Næsten 300 strejkende ansatte hos Sygehus Lillebælt har betydet, at mere end 1600 aftaler er blevet udskudt den seneste uge, viser tal fra Region Syddanmark.

Fra på lørdag af vil Kolding Sygehus få flere besøgende igen, da et hastebehandlet lovforslag vil ende sygeplejerskestrejken. Foto: Daniel Thorsøe Bak

Af Daniel Thorsøe Bak

Hvis du har en aftale på Kolding Sygehus den kommende tid, er der stor chance for, at den bliver aflyst. Tal fra Region Syddanmark viser nemlig, at sygeplejerskestrejken den seneste uge har været årsag til udsættelser af mere end 1600 aftaler hos Sygehus Lillebælt, som sygehuset i Kolding er en del af.

Det er 296 strejkende medarbejdere på Sygehus Lillebælt, der har forsaget de mange udskydelser. Den endelige opgørelse for denne uge kommer først i slutningen af ugen, men allerede onsdag blev aftale nummer 1500 udsat.

Ud af disse mange aftaler findes også udskudte operationer. Onsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at der på landsplan var omkring 35.500 operationer, som er blevet rykket til en gang i fremtiden. I samme ombæring blev der fortalt, at efterslæbet kan vare i op til to år. Og det er vel og mærke, hvis konflikten ville stoppe i går.

Løsningen er snart på vej

Sygeplejerskerne har rundt i landet strejket siden den 19. juni, men det vil der komme en ende på nu. Regeringen har nemlig lavet et lovforslag, der er sendt til hastebehandling i dag. Hvis forslaget vedtages, kan det allerede træde i kraft på lørdag.

En hastebehandling af et lovforslag kræver stemmer fra tre fjerdedele af Folketinget, og det ser det ud til at få, selvom DF, Alternativet samt støttepartierne til regeringen SF og Enhedslisten vil stemme imod.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet har tidligere lagt stor vægt på, at det er vigtigt, at strejken snart stopper.

”Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. Vi kan ikke køre med halv kraft. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation og kan ikke holde til det her særligt meget længere,” siger han til TV 2 i et tidligere interview.

Coronapenge giver Kolding Gymnasium mere spillerum til sociale aktiviteter for eleverne

En række danske gymnasier, herunder Kolding Gymnasium, har modtaget midler til at få trivslen øget igen på bagkant af corona.

Af Kamille Agerley Rørsgaard

Eleverne på Kolding Gymnasium har fået mulighed for flere dags ekskursioner, lektiecafeer og undervisningstimer.

I februar modtog Danske Gymnasier nemlig 600 millioner kroner fra Folketinget, for at indhente det faglige efterslæb og forstærke trivslen efter corona nedlukningerne. 

Sune Hother Pedersen, rektor på Kolding Gymnasium siger, at Kolding Gymnasium har sat pris på, at midlerne er fordelt på både faglige og sociale aktiviteter.

“Vi oplevede i foråret, og gør det stadig, at der er et vist fagligt efterslæb, men der er i høj grad også er et trivsels efterslæb ovenpå nedlukningen.” 

Midlerne har betydet, at Kolding Gymnasium i foråret kunne sætte ind med flere timer i eksamensfagene, og flere lektiecafeer er blevet stablet på benene, da eleverne efter anden nedlukning kom tilbage i skole på deltid.

Trivselsmæssigt har Kolding Gymnasium nu haft flere midler til dags ekskursioner i skoletiden. Blandingen af det faglige og det sociale, mener Sune Hother Pedersen, kan gavne elevernes trivsel 

“Vi synes det har fungeret godt, at eleverne kommer ud og oplever et museum eller en virksomhed, men også blot det at sidde i en bus ved siden af sine kammerater og tale med dem igen har været vigtigt.”

Derudover har skolen givet eleverne mulighed for at komme med konkrete forslag til sociale ting som hvis de f.eks. vil ud og bowle, siger Sune Hother Pedersen. 

Oprindeligt skulle midlerne være brugt inden 1. juli 2021, men blev i juni rykket til december, bl.a. fordi mange af gymnasierne ikke kunne nå at bruge dem inden fristen udløb. Sune Hother Pedersen fortæller at Kolding Gymnasium ikke har brugt alle midlerne. Skolen vil forsat bruge midlerne til at mindske det faglige efterslæb og styrke trivslen.

Mangel på smedelærlinge og smede i Kolding Kommune: ”De hænger ikke på træerne”

Smedelærlinge og faglærte smede er i høj kurs i Kolding Kommune, hvor både erhvervsskolen Hansenberg og flere produktionsvirksomheder i Kolding oplever enorm efterspørgsel på arbejdskraft.

Erhvervsuddannelserne er kommet på den politiske dagsorden.  Kilde: Hansenberg Erhvervsskoles hjemmeside.

Af Jacob Benjamin Valeur

Mette Frederiksen og den danske regering har i den seneste uge varslet et opgør med ’uddannelsessnobberi’. De har i den sammenhæng placeret erhvervsuddannelserne som absolut førsteprioritet i deres uddannelsespolitiske dagsorden.

Og netop behovet for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, er noget, de oplever hos erhvervsskolen Hansenberg i Kolding. De mærker, hvordan virksomhederne i Kolding efterspørger flere smedelærlinge fra deres hånd. Det fortæller Morten Kaj Hansen, direktør for Hansenberg:

”Manglen er der bare. Det er vildt problematisk, at der er virksomheder og hele brancher, der står og råber og skriger på arbejdskraft”.

Det er en situation, de arbejder på at forbedre på erhvervsskolen og ikke mindst informere om:

”Der er et manglende kendskab til, hvad jobbet går ud på. Hvis der var flere, der fik øjnene op for det, tror jeg også interessen var vakt, fordi der er en myriade af forskellige facetter i det”, beretter Morten Kaj Hansen.

Trekantsområdet mangler i høj grad arbejdskraft fra smedehåndværket


En af de mange produktionsvirksomheder, som Hansenberg leverer lærlinge til i trekantsområdet, er Anker Stålindustri:

”Vi har én lærling og ham var det ikke noget problem at få fat i, men hvis man skulle have flere lærlinge, er der ikke ligefrem det store udvalg”, fortæller Flemming Poulsen, direktør for Anker Stålindustri og fortsætter:

”De hænger jo ikke på træerne og det gør almindeligt faglærte smede heller ikke”, siger han.

Hos en anden produktionsvirksomhed i Kolding, Sigma Process Engineering, er det ikke gået lige så heldigt. De er nemlig ikke lykkedes med at få nye lærlinge, selvom manglen på arbejdskraft er der:

”Du kan ikke opdrive en smed i dag. Trekanstområdet er særligt slemt, og jeg har ledt efter én i kun gud ved, hvor lang tid. Der er det så, at man lader en lærling tage lidt over, men det kan man heller ikke, fordi lærlinge kan man heller ikke få”, beretter direktør for Sigma Process Engineering, Charlotte Pedersen.

Rollemodeller er vejen frem

Tilbage på Hansenberg erhvervsskole forsøger de på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvilket også er en problemstilling resten af Danmark står overfor.

I 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte arbejdere, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og på Hansenberg håber de på, at flere rollemodeller kan gøre forskellen, så de unge foretrækker en erhvervsuddannelse:

”Man arbejder meget med rollemodeller, hvor man skal have både virksomhederne, men også rollemodeller, ud i grundskolen og vise, hvad det her det kan”, oplyser Morten Kaj Hansen og uddyber med et nyt initiativ fra Business Kolding:

”De har lavet en praktikpladsportal. Og det er for at guide forældrene og eleverne i, hvad det er for nogle virksomheder, de unge må ringe til og komme ud i erhvervspraktik på. Så det er også en måde at brande, så virksomhederne kommer op på hesten ift. at åbne dørene for, hvad det er de kan.”

Hjælp til selvhjælp: Ledige borgere er selv med til at sætte dagsordenen

Ledige borgere skal være med til at gøre beskæftigelse mere attraktivt for sig selv. Dette kan føre til langsigtede millionbesparelser for kommunen.

Af Nicklas Roed

Kolding Kommune har indgået en økonomiaftale med Den Sociale Kapitalfond, der skal kunne forbedre beskæftigelsesindsatsen hos borgere, der har udfordringer med ledighed. Den primære målgruppe består af borgere i udsatte boligområder og borgere i længerevarende ledighed.

Under udvikling af projektet, inviteres borgere i målgruppen til at deltage, for at kunne give indsigt i borgerens situation. Dette skal sikre muligheden for, at borgerne kan komme med forslag til beskæftigelsesproceduren og hermed øge effektiviteten af indsatsen.

Benny Dall, byrådsmedlem i Kolding (EL) og medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, er tilfreds med den nye fremgangsmåde: ”Borgerne ved bedre selv, hvad de har brug for, fremfor standardprocedurerne vi har benyttet førhen. Derfor stiller vi spørgsmålet: ’Hvilke ressourcer skal du bruge? Hvad kan inspirere dig? Hvad udfordrer dig?’”

Projektet håber på en succesrate på 22 ud af 70 borgere der deltager. Succes defineres ved at borgeren kommer i enten heltids- eller deltidsbeskæftigelse. Det vurderes dog også, at de resterende deltagere, der ikke kommer i beskæftigelse, alligevel kommer et skridt tættere på arbejdsmarkedet, ved at deltage i indsatsen om at få folk i beskæftigelse. Dette kan resultere i årlige besparelser på over 2 mio. kr.

Tabel 1 – Den forventede, årlige besparelse med succesrate på 30 procent kan spare kommunen 2 mio. kr. om året.
 Kilde: Kolding Kommune

Der er blevet udarbejdet en betalingsmodel, der skal sikre at kapitalfonden modtager tilbagebetaling på sit lån til Kolding Kommune. Hvis projektet går bedre end forventet, opnår kommunen den fulde gevinst, da borgerne i målgruppen erstatter deres indkomst fra offentlige ydelser til at kunne forsørge sig selv ved arbejde.