ER BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN I KOLDING VARM LUFT

Kolding Kommunes bæredygtigheds strategi er ambitiøs og satser stort. Bæredygtighedsstrategien bruger vage tal, og ændring på områder kommunen ikke kan kontrollere. Men måske er strategien slet ikke dum alligevel.

Af Anne Katrine Skov Guldager

Kolding Kommunes bæredygtige strategi fra oktober sidste år har seks målsætninger. En af disse målsætninger er, at kommunen vil reducereudledningen idenfor kommunegrænsen med 70 procent inden 2030. Denne målsætning bygger på usikre beregninger og andre parter end kommunen selv.

Men det er svært at måle den reduktion præcist ifølge klima- og miljøkoordinator.

”At måle CO2-reduktion i forhold til udledningen i 1990 i Kolding er lidt et hokus-pokus tal, for kommunegrænsen har rykket sig, så det er et groft estimat, hvad udledningen var i 1990,” siger Torsten Zink Sørensen der er klima- og miljøkoordinator ved Kolding Kommune.

Samtidig fortæller han, at de ikke har præcise tal for, hvor meget CO2 kommunen allerede har reduceret.

Borgmester I Kolding Kommune, Jørn Pedersen, peger ligeledes på usikkerheden ved tallene:

”Det er svært at sige, hvordan man måler en kommune. Det er Kommunernes Landforening i gang med at kigge på,” siger han.

Der mangler altså en model for, hvordan man måler CO2 indenfor kommunen, påpeger borgmesteren.

Men Torsten Zink Sørensen understreger, at det er ærgerligt at hænge sig i disse tal:

”Det er allervigtigste er heller ikke, om vi opnår en specifik reduktion siden 1990, men at vi erkender at vores udledning af CO2 skal gå i 0 i 2050. Dvs. at alle CO2-reduktioner er væsentlige. Vi skal altså have en negativ udledning,” siger Torsten Zink Sørensen.

De to poster landbrug og transport udgør over halvdelen den udledning indenfor kommunegrænsen. Disse skal altså reduceres for at reduktionen bliver negativ. Det oplyser kommunen selv. Men kommunen kan ikke regulere, hvor meget CO2, der bliver udledt fra landbrug og transport. Det kræver at Folketinget lovgiver på området:

”Kommunen kan ikke lovgive på området om landbrug og transport, men de kan prøve at påvirke os,” fortæller forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie og Journalist Højskole.

Kommunen håber dog at kunne påvirke landbrugets udledning ved at rejse skove til at optage CO2. For at nedbringe CO2 er kommunen begyndt at kigge på en ny plan for, hvordan de kan arbejde med multifunktionel fordeling og udtage den organiske jord, der afgiver CO2.

Jørn Pedersen borgmester i Kolding Kommune håber dog, at kommunen kan reducere udledningerne fra landbruget gennem dialog med jordbrugerne i kommunen:

”Jeg er liberal, så jeg vil ikke tvinge nogle. Men efter den nyeste klimarapport fra FN ønsker alle jo at vi reducerer vores forbrug,” siger Jørn Pederen.

Derfor mener han, at kommunen godt kan reducere noget af den udledning, der kommer fra landbruget.

Bente Hessellund Andersen fra den danske miljøorganisation NOAH peger ligeledes på, at landbruget kan blive en sten i skoen for Kolding:

”Det er svært at sige, om de kan nå i mål med de 70 procent reduktion uden en national lovgivning, når jeg ikke ved hvad de ellers vil, men det bliver svært uden at nedbringe den animalske produktion, for de vil mangle foder, som de skal importere, når de også laver skovrejsning og laver multifunktionel jordfordeling,” siger Bente Hessellund Andersen.

Altså vil det kræve at bedrifter i Kolding Kommune omlægger produktionen, hvilket ikke kun er op til kommunen.

Men selvom der er usikre tal i bæredygtighedsstrategien, og selvom kommunen er afhængig af andre parter kommunen ikke selv er herre over, kan bæredygtighedsstrategien være vigtig for borgerne i kommunen. Det påpeger sociolog og lektor ved Københavns Universitet Anders Blok:

”Kommunen kan være vigtig for at ændre klimakrisen fra projekt for det enkelte individ til et fælles projekt. Det kommunen gør kan sprede sig som ringe i vandet,” siger Anders Blok.

Kommunen kan sørge for, at der bliver serveret vegetarmad i kantinen, eller at der bliver stillet el-cykler til rådighed for kommunens borgere. Dette kan inspirere borgerne og være med til at ændre den sociale norm påpeger Anders Blok.

Ligeledes kan kommunen være med at påvirke infrastrukturen, der er i området og gøre det nemmere for borgerne at træffe grønne valg.

Borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, nævner de grønne løsninger i infrastruktur, der indebærer cyklestier og bedre forhold for el-biler. Borgmesteren peger ligeledes på Trekantområdets plan for at bruge Power to X, som et bevis på at bæredygtighedsstrategien ikke bare er varm luft:

”Vi sætter handling bag ordene,” siger Jørn Pedersen.

Der, hvor kommunen har sværest ved at påvirke sine borgere, er gennem de økonomiske incitamenter som CO2 afgifter. Det er Folketinget, der skal tage arbejdshandskerne på, for at skubbe til borgernes købe- og forbrugsvaner, fortæller Anders Blok.

Ifølge Anders Blok er kommunen vigtig for at ændre den enkeltes adfærd og derfor kan en ambitiøse strategi for reduktion af CO2 vær et nyttigt middel til at give befolkningen en mere klimavenlig livsstil.

Klimaudvalget planter frøene for et klimavenligt gymnasium

Handelsgymnasiet IBC Kolding har oprettet et elevstyret klimaudvalg, der har frie tøjler til at gøre, hvad der skal gøres for at kunne gøre skolen mere klimavenlig.

Klimaudvalget skal plante blomsterbede, sådan insekterne kan få et sted at bo. Kilde: Nikolai Tange Kristensen/IBC

Af Nicklas Roed

IBC Kolding har oprettet et klimaudvalg, der er styret af eleverne. Det vil sige, at eleverne får lov til selv at tage initiativer, der skal gøre handelsgymnasiet mere klimavenligt.

Initiativet udspringer fra, at gymnasiet i 2020 blev til en såkaldt verdensmålsskole, der arbejder med bæredygtig udvikling. ”Vi arbejder med verdensmålene, hvor klima indgår. Vi fokuserer også på social lighed, miljø, forbrug og energi, som jo alt sammen spiller sammen med klimaet på en eller anden måde”, forklarer Jens Gamauf Madsen, administrerende direktør for IBC.

Kollektiv kamp med gymnasiet som opbakning

Amalie Paprika Stensgaard, elev i klassen 3.H og medlem af miljøudvalget, synes, at kampen for klimaet kan virke overvældende, hvis man selv skal tage stilling til den:

”Alt det med klimaet, det kan føles meget uoverskueligt. Man kan føle sig meget lille, for man kan ikke alene gøre en forskel,” fortæller hun.

Derfor motiverer det hende, at hun har mulighed for at bidrage til en grønnere skole, i fællesskab med udvalget:

”Det, at man kan få mulighed for at gøre en forskel på et større plan, det er meget fedt, for så føler man sig ikke så hjælpeløs. Når man har et helt gymnasium bag sig, føles kampen lidt nemmere,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Jens Gamauf Madsen deler samme overbevisning. IBC har den holdning til klima, at det er en fælles sag:

”Vi skal alle sammen leve med det og i det. Det har i mange år været en kendt sag, at vi som mennesker påvirker klimaet i en retning, som vil få store negative konsekvenser, hvis ikke vi gør noget andet,” siger Jens Gamauf Madsen.

Ud med plastikbestik, ind med blomsterbede

Amalie Paprika Stensgaard har været med til at plante blomsterbede hos de mange grønne områder på IBC:

”Insekterne har ingen steder at bo, når græsplænen er nyklippet. Derfor har vi plantet blomsterbede, som vi lader gro vildt, sådan at de har et sted at være”, nævner hun om projektet ’Vild med vilje’, der er ét af klimaudvalgets initiativer,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Udvalget har også formået at skifte plastikbestikket i kantinen ud med bambusbestik, der skal mindske forbruget af plastik, som er skadeligt for miljøet, når det bliver afbrændt. Men det er ikke alle, der har været positive overfor dette tiltag:

”Tiltaget var en sejr for miljøet, men nogle synes, at det er vildt irriterende at bruge bambusbestik,” tilføjer hun.

Nutidens unge klimakæmpere er fremtidens løsning

Jens Gamauf Madsen mener, at skolen og udvalget bør fremme elevernes forståelse af klimabelastning, da de kan gøre en forskel i fremtiden:

”Den største indflydelse vi har på klimaet som skole, er den indflydelse, vores elever og kursister har. De kommer alle sammen ud i en verden, hvor de sammen med andre kan bidrage til, at vores valg bliver klogere og bedre,” siger Jens Gamauf Madsen

Jakob Ville (V), byrådsmedlem og formand for Teknik- og Klimaudvalget, er begejstret for unges interesse for at beskytte klimaet og beundrer udvalget, der er startet på eget initiativ: ”Vi har en stor gruppe unge mennesker, som er meget optaget af klimadagsordenen, hvilket er meget dejligt. Ved at initiativet starter hos eleverne, gør, at det får noget energi og drivkraft, fremfor at vi som politikere kræver, at skolerne skal oprette klimaudvalg,” siger Jakob Ville.

Fest uden tilladelse skyld i ødelæggelse af plantebæltet i Kolding gågade

Et blomsterbed i Kolding Kommunes plantebælte på gågaden i Kolding blev lørdag den 14. august trampet ned af gæsterne til tattooforretnings private fest. En fest, der blev holdt uden tilladelse.

Af Anne Falkenberg

Staudebedet er blevet trampet godt ned foran Nordic Art tattoo. Foto: Anne Falkenberg

Nordic Art tattoo, der ligger på gågaden i Kolding, inviterede lørdag den 14. august til ”SUMMERBASH – 8 års jubilæum” med fri øl, DJ’s og tatoveringer uden tidsbestilling. Under festlighederne blev kommunens blomsterbed, et staudebed, trampet ned foran forretningen, og nu viser det sig, at festen blev holdt uden kommunens tilladelse.

Mere end 1100 personer havde vist interesse for begivenheden på Facebook. Nordic Art tattoo skrev i beskrivelsen, ”Vi glæder os, til at se jer, hvor vi igen indtager hele Søndergade, med musik og masser af hygge!”. De havde dog ikke fået søgt om tilladelse til at holde det på Søndergade.

Hvis man gerne vil holde et arrangement på offentlige arealer, skal der søges tilladelse hos kommunen. Kulturafdelingen ved Kolding Kommune, har oplyst, at Nordic Art tattoo ikke havde gjort dette.

Det overrasker Kenneth Andersen, der er ejer af Nordic Art tattoo. Han troede, at han havde alle tilladelser i orden, og kan dokumentere en tilladelse til udskænkning af alkohol fra politiet.

I forhold til den manglende tilladelse fra kommunen, erkender han dog, at han mangler den endelige tilladelse. Kenneth Andersen skriver i en besked:

”Jeg tror desværre ikke, vi har fået tilladelsen på skrift denne gang. Så andet end mundtligt, har jeg ikke noget konkret på det.”

Staudebedets fremtid

Grundet den manglende ansøgning om tilladelse vidste Kolding Kommune ikke, at festen var blevet afholdt. Ikke før de fik støjklager og klager over det ødelagte staudebed.

Vej- og Park afdelingen hos Kolding Kommune har været i kontakt med Kenneth Andersen og aftalt, at han skal betale omkostningerne for et nyt staudebed. I øjeblikket er der en anlægsgartner på sagen for at vurdere, hvad de nye stauder vil koste.

Kenneth slutter sin besked af med at skrive:

”Vi glæder os til næste år, hvor der vil komme en ny sommerfest. Og der vil vi selvfølgelig sørge for, at der ikke bliver ødelagt flere blomsterbed. Og vi vil selvfølgelig få helt styr på tilladelsen fra kommunen.”

Søndergade Syd i Kolding fik i december sidste år anlagt plantebæltet som en del af byrådets mål om at gøre midtbyen attraktiv at besøge. Foto: Anne Falkenberg

Caféer og restauranter i Kolding mangler hjælp til at følge ny EU-lovgivning om engangsplastik

På trods af nyt EU-forbud mod salg af engangsplastik, sælger flere caféer i Kolding kommune stadig bestik og sugerør af plastik. Det er ikke med deres gode vilje.

Af Henriette Søvsø Szocska

Ansatte står frustrerede bag disken på forskellige caféer og restauranter rundt omkring i Kolding. De har endnu ikke fået indført genanvendelige eller bæredygtige produkter. Frustrationerne kan også mærkes på den anden side af disken, hvor flere kunder er utilfredse med, at det endnu ikke er indført.

Derfor efterspørger de ansatte hjælp fra kommunen og ledelsen til at efterkomme den nye EU-lovgivning, der forbyder salg af engangsplastik. Forbuddet drejer sig blandt andet om sugerør, bestik og tallerkener af plastik.

Utilfredshed blandt kunder

Flere caféer og restauranter i Kolding, langer dog stadig engangsplastik over disken, når du eksempelvis bestiller mad til takeaway. Det er dog ikke med de ansattes gode vilje. De er frustrerede over, at kunderne er utilfredse og sure over, at det ikke er muligt at finde genanvendelige eller bæredygtige alternativer.

Kenneth Majgaard mærker utilfredshed blandt mange af caféens kunder, der gerne vil have bæredygtige materialer, når de bestiller takeaway. Foto: Henriette Søvsø Szocska

Den Kolde Avis var forbi nogle af Koldings mange caféer, for at høre nærmere omkring situationen. Blandt de adspurgte var Kenneth Majgaard, der til dagligt står med forklæde og plastikhandsker bag disken på Melinas Café i Adelgade. Han savner initiativ fra ledelsen, der endnu ikke har sagt noget om, hvornår de får udskiftet deres plastiksugerør med et mere bæredygtigt alternativ.

”Vi har hverken hørt eller modtaget noget fra vores ledelse omkring den nye lov. Det er en smule pinligt, når kunderne rent faktisk efterspørger et papsugerør. Vi vil rigtig gerne være mere bæredygtige, men som ansatte kan vi ikke stille det store op på egen hånd”, siger Kenneth Majgaard.

Mangler information fra ledelsen

Det er ikke kun Kenneth og de andre ansatte på Melinas Café, der føler sig magtesløse. Den kendte chokolade- og kaffekæde Frellsen har en café i centrum af Kolding. Her er der også engangsplastik at finde på hylderne.

De har til gengæld modtaget en besked fra deres hovedkontor i Roskilde kort tid efter lovgivningen trådte i kraft. Hovedkontoret meddelte, at der ville blive taget hånd om sagen, og at der hurtigst muligt ville blive tilsendt produkter, der lever op til den nye lovgivning. Det er dog ikke sket endnu.

Tanja Vindstrup er medarbejder ved Frellsen i Kolding og føler sig også frustreret over manglen på information fra ledelsen.

Hun siger: ”Vi har hverken modtaget et cirka tidspunkt eller information om, hvad for nogle produkter vi kan forvente at modtage. Så indtil videre er vi nødt til at fortsætte med plastikemballagen, som vi indtil nu har ført.”

Både Tanja og Kenneth håber på, at ledelsen snart giver en melding, så de kan informere deres kunder om, at der snart vil være mere bæredygtigt service at finde på de forskellige caféer.

Det har desværre ikke været muligt at få kommentarer fra ledelsen på henholdsvis Frellsen eller Melinas Café.

Kolding kommune inddrager borgere i udarbejdelse af ny affaldsplan

En ny affaldsplan skal øge mængden af affald, der genbruges i Kolding kommune. Planen skal udarbejdes i tæt samarbejde med kommunens borgere.

Af Henriette Søvsø Szocska

Josefine Faltum er blandt de ansatte, der står klar med et imødekommende smil til at tage imod idéer, der skal være med til at forme Kolding kommunes nye affaldsplan. Foto: Henriette Søvsø Szocska

Hvis du går og brænder inde med en god idé til, hvordan genbrugsshopping bliver gjort mere tillokkende, eller en smart måde at genanvende hverdagsskrald på, så skal du i disse dage holde øje med en lille campingvogn med skiltet: ”Vi designer livet”. Campingvognen bliver akkompagneret af to eventmedarbejdere, der er ansat ved renovationsafdelingen, Redux, i Kolding kommune. De er i denne uge på tour i Kolding kommune for at samle gode ideer og forslag til den nye affaldsplan.

En plan der skal virke for alle

Mængden af affald per indbygger i Danmark, der årligt bliver smidt ud, er ifølge statistikker på Eurostat stødt stigende, og genbrug og affaldssortering fungerer i højere grad som et konstruktivt tiltag målrettet et mere bæredygtigt samfund.

Kolding kommune har siden 2019 været i gang med en progressiv affaldsplan, der har til formål at mindske mængden af affald og i stedet forøge genbrug. På trods af et tiltag tidligere på året, der indebærer, at borgerne kan se frem til at sortere ti slags affald hjemmefra, ser kommunen, at der skal laves yderligere tiltag for at gøre genbrug mere tilgængeligt og attraktivt.

”Vi har jo borgere, der har den ene og den anden holdning, og derfor vil vi gerne bruge vores ressourcer på at lave en affaldsplan, der virker for alle,” siger Josefine Faltum, der er eventmedarbejder ved Redux.

Som inspiration til de forbipasserende står der kasser som disse, hvor man kan afgive sin stemme på den metode, man synes bedst om. Foto: Henriette Søvsø Szocska

Den videre proces

Når ugen er omme, er der forhåbentligt indhentet mange idéer til den nye affaldsplan. De skal dog alle gennem en sortering inden den videre proces kan ske.

”Vores mål er, at borgerne føler sig inkluderet i hele processen, og at de føler, at de bliver hørt. Derfor går vi hvert enkelt af forslagene igennem,” siger projektlederen. Den nuværende plan er, at affaldsplanen i sommeren 2022 bliver udarbejdet, hvor alle de indberettede idéer vil blive gennemgået i samråd med diverse ledere af projektet. Herefter er det op til politikerne i kommunen hvilke tiltag, der skal være en del af den nye affaldsplan som gerne skal indfases i år 2023.

Redux, som står for indsamling af idéerne, kan nemlig kun tage visse forslag med videre. Alt hvad der angår butiksemballage og dertilhørende affald, har de desværre ikke mulighed for at inddrage i denne proces. Alle andre forslag og idéer vil dog blive kigget nøje på ifølge projektleder Peter Klausen Schibye.