Tag Archives: politik

Posted on by

Repræsentanter for LGBTQ+ kræver politisk engagement i Kolding

I forbindelse med det kommende kommunalvalg spirer byen med borgere, der har forhåbninger til den politiske dagsorden. Blandt skuddene er repræsentanter fra LGBTQ+. De savner fora, fokus og forskellighed.

Af Henriette Søvsø Szocska

Den 16. november er der kommunalvalg, og Hans Krab Koed fra Radikale Venstre har efterhånden taget del i kommunalvalgsræset en håndfuld gange og igen i år, er han med. Derudover er han åben homoseksuel og homoaktivist. Men han har ikke i sinde at bringe temaer indenfor LGBTQ+ på den politiske dagsorden.

Tvivler på interesse for LGBTQ+

Hans Krab Koed mener, at der i Kolding kommune ikke er stor nok interesse for LGBTQ+-området. Derfor vil det, ifølge ham selv, være håbløst at inddrage det i sin politiske agenda. Desuden mener han, at der er mulighed for, at han kan miste stemmer, hvis han vælger at bringe det i sin politik.   

Derfor vælger han i stedet at gøre sit for LGBTQ+-miljøet i sin fritid. Her er han aktivist og sender også regelmæssigt kronikker og debatindlæg ind til forskellige aviser. Mange af hans indlæg handler om LGBTQ+ vilkår. Hans Krab Koed mener, at det er vejen frem for at skabe større viden og frihed til minoriteter såsom LGBTQ+:

”Jeg forsøger at gøre mit for homoseksuelle og queer personer gennem aktivisme og foredrag. Men det blander jeg ikke sammen med min politik,” Hans Krab Koed.

Større diversitet kan gøre byen mere attraktiv

På trods af at Hans Krab Koed ikke kan se, hvordan det skal få medhold i byrådet, så er der mange personer under LGBTQ+, der stadig har håb for netop det. Flere håber på at se et større politisk engagement på området.

Cecilie Philipsen kunne i sin opvækst godt have brugt, at der var en repræsentant fra LGBTQ+, der kunne åbne døre for flere fællesskaber. Foto: Privat

Cecilie Vahlun Philipsen på 22 år har boet det meste af sit liv i Kolding, men hun er nu flyttet til Aalborg i håb om at kunne slå sig ned i et miljø, der er præget af større diversitet. Hun hører under LGBT+-paraplyen, men hun har også heteroseksuelle venner, der er flyttet fra Kolding, fordi de følte, at diversiteten var alt for snæver i gadebilledet.

”Jeg er sikker på, at byen ville kunne gøres meget mere attraktiv eksempelvis for unge studerende eller børnefamilier. Det kræver at politikerne gør mere ud af at sætte diversitet og minoriteter i fokus, som for eksempel LGBTQ+,” siger Cecilie Vahlun Philipsen.

Hun har gennem sit liv oplevet chikane grundet sin seksualitet, og hun mener selv, at det skyldes manglende information på området.

Posted on by

Whistleblowerordning i Kolding Kommune er klar

Som følge af det nye lovkrav om whistleblowerordninger, har Kolding Kommune nu iværksat en ordning, som gør det muligt for ansatte at anmelde alt fra chikane til misbrug af økonomiske midler.

Af Simon Skovhus

I Danmark er der indført et nyt lovkrav, som betyder, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en såkaldt whistleblowerordning igangsat senest d.17. december i år. Lovkravet omfatter alle landets kommuner herunder Kolding.

I vedtagelsen af den nye whistleblowerordning fremgår det, at den blandt andre omfatter kommunens ansatte og samarbejdspartnere, som aflønnes kommunalt. I Kolding har man valgt at oprette et internt udvalg, som består af fire tillidsrepræsentanter fra Kolding Kommune.

Den nye whistleblowerordning betyder også, at de fire repræsentanter kan modtage klager anonymt. Det foregår via et eksternt it-system, hvor den forurettede, også kan kommunikere med kommunens udvalg uden navn. Udvalget består blandt andet af kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe, som er positiv omkring den nye ordning.

”Vi har altid været åbne omkring, at ansatte kan gå til ledelsen, hvis de har noget, som vi skal tage op. Den nye whistleblowerordning er en formalisering af vores tidligere håndtering, derfor er vi også positive omkring den”, fortæller Thomas Boe.

Opbakning til whistleblowerordning

Der har de seneste år været meget få klager i Kolding Kommune, som omhandler emner, der vedrører whistleblowerordningen. Men selv om antallet af klager har været på et minimum, er der stadig opbakning blandt ledelsen og byrådet.

Byrådsmedlemmet Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti udtrykker også positivitet omkring projektet.

”Jeg er glad for den nye løsning, men jeg håber, at vi forinden kan løse problemerne internt ved at gå til ledelsen eller en tillidsrepræsentant, inden man gør brug ad en whistleblowerordning, så vi stadig kan sikre åbenhed blandt vores kollegaer.”

Thomas Boe er også overbevidst om, at en whistleblowerordning er et initiativ, som kun vil styrke kommune fremadrettet, han fortæller blandt andet:

”Vi kan se, at der hele tiden dukker sager op andre steder, og derfor er det også vigtigt, at vi kan håndtere dem, hvis de skulle komme hos os. Derfor er den nye ordning også vigtig i Kolding.”

Posted on by

Forretningsdrivende opfordrer til debat: ”Tag bureaukratiet ned på mikroniveau”

Caféejer Charlotte Pipenbring er træt af tempoet i Koldings Kommunalpolitik, det er ikke ideerne der er for få, men systemet der er for langsomt.  

Af Lukas Nørgaard Bødiker

Her er et af de projekter kommunerne valgte at prioriterer – en legeplads ved Nikolai Kirke. Foto: Lukas Nørgaard Bødiker

Der er for langt fra tanke til handling, når det gælder om at samarbejde med kommunen. Det mener Charlotte Pipenbring, der er ejer af Tobbers Kaffebar. Hun har flere gange oplevet, hvordan der kan være meget langt til en endelig beslutning, når den involverer kommunen i Kolding. Hun har søgt om hjælp finansiering til at dekorere sin gade, men har endt med at tage sagen i egen hånd. I de her dage dekorerer hun selv murene med blomsterkasser og murmalerier, mens hun gør klar til Munkegadefest på fredag.      

”Det jeg mangler fra kommunen, det er, at dem, der er længere nede i hierarkiet, de også kan være beslutningstagere, sådan at det ikke hele tiden skal vendes opad. Jeg vil gerne skulle gå forrest, men både at skulle gå forrest og betale det hele, det kan jeg ikke,” siger Charlotte Pipenbring.  

Et spørgsmål om prioriteringer

Kolding Kommune nedsatte i start 2019 en taskforce som skulle udvikle bylivet og understøttelse af detailhandlen i Kolding Kommunes handelscentre. Den taskforce kom Charlotte Pipenbring også med i, som repræsentant for sit kvarter: Klosterkvarteret. Her oplevede hun, at de mange ideer, hun havde, blev hørt men bare ikke ført ud i livet.   

Som en del af taskforcen blev der udarbejdet et handlingskatalog med konkrete forslag til forbedring af bymidten i Kolding. På kommunen har det derfor ifølge byplanlægger ved Kolding Kommune Camilla Horsted været svært at få plads til det hele.

”Handlingskataloget er fyldt med gode ideer og potentiale, man kan dykke ned i. Vi haft en lang liste af projekter, og der er så politisk lavet en prioritering, hvor midlerne er prioriteret i den her omgang. Derfor er det ikke altid sikkert, at vi kan rykke lige så hurtigt som kvarterene ønsker, selvom der er gode ideer,” siger Camilla Horsted.

Det er også derfor, de ikke kan arbejde lige hurtigt alle steder i byen. Charlotte Pipenbrings gade har måtte vente.  

Ikke en kritik af politikerne

Charlotte Pipenbring sidder tilbage med følelsen af, at tingene har været længe undervejs siden taskforcen blev nedsat tilbage i 2019. Men det er ikke en kritik af politikerne, understreger hun.

”Jeg kan godt se, det skal være langsigtet, for som kommunalpolitiker kan man ikke blive ved med at putte penge i midlertidige løsninger. Jeg kan ikke vente fem måneder på at holde et møde om at holde et møde,” siger hun.

Derfor kunne hun godt ønske sig, at bureaukratiet kom mere ned på mikroniveau. Hun mener, at man kunne skabe meget forandring i for eksempel hendes område, ved bare at rykke ved nogle små ting. Hun ønsker fortsat også at give sin mening. Derfor har hun meldt sig ind i et bylivsforum, der har opstart til september, hvor byudviklingen af Kolding midtby fortsat vil blive drøftet.   

Posted on by

Folkeskolerne i Kolding Kommune er de billigste i Danmark, men præsterer som de bedste

Kolding Kommune bruger færrest penge på folkeskolen, men formår alligevel at være blandt de bedste, når man ser på nøgletal som karakterer og elevernes trivsel.

Af Jacob Benjamin Valeur

Kolding Kommune har de laveste udgifter til folkeskolen per elev ud af de 98 kommuner, hvilket fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Det betyder konkret, at Kolding Kommune bruger 56.000 kroner per elev sammenlignet med et landsgennemsnit på 74.000 kroner per elev.

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af denne forskel er folkeskolerne i Kolding blandt de bedste, når man ser på nøgletal som elevfravær, kompetencedækning, trivsel og særligt karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. I den sammenhæng placerer Kolding kommune sig i toppen med et karaktersnit på 7,6, hvor landsgennemsnittet befinder sig på 7,4 for skoleåret 2019/2020, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Fysiske rammer og frie tøjler

Medlem af børne- og uddannelsesudvalget, Ole Rosengreen Martensen fra Venstre er personligt ikke i tvivl om, hvordan folkeskolerne i Kolding har opnået deres gode resultater for pengene:

”Økonomi er én ting, men vi har nogle rigtig dygtige skoleledere rundt omkring, som formår at løfte i flok og spare. Og forældrebestyrelser, der er aktive, som får tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller byrådsmedlem Ole Martensen.

Når det kommer til fremtidens folkeskole i Kolding, baseret på den nuværende budgettering, udtrykker Ole Martensen også tilfredshed med tingenes tilstand:

”Som udgangspunkt ser det rigtig godt ud. Vi har lavet en række indsatser ift. at forbedre de fysiske rammer på skolerne. Det er noget, der hele tiden kræver, at det er tidssvarende. Et godt læringsmiljø er også mange gange et spørgsmål om de omgivelser man sidder i”, beretter han.

Kommunalvalg står for døren

Med hensyn til besparelserne på folkeskoleområdet i Kolding Kommune, er det op til de næste, hvis der skal ændringer, lyder det fra Ole Martensen:

”Vi har en høj trivsel, vi har et højt karaktergennemsnit ift. landsgennemsnit og det er jo det man kan forholde sig til i dag. Man kan sige, at nu går vi ind i en ny valgperiode og der kommer et nyt byråd per 1. januar, og så er det jo op til nye og vurdere ’er det godt nok, det vi gør?’”, afslutter han.

Tirsdag den 16. november afholdes der kommunalvalg i Kolding og resten af Danmark.