Byrådsmedlem mener, at det er op til forbrugerne selv at mindske klimaaftrykket

Spørger man byrådsmedlem i Favrskov Kommune Charlotte Green (Konservative), om hvordan man mindsker klimaaftrykket, er det op til forbrugerne selv. Kødfrie dage på de kommunale kantiner kan ikke blive en realitet, mener Charlotte Green.

Af Clara Hughes

Selvom Favrskov Kommunes konservative byrådsmedlem Charlotte Green mener, at klimakrisen er vigtig at tage hånd om, skal de kødfrie alternativer ikke blive en fast del af madplanen i de kommunale kantiner. Eksperter mener dog, at kommunerne kan gøre en stor forskel ved at fokusere på at mindske borgernes kødforbrug.

“Jeg synes, det er tvang,” forklarer Green og henviser til en eller flere kødfrie dage i for eksempel kantinerne på de lokale skoler.

Derimod peger Green på, at transportsektoren er et vigtigere område at lave ændringer i. For at mindske klimaaftrykket vil flere ladestandere og elbiler i hjemmeplejen være første skridt.

Seniorkonsulent for transport og mobilitet hos Concito Susanne Krawack understreger, at det ikke har en stor effekt, hvis man fokuserer på transportsektoren på kommunalt plan.

“I virkeligheden er det både i EU og på landsplan, fordi det har stor betydning, hvilke biler vi kører i til hverdag,” forklarer Susanne Krawack og uddyber, at det er EU, der sætter kravene til det enkelte køretøjer.

Michael Minter programchef for fremtidens fødevarer ved Concito forklarer, at det netop er borgernes madvaner og især kødforbrug, der er værd at fokusere på hos kommunerne.

“Det er helt oplagt at ændre på sammensætningen af måltiderne i offentlige kantiner, institutioner og hospitaler,” forklarer Michael Minter.

Charlotte Green fastholder dog, at det skal være frivilligt at mindske klimaaftrykket, og ønsket skal komme fra forbrugeren selv.

Se Charlotte Green tage stilling til kødfrie dage i kantiner.

Bestyrelsesformanden for ungdomsskolen i Favrskov: ”Vi vil ikke flytte”

Selvom det i byrådet er bestemt, at der skal bygges en ny ungdomsskole i Favrskov kommune, har bestyrelsesformanden ikke lyst til at flytte. Byrådspolitiker vil drøfte sagen igen på baggrund af den viden.

Daniel Thorsøe Bak

I 2013 brændte ungdomsskolen i Favrskov Kommune. Siden har skolen haft en omtumlet tilværelse med forskellige lokaler. I 2021 blev det dog bestemt i byrådet, at der skal bygges en ny ungdomsskole ved kulturhuset Sløjfen i Hadsten. Det er dog en beslutning, der vækker undring hos bestyrelsesformanden Lena Leth Jensen, bestyrelsesformand i ungdomsskolen, der gerne vil blive i de nuværende midlertidige lokaler.

”Hvis vi fik lov til at gnide tre gange på Aladdins lampe, ville vi sige, at vi gerne vil blive, hvor vi er.”

”Vi er ikke utilfredse som sådan, men vi vil hellere bare blive, hvor vi er”, siger bestyrelsesformanden

Vi ser det ikke som en god løsning, men hvis byrådet er fast besluttet på det, så må vi gå i dialog og få det bedste ud af det.

Byrådspolitiker vil drøfte ny løsning

Siden beslutningen blev taget, er byggeriet af den nye ungdomsskole allerede blevet udskudt grundet dyrere materialepriser. Byggeriet skal derfor først diskuteres på ny til foråret med det nye byråd, der bliver valgt ind den 16. november i år.

Her vil det nuværende byrådsmedlem fra Konservative Charlotte Green drøfte Lena Leth Jensens ønsker. Det er på trods af, at politikeren har pointeret vigtigheden af, at den nye ungdomsskole bliver bygget ved Sløjfen i et debatindlæg.

 Hun lægger dog også vægt på en hurtig afklaring:

”Vi har brug for en afklaring hurtigst muligt. Det skylder vi byen, de unge og alle mulige andre.”

”I og med at byggeriet er blevet udskudt, kan vi drøfte muligheden for, at ungdomsskolen kan blive i de nuværende lokaler, hvis det er det, de ønsker”.

”Det vil dog være spild af penge, da vi allerede har fået tegnet den nye skole, men så må det være sådan det er,” siger byrådspolitikeren.

Før det er muligt for Charlotte Green at drøfte muligheden for at sløjfe bygningen af den nye ungdomsskole, kræver det, at hun bliver genvalgt til byrådet i Favrskov Kommune ved byrådsvalget.

ER BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN I KOLDING VARM LUFT

Kolding Kommunes bæredygtigheds strategi er ambitiøs og satser stort. Bæredygtighedsstrategien bruger vage tal, og ændring på områder kommunen ikke kan kontrollere. Men måske er strategien slet ikke dum alligevel.

Af Anne Katrine Skov Guldager

Kolding Kommunes bæredygtige strategi fra oktober sidste år har seks målsætninger. En af disse målsætninger er, at kommunen vil reducereudledningen idenfor kommunegrænsen med 70 procent inden 2030. Denne målsætning bygger på usikre beregninger og andre parter end kommunen selv.

Men det er svært at måle den reduktion præcist ifølge klima- og miljøkoordinator.

”At måle CO2-reduktion i forhold til udledningen i 1990 i Kolding er lidt et hokus-pokus tal, for kommunegrænsen har rykket sig, så det er et groft estimat, hvad udledningen var i 1990,” siger Torsten Zink Sørensen der er klima- og miljøkoordinator ved Kolding Kommune.

Samtidig fortæller han, at de ikke har præcise tal for, hvor meget CO2 kommunen allerede har reduceret.

Borgmester I Kolding Kommune, Jørn Pedersen, peger ligeledes på usikkerheden ved tallene:

”Det er svært at sige, hvordan man måler en kommune. Det er Kommunernes Landforening i gang med at kigge på,” siger han.

Der mangler altså en model for, hvordan man måler CO2 indenfor kommunen, påpeger borgmesteren.

Men Torsten Zink Sørensen understreger, at det er ærgerligt at hænge sig i disse tal:

”Det er allervigtigste er heller ikke, om vi opnår en specifik reduktion siden 1990, men at vi erkender at vores udledning af CO2 skal gå i 0 i 2050. Dvs. at alle CO2-reduktioner er væsentlige. Vi skal altså have en negativ udledning,” siger Torsten Zink Sørensen.

De to poster landbrug og transport udgør over halvdelen den udledning indenfor kommunegrænsen. Disse skal altså reduceres for at reduktionen bliver negativ. Det oplyser kommunen selv. Men kommunen kan ikke regulere, hvor meget CO2, der bliver udledt fra landbrug og transport. Det kræver at Folketinget lovgiver på området:

”Kommunen kan ikke lovgive på området om landbrug og transport, men de kan prøve at påvirke os,” fortæller forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie og Journalist Højskole.

Kommunen håber dog at kunne påvirke landbrugets udledning ved at rejse skove til at optage CO2. For at nedbringe CO2 er kommunen begyndt at kigge på en ny plan for, hvordan de kan arbejde med multifunktionel fordeling og udtage den organiske jord, der afgiver CO2.

Jørn Pedersen borgmester i Kolding Kommune håber dog, at kommunen kan reducere udledningerne fra landbruget gennem dialog med jordbrugerne i kommunen:

”Jeg er liberal, så jeg vil ikke tvinge nogle. Men efter den nyeste klimarapport fra FN ønsker alle jo at vi reducerer vores forbrug,” siger Jørn Pederen.

Derfor mener han, at kommunen godt kan reducere noget af den udledning, der kommer fra landbruget.

Bente Hessellund Andersen fra den danske miljøorganisation NOAH peger ligeledes på, at landbruget kan blive en sten i skoen for Kolding:

”Det er svært at sige, om de kan nå i mål med de 70 procent reduktion uden en national lovgivning, når jeg ikke ved hvad de ellers vil, men det bliver svært uden at nedbringe den animalske produktion, for de vil mangle foder, som de skal importere, når de også laver skovrejsning og laver multifunktionel jordfordeling,” siger Bente Hessellund Andersen.

Altså vil det kræve at bedrifter i Kolding Kommune omlægger produktionen, hvilket ikke kun er op til kommunen.

Men selvom der er usikre tal i bæredygtighedsstrategien, og selvom kommunen er afhængig af andre parter kommunen ikke selv er herre over, kan bæredygtighedsstrategien være vigtig for borgerne i kommunen. Det påpeger sociolog og lektor ved Københavns Universitet Anders Blok:

”Kommunen kan være vigtig for at ændre klimakrisen fra projekt for det enkelte individ til et fælles projekt. Det kommunen gør kan sprede sig som ringe i vandet,” siger Anders Blok.

Kommunen kan sørge for, at der bliver serveret vegetarmad i kantinen, eller at der bliver stillet el-cykler til rådighed for kommunens borgere. Dette kan inspirere borgerne og være med til at ændre den sociale norm påpeger Anders Blok.

Ligeledes kan kommunen være med at påvirke infrastrukturen, der er i området og gøre det nemmere for borgerne at træffe grønne valg.

Borgmesteren i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, nævner de grønne løsninger i infrastruktur, der indebærer cyklestier og bedre forhold for el-biler. Borgmesteren peger ligeledes på Trekantområdets plan for at bruge Power to X, som et bevis på at bæredygtighedsstrategien ikke bare er varm luft:

”Vi sætter handling bag ordene,” siger Jørn Pedersen.

Der, hvor kommunen har sværest ved at påvirke sine borgere, er gennem de økonomiske incitamenter som CO2 afgifter. Det er Folketinget, der skal tage arbejdshandskerne på, for at skubbe til borgernes købe- og forbrugsvaner, fortæller Anders Blok.

Ifølge Anders Blok er kommunen vigtig for at ændre den enkeltes adfærd og derfor kan en ambitiøse strategi for reduktion af CO2 vær et nyttigt middel til at give befolkningen en mere klimavenlig livsstil.

Nyt koncept i Mørks Kælder: ”Vi forventer en tsunami af folk”

Efter halvanden års nedlukning får Mørks Kælder endelig lov til at åbne igen, og det bliver med et helt nyt koncept.

Af Kamille Agerley Rørsgaard

Når natklubben Mørks Kælder efter halvandet års nedlukning, får lov til at sparke dørene op igen d. 1. september, venter der et nyt koncept. 

Hvor målgruppen for Mørks Kælder før var 30-60 årige, åbner klubben nu op som 18 plus om torsdagen og 20 plus fredag og lørdag. 

“Vi har set en tendens til, at unge gerne ville være hos os inden vi lukkede ned, så vi tænker det er det Kolding har brug for.” Fortæller Thomas Skov Rasmussen, der er Venue manager på stedet. 

Sammen med den ændrede målgruppe vil musik-konceptet også ændre sig, når Mørks Kælder holder midnatsåbning natten til onsdag. Det vil fremover være house, elektronisk og hitlistemusik, der kommer ud af højtalerne. 

Udover forsøget på, at nå ud til så mange unge som muligt inden åbningen, så de også en anden problemstilling. Personaleansættelsen har nemlig været en stor udfordring for Mørks Kælder.

Førhen havde Mørks Kælder en del internationalt personale, så det har været en stor opgave at finde nyt op til åbningen, fortæller Thomas Skov Rasmussen, som i dag har ansat to nye medarbejdere, der skal oplæres i løbet af weekenden:

“Vi har brugt en del tid på at få de nyansatte uddannede, vi har fået et godt stort hold på omkring 20 ansatte.”

Den store genåbning kommer til at foregå om en lille uge, hvor dørene åbner kl 00.01 natten til onsdag. Thomas Skov Rasmussen forventer at onsdag og de efterfølgende dage bliver hektiske for ham og de ansatte:

“Vi forventer en tsunami af folk, der gerne vil give den gas. Det er noget vi forbereder os på. Det er meget positivt for os at folk gerne vil ud og hygge sig igen” siger Thomas Skov Rasmussen.

Klimaudvalget planter frøene for et klimavenligt gymnasium

Handelsgymnasiet IBC Kolding har oprettet et elevstyret klimaudvalg, der har frie tøjler til at gøre, hvad der skal gøres for at kunne gøre skolen mere klimavenlig.

Klimaudvalget skal plante blomsterbede, sådan insekterne kan få et sted at bo. Kilde: Nikolai Tange Kristensen/IBC

Af Nicklas Roed

IBC Kolding har oprettet et klimaudvalg, der er styret af eleverne. Det vil sige, at eleverne får lov til selv at tage initiativer, der skal gøre handelsgymnasiet mere klimavenligt.

Initiativet udspringer fra, at gymnasiet i 2020 blev til en såkaldt verdensmålsskole, der arbejder med bæredygtig udvikling. ”Vi arbejder med verdensmålene, hvor klima indgår. Vi fokuserer også på social lighed, miljø, forbrug og energi, som jo alt sammen spiller sammen med klimaet på en eller anden måde”, forklarer Jens Gamauf Madsen, administrerende direktør for IBC.

Kollektiv kamp med gymnasiet som opbakning

Amalie Paprika Stensgaard, elev i klassen 3.H og medlem af miljøudvalget, synes, at kampen for klimaet kan virke overvældende, hvis man selv skal tage stilling til den:

”Alt det med klimaet, det kan føles meget uoverskueligt. Man kan føle sig meget lille, for man kan ikke alene gøre en forskel,” fortæller hun.

Derfor motiverer det hende, at hun har mulighed for at bidrage til en grønnere skole, i fællesskab med udvalget:

”Det, at man kan få mulighed for at gøre en forskel på et større plan, det er meget fedt, for så føler man sig ikke så hjælpeløs. Når man har et helt gymnasium bag sig, føles kampen lidt nemmere,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Jens Gamauf Madsen deler samme overbevisning. IBC har den holdning til klima, at det er en fælles sag:

”Vi skal alle sammen leve med det og i det. Det har i mange år været en kendt sag, at vi som mennesker påvirker klimaet i en retning, som vil få store negative konsekvenser, hvis ikke vi gør noget andet,” siger Jens Gamauf Madsen.

Ud med plastikbestik, ind med blomsterbede

Amalie Paprika Stensgaard har været med til at plante blomsterbede hos de mange grønne områder på IBC:

”Insekterne har ingen steder at bo, når græsplænen er nyklippet. Derfor har vi plantet blomsterbede, som vi lader gro vildt, sådan at de har et sted at være”, nævner hun om projektet ’Vild med vilje’, der er ét af klimaudvalgets initiativer,” siger Amalie Paprika Stensgaard

Udvalget har også formået at skifte plastikbestikket i kantinen ud med bambusbestik, der skal mindske forbruget af plastik, som er skadeligt for miljøet, når det bliver afbrændt. Men det er ikke alle, der har været positive overfor dette tiltag:

”Tiltaget var en sejr for miljøet, men nogle synes, at det er vildt irriterende at bruge bambusbestik,” tilføjer hun.

Nutidens unge klimakæmpere er fremtidens løsning

Jens Gamauf Madsen mener, at skolen og udvalget bør fremme elevernes forståelse af klimabelastning, da de kan gøre en forskel i fremtiden:

”Den største indflydelse vi har på klimaet som skole, er den indflydelse, vores elever og kursister har. De kommer alle sammen ud i en verden, hvor de sammen med andre kan bidrage til, at vores valg bliver klogere og bedre,” siger Jens Gamauf Madsen

Jakob Ville (V), byrådsmedlem og formand for Teknik- og Klimaudvalget, er begejstret for unges interesse for at beskytte klimaet og beundrer udvalget, der er startet på eget initiativ: ”Vi har en stor gruppe unge mennesker, som er meget optaget af klimadagsordenen, hvilket er meget dejligt. Ved at initiativet starter hos eleverne, gør, at det får noget energi og drivkraft, fremfor at vi som politikere kræver, at skolerne skal oprette klimaudvalg,” siger Jakob Ville.

Nyt karakterforslag kan både gavne og overbebyrde folkeskoler i Kolding

Nyt forslag om at sætte en ny karakter i karakterbladet, som skal belønne elevernes flid og hårde arbejde modtages med blandede følelser. Også blandt den lokale formand for skolelederforeningen i Kolding.

Af Matilde Krogsgaard

Forslag om ny karakter modtages med blandede følelser hos Koldings formand for skolelederforeningen og viceskoleleder på Sdr. Bjert Centralskole, Henrik M. Larsen. Han er bekymret for den store arbejdsbyrde, som uden tvivl vil følge med, hvis flittighedskarakteren vedtages:

”Forslaget kan umiddelbart godt være en god ide, men jeg synes man skal vurdere nøje, om det er det værd at pålægge vores folkeskolelærere det øgede pres,” siger Henrik Larsen.

Til Jyllands-Posten har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag udtalt, at hun særligt håber på, at denne nye karakter vil komme til at gavne de fagligt svage elever.

Henrik M. Larsen er på dette punkt enig med ministeren:

”Nu er jeg jo oppe i den alder, hvor jeg selv har haft ordenskarakterer i skolen, og dengang, der betød det faktisk rigtig meget for dem, som ikke var så bogligt stærke, at de kunne få gode karaktere på andre områder end det boglige.”

Flittighedskarakter kan påvirke præstationskulturen negativt

Udover Henrik M. Larsen har Den Kolde Avis torsdag haft fat i formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding, Kristina Jørgensen (DF), for at høre hendes mening omkring det nye forslag.

Ligesom Henrik M. Larsen, så ser Kristina Jørgensen blandet på det nye forslag, og frygter især, at den nye karakter vil komme til at ramme de unge, som i forvejen stiller store krav til dem selv:

”Det er klart, at der er nogle fordele i at indføre den her karakter, men jeg kan samtidigt frygte, at det vil øge det pres, der i forvejen ligger på de unge,” udtaler Kristina Jørgensen.

Fra Christiansborg til Kolding

Det Kristina Jørgensen (DF) og Henrik M. Larsen frygter mest, hvis der skulle komme en ny karakter på skemaet. Kolding Kommune er i forvejen den kommune som benytter færrest penge pr. folkeskoleelev på landsplan, og ressourcer er således ikke det kommunens folkeskoler har flest af:

”Vi oplever tit, at det der bliver lovgivet om på Christiansborg, tit og ofte kan være utroligt udfordrende og krævende at skulle gøre i praksis ude i kommunen, og det kunne jeg godt frygte, også ville blive tilfældet med det her,” siger Kristina Jørgensen til Den Kolde Avis.

Henrik M. Larsen bakker hende op i det synspunkt:

”Det her forslag, det er helt sikkert noget værd, for nogle udvalgte elever, men jeg tvivler på, om det er det værd for hele skolen samlet set.”

Begge kilder understreger til slut, at de ikke kan sige noget endeligt, før end forslaget vedtages.