Nyt koncept i Mørks Kælder: ”Vi forventer en tsunami af folk”

Efter halvanden års nedlukning får Mørks Kælder endelig lov til at åbne igen, og det bliver med et helt nyt koncept.

Af Kamille Agerley Rørsgaard

Når natklubben Mørks Kælder efter halvandet års nedlukning, får lov til at sparke dørene op igen d. 1. september, venter der et nyt koncept. 

Hvor målgruppen for Mørks Kælder før var 30-60 årige, åbner klubben nu op som 18 plus om torsdagen og 20 plus fredag og lørdag. 

“Vi har set en tendens til, at unge gerne ville være hos os inden vi lukkede ned, så vi tænker det er det Kolding har brug for.” Fortæller Thomas Skov Rasmussen, der er Venue manager på stedet. 

Sammen med den ændrede målgruppe vil musik-konceptet også ændre sig, når Mørks Kælder holder midnatsåbning natten til onsdag. Det vil fremover være house, elektronisk og hitlistemusik, der kommer ud af højtalerne. 

Udover forsøget på, at nå ud til så mange unge som muligt inden åbningen, så de også en anden problemstilling. Personaleansættelsen har nemlig været en stor udfordring for Mørks Kælder.

Førhen havde Mørks Kælder en del internationalt personale, så det har været en stor opgave at finde nyt op til åbningen, fortæller Thomas Skov Rasmussen, som i dag har ansat to nye medarbejdere, der skal oplæres i løbet af weekenden:

“Vi har brugt en del tid på at få de nyansatte uddannede, vi har fået et godt stort hold på omkring 20 ansatte.”

Den store genåbning kommer til at foregå om en lille uge, hvor dørene åbner kl 00.01 natten til onsdag. Thomas Skov Rasmussen forventer at onsdag og de efterfølgende dage bliver hektiske for ham og de ansatte:

“Vi forventer en tsunami af folk, der gerne vil give den gas. Det er noget vi forbereder os på. Det er meget positivt for os at folk gerne vil ud og hygge sig igen” siger Thomas Skov Rasmussen.

Tirsdagsklubben Rumskibet åbner igen: Her er der plads til at give en krammer eller en skulder at trøste sig ved

Efter en kort sommerferie er URK, Ungdommens Røde Kors, nu tilbage med tirsdagsklubben Rumskibet. Et sted, hvor alle børn i alderen 4-17 år, ligegyldig deres baggrund, kan slå sig løs.

En typisk tirsdag i Rumskibet. Kilde: URK

Af Morten Hviid Jensen

Frirummet for alle børn og unge åbnede igen tirsdag den 24. august med alt fra fest og farver til mad og dessert. Klubben vender tilbage til de sædvanlige åbningstider, hvor børnene har mulighed for at komme forbi hver anden tirsdag fra klokken 17:00-20:00.

Konceptet for URK er, at det er gratis at være med. I Rumskibet hylder de mangfoldigheden og mødes med en mission om, at give børn og unge et frirum, hvor de kan være sig selv.

Hele tirsdagsklubben er drevet af frivillige, der alle er med til at lave et program, hvor der er kreativitet, spil, madlavning, hygge og meget mere:

”Vi laver alt fra udendørssport, kreative aktiviteter, dans. Selv TikToks. Vi giver også en krammer eller en skulder at trøste sig ved,” siger Kirstine Petrea Østergaard, der selv er en af de frivillige fra URK.

Tirsdagsklubben består udelukkende af frivillige i alderen 18-35 år. De frivillige er studerende som er i gang med vidt forskellige uddannelser. Noget hun mener, er en fordel for Rumskibet:

”Hver vores interesse gør Rumskibet mere mangfoldigt og viser at fælleskab er vigtigt for børnene,” fortæller Kirstine Petrea Østergaard

Hun uddyber videre, at Rumskibet især har et kernepunkt, som er en stor del af klubben identitet:

”Rumskibets kernepunkt er at være et mangfoldigt frirum med plads til alle børn og unge,” siger Kirstine Petrea Østergaard.

Rumskibet forener diversiteten blandt børn og unge

Det mangfoldige frirum er med til at forene den diversitet, som der kan være blandt gruppen på 4-17 år i klubben.

Kirstine Petrea Østergaard forklarer, at de ser en stor diversitet blandt brugerne af klubben, hvor de ser børn og unge i aldrene 4-17 år, hvor der både kommer drenge og piger:

”Vi har børn og unge, som kommer fra nært og fjernt i Kolding, både fra lokalmiljøet, midtbyen og udkanten af Kolding. Alle er velkomne uanset baggrund, da vi står for at skabe et fællesskab, hvor alle kan være,” siger Kirstine Petrea Østergaard.

Det er noget, som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Kristina Jørgensen, Dansk Folkeparti, ser som en god ting.

Hun fortæller, at man i kommunen også har fokus på at have mangfoldige børnegrupper:

”Vi har nogle lovkrav, som vi skal efterleve, hvor vi blandt andet på dagtilbudsområdet maks. må have 30 procent børn, som er bosat i udsatte boligområdet. Det er med til at understøtte, at vi har så mangfoldige børnegrupper, som overhovedet muligt,” siger Kristina Jørgensen.

Skoleledere i Kolding Kommune har lettere ved at finde nærkontakter

De nyeste retningslinjer for corona kræver mere arbejde for skolerne, men eleverne i Kolding Kommune nærmer sig den hverdag, de kendte inden corona. Det er positivt, mener skoleleder.

Af Anne Katrine Guldager

Blandt de adspurgte skoleledere i Kolding Kommune er de nyeste corona retningslinjer populære. Tidligere skulle skolen sende hele klassen hjem, hvis der var en COVID-19 smittet i klassen. Nu kan skolerne nøjes med at sende eleverne hjem, der har været i nærkontakt med den smittede:

”Jeg umiddelbart positiv overfor, at skolebørnene kan komme tilbage til en hverdag, der ligner den, de kendte inden corona,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen, der er skoleleder på folkeskolen Brændkjærskolen.

På Munkevængets Skole er en anden skoleleder Stine Kirk Jensen ligeledes glad for at eleverne kun skal sendes hjem, hvis de er nærkontakt til en smittet:

”Vi har skolefoto lige nu, hvor vi har fotograferet halve klasser,” siger Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole.

På skolen er der i alt blevet sendt fire klasser hjem.

De nye retningslinjer er tidskrævende

De nye retningslinjer for corona giver skolerne ekstra arbejde:

”Udfordringen er at udpege nærkontakter for smittet elev,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen.

Men hun mener, at det er nødvendigt, at alle gør sit for at løse tilpasse sig sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den nye hverdag under COVID-19.

Stine Kirk Jensen forklarer, at alle folkeskolerne i Kolding Kommune opsporer elevernes nærkontakt ved hjælp af ark udarbejdet at kommunen:

”Vi tager en snak med eleven og spørger, hvem de har været tæt på. Det kan være de har spillet bordfodbold eller siddet og kigget telefon på en,” siger hun.

Arket fra Kolding Kommune hjælper skolerne til at systematisere smitteopsporingen, fortæller Catharina Ørnsholt Christoffersen. Nu kan de også finde nærkontakter udenfor elevernes klasse.

KIF Fodbold vil udvikle helstøbte talenter

Kolding har flere tilbud, som unge talentfulde sportsudøvere kan benytte sig af. Et af dem er en Team Danmark-ordning, der gør det muligt for unge eliteudøvere at kombinere deres sport med uddannelse.

Foto: Daniel Bak

Af Simon Skovhus

I Kolding fylder talentarbejde meget dagsordenen, hvor flere af byens eliteklubber samarbejder med ungdomsuddannelserne, for at kunne give unge talenter de bedst mulige forudsætninger. Det er et område, hvor man hele tiden forsøger at forbedre vilkårene, derfor har KIF Fodbold forsøgt at undersøge, hvordan det er muligt.

Hos KIF Fodbold har talentarbejdet fået vokseværk, og det begynder at fylde mere i dagligdagen. Derfor har de også iværksat nye initiativer på talentområdet. Frederik Lund, som til dagligt er tekniskchef hos KIF fodbold, udtrykker også stort engagement omkring talentprojektet:

”Det går utrolig stærkt i fodboldverdenen, derfor bliver vi også nødt til at igangsætte nogle initiativer, så vi hele tiden kan udvikle og forbedre vores talentafdeling,” siger Frederik Lund.  

Senest har KIF fodbold fået mulighed for at tilbyde bolig til de ungdomsspillere, som ikke kommer fra nærområdet. Den løsning er også utroligt essentiel for at give de unge spillere de bedst mulige vilkår. Helt konkret betyder det, at spillerene får mulighed for at bo tættere på træningsanlægget og deres uddannelse, hvilket skal bidrage til en mere overskuelig hverdag:

”Vi stræber efter at udvikle spillere, som både fungerer sportsligt og personligt, derfor forsøger vi at have en helhedsorienteret talentudvikling, så spillerne kan fokusere på både fodbold og uddannelse”, siger Frederik Lund.

Ambitionerne i KIF Fodbold er store, og de forventer også, at det store talentarbejde kommer til at bære frugt i fremtiden. Hos KIF Fodbold er det også et klart mål, at flere ungdomsspillere klarer skærene og etablerer sig i seniortruppen.

Antallet af indbrud i Kolding Kommune falder mere end i resten af landet

Kolding kommune har nedbragt antallet af indbrud og tyverier med 70% siden 2007. Kommunen forklarer tendensen med øget oplysning og godt SSP-arbejde.

Af Freya Engbjerg Pedersen

Ifølge tal fra bolig- og indenrigsministeriet er antallet af anmeldte indbrud og tyverier i Kolding Kommune faldet med 70 procent siden 2007. På landsplan er det kun faldet med 55 procent, men hvad gør Kolding bedre end resten af Danmark?

Spørger man embedsmand Kim Hansen, der er ansat i socialforvaltningen i Kolding Kommune, er der ikke en entydig forklaring på kommunens succes. Han tilskriver succesen til de mange kvarterer, der benytter sig af nabohjælpsordningen og initiativet Bo Trygt, der organiseres af Trygfonden og en række andre interesseorganisationer.

Bo Trygt har i samarbejde med kommunen holdt en række møder i Kolding, der oplyste om indbrud, viste hvor let et vindue kan brækkes op, og hvilke tiltag man som borger selv kan tage for at mindske risikoen.

”Det har været en opfordring til folk, om hvordan de sikrer sig, men også om hvordan de hjælper hinanden i forhold til nabohjælp,” siger Kim Hansen.

En forklaring på faldet i tyveri og butikstyveri i kommunen kan ligge hos SSP-vejlederne i Kolding Kommune. SSP er samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politiet og har til opgave at forebygge alle typer kriminalitet blandt unge. Dog begår unge sjældent indbrud men er til gengæld at finde i statistikken for butikstyverier.

Leder af ungekontakten hos SSP i Kolding Kommune, Maren Hornbech, fortæller, at medarbejdere på gadeplan har haft stor effekt på at finde unge, inden de begår kriminalitet. Også forældreinddragelse har vist sig at være utrolig effektivt. Her husker Maren Hornbech en episode som særlig succesfuld:

”Vi havde på et tidspunkt et problem omkring skaterbanen inde i Kolding by. Her samledes mange unge, der ikke skatede, og der blev taget stoffer, drukket, larmet og begået butikstyverier i Føtex. Derfor holdt vi et stormøde, hvor vi inviterede forældrene. Det hjalp helt vildt.”

Den gennerelle indsats mod kriminalitet kan også ses i tallene for indbrud og tyveri i Kolding Kommune, men Maren Hornbech, vil ikke alene tage æren for det.

”Det er svært at sige, hvor meget vi konkret gør, men vi gør, hvad vi kan.”

En af grundene til, at SSP lykkes så godt med forebyggelsen af kriminalitet, er den gensidige respekt mellem unge og vejledere.

”Vi bliver mødt med respekt når vi kommer ud. Som jeg oplever det, er det kun en ud af 1000, der ikke respekterer os, for vi respekterer jo også de unge,” siger Maren Hornbech.

Fakta boks – Hvad kan du selv gøre for at forhindre indbrud?

Installer en alarm

  • Tal fra verisure viser, at en sikkerhedsalarm nedbringer risikoen for indbrud med 73%

Fjern frit tilgængelige haveredskaber

  • Haveredskaber kan hjælpe en indbrudstyv til at komme ind i dit hjem, så læg derfor riven ind i skuret, og lås af med en stor hængelås

Vær med i Nabohjælp

  • Tal fra det Kriminalpræventive Råd viser, at 2 ud af tre tyve er blevet afbrudt af naboer

Kilder: Verisure.dk, Botrygt.dk, det Kriminalpræventive Råd

Folkeskolerne i Kolding Kommune er de billigste i Danmark, men præsterer som de bedste

Kolding Kommune bruger færrest penge på folkeskolen, men formår alligevel at være blandt de bedste, når man ser på nøgletal som karakterer og elevernes trivsel.

Af Jacob Benjamin Valeur

Kolding Kommune har de laveste udgifter til folkeskolen per elev ud af de 98 kommuner, hvilket fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Det betyder konkret, at Kolding Kommune bruger 56.000 kroner per elev sammenlignet med et landsgennemsnit på 74.000 kroner per elev.

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af denne forskel er folkeskolerne i Kolding blandt de bedste, når man ser på nøgletal som elevfravær, kompetencedækning, trivsel og særligt karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. I den sammenhæng placerer Kolding kommune sig i toppen med et karaktersnit på 7,6, hvor landsgennemsnittet befinder sig på 7,4 for skoleåret 2019/2020, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Fysiske rammer og frie tøjler

Medlem af børne- og uddannelsesudvalget, Ole Rosengreen Martensen fra Venstre er personligt ikke i tvivl om, hvordan folkeskolerne i Kolding har opnået deres gode resultater for pengene:

”Økonomi er én ting, men vi har nogle rigtig dygtige skoleledere rundt omkring, som formår at løfte i flok og spare. Og forældrebestyrelser, der er aktive, som får tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller byrådsmedlem Ole Martensen.

Når det kommer til fremtidens folkeskole i Kolding, baseret på den nuværende budgettering, udtrykker Ole Martensen også tilfredshed med tingenes tilstand:

”Som udgangspunkt ser det rigtig godt ud. Vi har lavet en række indsatser ift. at forbedre de fysiske rammer på skolerne. Det er noget, der hele tiden kræver, at det er tidssvarende. Et godt læringsmiljø er også mange gange et spørgsmål om de omgivelser man sidder i”, beretter han.

Kommunalvalg står for døren

Med hensyn til besparelserne på folkeskoleområdet i Kolding Kommune, er det op til de næste, hvis der skal ændringer, lyder det fra Ole Martensen:

”Vi har en høj trivsel, vi har et højt karaktergennemsnit ift. landsgennemsnit og det er jo det man kan forholde sig til i dag. Man kan sige, at nu går vi ind i en ny valgperiode og der kommer et nyt byråd per 1. januar, og så er det jo op til nye og vurdere ’er det godt nok, det vi gør?’”, afslutter han.

Tirsdag den 16. november afholdes der kommunalvalg i Kolding og resten af Danmark.