Det Konservative Folkeparti laver kiks på kandidatliste

Partiet har annonceret 15 byrådskandidater i Kolding kommune til kommunalvalget den 16. november i år, men der er kun otte kandidater at finde på deres hjemmeside. Hvor er resten?

Af Nina S. Svensson

Torsdag den 26. august, tre dage efter Det Konservative Folkeparti annoncerede deres 15 byrådskandidater til det kommende kommunalvalg i Kolding i Ugeavisen Kolding, mangler der syv af deres kandidater på den officielle hjemmeside.

Man de sidste par dage har kunnet læse et læserbrev hos JydskeVestkysten skrevet af René Nikolaj Andersen, der i sin profession kalder sig selv byrådskandidat. Han er nemlig en af de syv kandidater, du ikke kan finde på hjemmesiden.

Den Kolde Avis har gjort formanden for Kolding vælgerforenings bestyrelse, Erik Nørgaard Graversen, opmærksom på problemet for at få en forklaring.

Den umildbare reaktion fra Erik Graversen var, at vi på redaktionen ikke havde gjort vores researche ordentligt, da han mente, at det skulle være ordnet mandag eller tirsdag i denne uge.

Men efter han selv fik åbnet sin computer, måtte han dog indrømme, at der var et problem:

”Det er en klar fejl, og noget jeg allerede troede der var styr på. Jeg har endda modtaget en bekræftelse på, at det skulle være i orden,” siger Erik Nørgaard Graversen.

René Nikolaj Andersen, der er en af de manglende kandidater på hjemmesiden, mener, at der klart må være tale om en fejl, samt at det er lidt sjovt.

Han understreger dog overfor avisen, at han stadig føler 100 procent opbakning fra partiet, og at kandidaterne stiller op som et hold.

Efterfølgende er vi på redaktionen blevet bekendt med, at de syv kandidaters profiler skulle være på vej til hjemmesiden hurtigst muligt.

LGBTQ+ udstilling på Kolding Bibliotek fascinerer og provokerer

Kolding Biblioteks LGBTQ+ udstilling møder blandede reaktioner. Men det er netop det, en udstilling skal, fortæller bibliotekar Debbie Ørskov

LGBTQ+ udstillingen indeholder både bøger, brochurer, film og tilbud om en læseklub for unge. Foto: Anne Falkenberg

Af Anne Falkenberg

På Kolding Bibliotek er de blevet mødt med blandede reaktioner til deres LGBTQ+ udstilling. Nogle er blevet provokeret og har ikke ønsket at se den stå fremme. Andre er blevet fascinerede og har revet indholdet væk.

Bibliotekar Debbie Ørskov, der har lavet udstillingen, mener dog at reaktionerne hører med til det, en udstilling skal gøre:

”Der var en mand, der kom hen og sagde, ’hvorfor i al verden skal det pis stå her’. Så der er også nogle, der føler sig direkte provokerede af at se, vi vifter med Pride-flagene. Men der er også mange, der tager bøgerne og synes, det er en fantastisk udstilling. Og et folkebibliotek skal jo være for alle, og det prøver vi at ramme.”

Bøgerne rammer bredt

Biblioteket har lavet udstillingen flere gange tidligere. Hver gang er bøgerne blevet revet væk, og det mener Debbie Ørskov skyldes bøgernes universelle temaer:

”Læserne er ikke kun de minoriteter, som bøgerne handler om. Sådan nogle ting som kærlighed og de problemstillinger, der tages op, rammer rigtig bredt. Og det ser jeg som skyld i, at der er mange, der læser det,” siger Debbie Ørskov.

Bøgerne er altid at finde på bibliotekets hylder. Men de er også at finde i udstillingerne året rundt på Kolding Bibliotek. Et eksempel på dette er når biblioteket har haft kærlighedsudstillinger, hvor LQBTQ+ emnet taler godt ind i temaet.

Debbie Ørskov er bibliotekar ved Koldingbibliotekerne. Foto: Anne Falkenberg

Alle besøgende kan få noget ud af udstillingen

På Kolding Bibliotek er en mor og datter stoppet op for at se udstillingen. Moderen, Lene Fuglsang Svendsen, må helt tæt på skiltet og læse samt spørge datteren, Anna Fuglsang Clement Svendsen, til hjælp, for at vide, hvad LGBTQ+ står for. Regnbueflagene kender de dog begge betydningen af.

Om udstillingen fortæller Lene Fuglsang Svendsen:

”Jeg synes ikke lige, at emnerne er noget jeg interesserer mig for. Jo måske filmen kunne jeg godt tænke mig at se. Men ellers så håber jeg bare, at der er nogle andre, der kan få noget ud af det.”

Udstillingen er lavet i forbindelse med Pride, der har været i midten af august, og har stået fremme hele måneden. Det er ikke endeligt besluttet, hvor længe den skal stå fremme. Indtil videre er planen dog måneden ud. LGBTQ+ udstillingen kan findes på Kolding Bibliotek nær informationen.

Lene Fuglsang Svendsen (tv.) og Anna Fuglsang Clement Svendsen (th.) på Kolding Bibliotek. Foto: Anne Falkenberg

”Hvad fanden sker der for trafikken i Kolding?”

Kolding bymidte rammes af lange køer, når der er uheld på motorvejen.

Kilde: Ritzau Scanpix

Af Freya Engbjerg Pedersen

Når der sker en ulykke på en af motorvejene omkring Kolding, bliver bilisterne tvunget ind i byen. Det skaber trængsel på vejene og længere køreture for koldingenserne.

Sidste fredag eftermiddag skete der en ulykke på E45 nær Kolding. Det betød, at bilisterne måtte gennem Kolding og en køretur hjem fra arbejde, der plejede at tage 10 minutter, endte med at tage 50. Det har fået Hother Meyer til at skrive dette opslag på Facebook:

”Hvad fanden sker der for trafikken (eller sker ikke) i Kolding sådan en fredag eftermiddag. Total kø lige meget, hvor man kører hen. På Vejlevej stod det helt stille omkring kl. 14. 50 min om at køre fra krydset ved MC Donald til Bramdrupdam, da Vejlevej. Infrastruktur findes ikke i denne by.”

Opslaget har fået 151 kommentarer, og koldinggenserne deler hans holdning.

Hother Meyer kritiserer ikke trafikken i myldretiden under normale omstændigheder, men når der sker uheld på motorvejene omkring Kolding, bliver trafikken dirigeret ind gennem midtbyen, og det kan gøre turen hjem lang:

”Jeg holder i kø ude ved storcenteret og lysreguleringen skifter tre gange, inden jeg når frem. Så skifter jeg lige så stille over i den højre svingbane og tænker, jeg vil køre ud til Brandrupskovvej og så bagom, men så holder de også i kø der,” siger Hother Meyer og fortsætter: ”da jeg kommer hjem og står af min motorcykel, der er klokken ti minutter i tre.”

Færre biler er den bedste løsning

Formand for teknikudvalget i Kolding Kommune, Jakob Ville, anerkender problemet men siger, at det bliver svært at løse. Han peger på intelligente styrringssystemer som et skridt på vejen mod mere flydende trafik i Kolding bymidte. Det kan blandt andet være Wi-Fi teknologi, hvor biler og lyskryds ”taler sammen”, der afhjælper trængsel på vejene, men det er langt fra alle biler, der kan tilpasses den teknologi.

Jakob Ville foreslår også, at flere personer kan deles om færre biler:

”I myldretiden sidder der i gennemsnit 1,07 personer i hver bil, og det er jo ikke meget. Kunne man hæve det til bare 1,2 i hver bil, så ville det jo komme til at betyde et væsentligt fald af antallet af biler. Og jo færre biler der er, jo bedre glider trafikken,” siger Jakob Ville.

Overbelastet motorvej og flere ulykker

Motorvejsstrækningerne omkring Kolding vil i 2030 være kritisk belastede, det viser en rapport fra Vejdirektoratet. Men belastningen kan allerede mærkes i Kolding by. Rapporten viser også, at motorvejene omkring Kolding har en ulykke frekvens over gennemsnittet.

Derfor er det blevet vedtaget, at E45 omkring Kolding skal udbygges med en ekstra vejbane for at afhjælpe trængslen. Dog vil risikoen for ulykker fortsat være der:

”Det skulle jo gerne have en betydning, men det ændrer jo ikke, at den dag, der sker en stor ulykke derude, så sander det til i Kolding igen. Det er jo desværre et vilkår,” siger Jakob Ville og fortsætter:

”Det kan jo være en menneskelig fejl. Det kan være en, der falder i søvn over rattet. Det kan man ikke forebygge,” siger Jakob Ville.

Tirsdagsklubben Rumskibet åbner igen: Her er der plads til at give en krammer eller en skulder at trøste sig ved

Efter en kort sommerferie er URK, Ungdommens Røde Kors, nu tilbage med tirsdagsklubben Rumskibet. Et sted, hvor alle børn i alderen 4-17 år, ligegyldig deres baggrund, kan slå sig løs.

En typisk tirsdag i Rumskibet. Kilde: URK

Af Morten Hviid Jensen

Frirummet for alle børn og unge åbnede igen tirsdag den 24. august med alt fra fest og farver til mad og dessert. Klubben vender tilbage til de sædvanlige åbningstider, hvor børnene har mulighed for at komme forbi hver anden tirsdag fra klokken 17:00-20:00.

Konceptet for URK er, at det er gratis at være med. I Rumskibet hylder de mangfoldigheden og mødes med en mission om, at give børn og unge et frirum, hvor de kan være sig selv.

Hele tirsdagsklubben er drevet af frivillige, der alle er med til at lave et program, hvor der er kreativitet, spil, madlavning, hygge og meget mere:

”Vi laver alt fra udendørssport, kreative aktiviteter, dans. Selv TikToks. Vi giver også en krammer eller en skulder at trøste sig ved,” siger Kirstine Petrea Østergaard, der selv er en af de frivillige fra URK.

Tirsdagsklubben består udelukkende af frivillige i alderen 18-35 år. De frivillige er studerende som er i gang med vidt forskellige uddannelser. Noget hun mener, er en fordel for Rumskibet:

”Hver vores interesse gør Rumskibet mere mangfoldigt og viser at fælleskab er vigtigt for børnene,” fortæller Kirstine Petrea Østergaard

Hun uddyber videre, at Rumskibet især har et kernepunkt, som er en stor del af klubben identitet:

”Rumskibets kernepunkt er at være et mangfoldigt frirum med plads til alle børn og unge,” siger Kirstine Petrea Østergaard.

Rumskibet forener diversiteten blandt børn og unge

Det mangfoldige frirum er med til at forene den diversitet, som der kan være blandt gruppen på 4-17 år i klubben.

Kirstine Petrea Østergaard forklarer, at de ser en stor diversitet blandt brugerne af klubben, hvor de ser børn og unge i aldrene 4-17 år, hvor der både kommer drenge og piger:

”Vi har børn og unge, som kommer fra nært og fjernt i Kolding, både fra lokalmiljøet, midtbyen og udkanten af Kolding. Alle er velkomne uanset baggrund, da vi står for at skabe et fællesskab, hvor alle kan være,” siger Kirstine Petrea Østergaard.

Det er noget, som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Kristina Jørgensen, Dansk Folkeparti, ser som en god ting.

Hun fortæller, at man i kommunen også har fokus på at have mangfoldige børnegrupper:

”Vi har nogle lovkrav, som vi skal efterleve, hvor vi blandt andet på dagtilbudsområdet maks. må have 30 procent børn, som er bosat i udsatte boligområdet. Det er med til at understøtte, at vi har så mangfoldige børnegrupper, som overhovedet muligt,” siger Kristina Jørgensen.

Repræsentanter for LGBTQ+ kræver politisk engagement i Kolding

I forbindelse med det kommende kommunalvalg spirer byen med borgere, der har forhåbninger til den politiske dagsorden. Blandt skuddene er repræsentanter fra LGBTQ+. De savner fora, fokus og forskellighed.

Af Henriette Søvsø Szocska

Den 16. november er der kommunalvalg, og Hans Krab Koed fra Radikale Venstre har efterhånden taget del i kommunalvalgsræset en håndfuld gange og igen i år, er han med. Derudover er han åben homoseksuel og homoaktivist. Men han har ikke i sinde at bringe temaer indenfor LGBTQ+ på den politiske dagsorden.

Tvivler på interesse for LGBTQ+

Hans Krab Koed mener, at der i Kolding kommune ikke er stor nok interesse for LGBTQ+-området. Derfor vil det, ifølge ham selv, være håbløst at inddrage det i sin politiske agenda. Desuden mener han, at der er mulighed for, at han kan miste stemmer, hvis han vælger at bringe det i sin politik.   

Derfor vælger han i stedet at gøre sit for LGBTQ+-miljøet i sin fritid. Her er han aktivist og sender også regelmæssigt kronikker og debatindlæg ind til forskellige aviser. Mange af hans indlæg handler om LGBTQ+ vilkår. Hans Krab Koed mener, at det er vejen frem for at skabe større viden og frihed til minoriteter såsom LGBTQ+:

”Jeg forsøger at gøre mit for homoseksuelle og queer personer gennem aktivisme og foredrag. Men det blander jeg ikke sammen med min politik,” Hans Krab Koed.

Større diversitet kan gøre byen mere attraktiv

På trods af at Hans Krab Koed ikke kan se, hvordan det skal få medhold i byrådet, så er der mange personer under LGBTQ+, der stadig har håb for netop det. Flere håber på at se et større politisk engagement på området.

Cecilie Philipsen kunne i sin opvækst godt have brugt, at der var en repræsentant fra LGBTQ+, der kunne åbne døre for flere fællesskaber. Foto: Privat

Cecilie Vahlun Philipsen på 22 år har boet det meste af sit liv i Kolding, men hun er nu flyttet til Aalborg i håb om at kunne slå sig ned i et miljø, der er præget af større diversitet. Hun hører under LGBT+-paraplyen, men hun har også heteroseksuelle venner, der er flyttet fra Kolding, fordi de følte, at diversiteten var alt for snæver i gadebilledet.

”Jeg er sikker på, at byen ville kunne gøres meget mere attraktiv eksempelvis for unge studerende eller børnefamilier. Det kræver at politikerne gør mere ud af at sætte diversitet og minoriteter i fokus, som for eksempel LGBTQ+,” siger Cecilie Vahlun Philipsen.

Hun har gennem sit liv oplevet chikane grundet sin seksualitet, og hun mener selv, at det skyldes manglende information på området.

Skoleledere i Kolding Kommune har lettere ved at finde nærkontakter

De nyeste retningslinjer for corona kræver mere arbejde for skolerne, men eleverne i Kolding Kommune nærmer sig den hverdag, de kendte inden corona. Det er positivt, mener skoleleder.

Af Anne Katrine Guldager

Blandt de adspurgte skoleledere i Kolding Kommune er de nyeste corona retningslinjer populære. Tidligere skulle skolen sende hele klassen hjem, hvis der var en COVID-19 smittet i klassen. Nu kan skolerne nøjes med at sende eleverne hjem, der har været i nærkontakt med den smittede:

”Jeg umiddelbart positiv overfor, at skolebørnene kan komme tilbage til en hverdag, der ligner den, de kendte inden corona,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen, der er skoleleder på folkeskolen Brændkjærskolen.

På Munkevængets Skole er en anden skoleleder Stine Kirk Jensen ligeledes glad for at eleverne kun skal sendes hjem, hvis de er nærkontakt til en smittet:

”Vi har skolefoto lige nu, hvor vi har fotograferet halve klasser,” siger Stine Kirk Jensen fra Munkevængets Skole.

På skolen er der i alt blevet sendt fire klasser hjem.

De nye retningslinjer er tidskrævende

De nye retningslinjer for corona giver skolerne ekstra arbejde:

”Udfordringen er at udpege nærkontakter for smittet elev,” siger Catharina Ørnsholt Christoffersen.

Men hun mener, at det er nødvendigt, at alle gør sit for at løse tilpasse sig sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den nye hverdag under COVID-19.

Stine Kirk Jensen forklarer, at alle folkeskolerne i Kolding Kommune opsporer elevernes nærkontakt ved hjælp af ark udarbejdet at kommunen:

”Vi tager en snak med eleven og spørger, hvem de har været tæt på. Det kan være de har spillet bordfodbold eller siddet og kigget telefon på en,” siger hun.

Arket fra Kolding Kommune hjælper skolerne til at systematisere smitteopsporingen, fortæller Catharina Ørnsholt Christoffersen. Nu kan de også finde nærkontakter udenfor elevernes klasse.