Folkeskolerne i Kolding Kommune er de billigste i Danmark, men præsterer som de bedste

Kolding Kommune bruger færrest penge på folkeskolen, men formår alligevel at være blandt de bedste, når man ser på nøgletal som karakterer og elevernes trivsel.

Af Jacob Benjamin Valeur

Kolding Kommune har de laveste udgifter til folkeskolen per elev ud af de 98 kommuner, hvilket fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Det betyder konkret, at Kolding Kommune bruger 56.000 kroner per elev sammenlignet med et landsgennemsnit på 74.000 kroner per elev.

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af denne forskel er folkeskolerne i Kolding blandt de bedste, når man ser på nøgletal som elevfravær, kompetencedækning, trivsel og særligt karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. I den sammenhæng placerer Kolding kommune sig i toppen med et karaktersnit på 7,6, hvor landsgennemsnittet befinder sig på 7,4 for skoleåret 2019/2020, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Fysiske rammer og frie tøjler

Medlem af børne- og uddannelsesudvalget, Ole Rosengreen Martensen fra Venstre er personligt ikke i tvivl om, hvordan folkeskolerne i Kolding har opnået deres gode resultater for pengene:

”Økonomi er én ting, men vi har nogle rigtig dygtige skoleledere rundt omkring, som formår at løfte i flok og spare. Og forældrebestyrelser, der er aktive, som får tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller byrådsmedlem Ole Martensen.

Når det kommer til fremtidens folkeskole i Kolding, baseret på den nuværende budgettering, udtrykker Ole Martensen også tilfredshed med tingenes tilstand:

”Som udgangspunkt ser det rigtig godt ud. Vi har lavet en række indsatser ift. at forbedre de fysiske rammer på skolerne. Det er noget, der hele tiden kræver, at det er tidssvarende. Et godt læringsmiljø er også mange gange et spørgsmål om de omgivelser man sidder i”, beretter han.

Kommunalvalg står for døren

Med hensyn til besparelserne på folkeskoleområdet i Kolding Kommune, er det op til de næste, hvis der skal ændringer, lyder det fra Ole Martensen:

”Vi har en høj trivsel, vi har et højt karaktergennemsnit ift. landsgennemsnit og det er jo det man kan forholde sig til i dag. Man kan sige, at nu går vi ind i en ny valgperiode og der kommer et nyt byråd per 1. januar, og så er det jo op til nye og vurdere ’er det godt nok, det vi gør?’”, afslutter han.

Tirsdag den 16. november afholdes der kommunalvalg i Kolding og resten af Danmark.

Munkensdam Gymnasium går til kamp mod tobakken

Initiativet Røgfri Skoletid skal forebygge rygestart på alle skoler omkring i landet, der optager elever under 18 år. Munkensdam Gymnasium i Kolding håndhæver restriktionerne, samtidig med at de vil hjælpe eleverne med at stoppe med at bruge tobak.

Af Nicklas Roed

I december 2019 forbød Folketinget brug af tobak i skoletiden på tværs af adskillige uddannelsesinstitutioner, der optager børn og unge under 18 år. Fra den 31. juli blev det til et lovkrav på alle gymnasiale uddannelser.

Munkensdam Gymnasium er ét af de gymnasier, der skal vænne sig til, at der ikke længere må benyttes tobaksprodukter i skoletiden – heller ikke udenfor skolens matrikel.

Eleverne har indtil videre taget pænt imod selve initiativet til trods for, at elever med vane for tobak skal tilpasse sig, at de ikke kan indtage tobak i skoletiden. Tobaksforbuddet gælder også til festlige arrangementer på skolen.

Foto: Emil Helms

”Vi går på to ben i den sammenhæng: de justeringer, der skal til i studie- og ordensreglerne med tilhørende påtale, mundtlige og skriftlige advarsler. Det vil sige den mere restriktive og sanktionerende vej”, fortæller Per Møller, rektor på Munkensdam Gymnasium om måden, som gymnasiet har valgt at håndhæve lovgivningen på.

”Den anden vej er et kampagne-setup med skolens elevråd og Kolding Kommune som bl.a. indbefatter et kursus om at stoppe med den dårlige vane. Studievejledningen vil også blive integreret i det her”, fortæller Per Møller om håndteringen af elever med allerede eksisterende tobaksvaner.

Med restriktionerne på tobaksbrug i skoletiden, er der interesse i at kunne få eleverne, der allerede er afhængige af tobak, til at stoppe igen. Det skal understøttes af fakta:

”Vi vil primært gå en vej, der går i retning af at oplyse om, at det er usundt, og at det påvirker din organisme”, forklarer Per Møller.

Ifølge studie- og ordensreglementet hos gymnasiet, er skoletiden defineret ved at være fra klokken 08:00-16:00. Disse regler gælder også på studieture og undervisning udenfor skolens område. Per Møller mener dog ikke, at man kan kontrollere, om eleverne tager ud for at indtage tobak i smug:

”Jeg har ikke nogen i gule veste, der løber op ad gader og stræder til at holde øje med, om eleverne overholder lovgivningen uden for skolens matrikel.”

Borgerne vidste ikke, at der var Stella Polaris

Igen i år har den elektroniske downtempo festival Stella Polaris lagt turen forbi Kolding, men denne gang udeblev befolkningens opbakning.

Af Nina S. Svensson

Lørdag den 7. august var der lagt op til et brag af et arrangement med Stella Polaris på den nyåbnede Borchs Gårds parkeringsplads. Men med plads til 1000 mennesker og et deltagerantal på cirka 200-250 over ni timer, blev det ikke den store fest der var lagt op til.

Stella Polaris har ellers de sidste år været et velbesøgt arrangement, når det under normale omstændigheder er blevet afholdt på Kolding Hus. I år havde arrangementet dog fået en corona makeover, og det var ikke den store succes.

Martin Røen Hansen, der er næstformand i MusikKolding, som står for Stella Polaris i Kolding, mener, at det er virkelig ærgerligt med årets udfald af Stella Polaris, men også at det er nu, byen skal kæmpe for en genstart.

”Det kan godt være at det er lidt svært nu, og burde man trække stikket? Ja, hvis vi vil have, at kulturen og bylivet skal dø. Men vil vi have, at der kommer kulturliv og en spændende by op at køre igen, så er det nu, vi skal være vedholdende og blive ved med at udvikle gode arrangementer.”

Information er nøglen

Spørger man både Martin Røen Hansen og Finn Slemming, beboee i Kolding, peger de på det samme problem: mangel på information. Finn Slemming kom tilfældigt forbi Festivalen med sin søn og ville se, hvad det var. Til det siger Finn Slemming, at ”arrangementet var fint, men der manglede lidt hygge.”

Manglen på information er også tydelig, hvis man tager et kig på siden Facebook Kolding, en side for interessante events og tiltag i Kolding og omegn. Finn Slemming lavede nemlig et opslag, da han selv stod til festivalen og undrede sig over det sparsomme fremmøde. Svarene, der går igen er ”hvad er det?” og ”Jeg vidste ikke, at det var der”, giver et tydeligt billede af, hvor dårligt informerede borgerne var.

”Den sædvanlige pr-maskine har muligvis ikke været oppe at køre som den skulle dels grundet corona og meget stramme tidshorisonter i forhold til planlægningen.”

Martin Røen Hansen:

Når MusikKolding, der er finansieret af Kolding Kommune, har budgetteret med 240.000 kroner, burde borgerne vide at arrangementet finder sted, men dette er tydeligvis slået fejl i denne omgang. Til det siger Martin Røen Hansen:

 ”Den sædvanlige pr-maskine har muligvis ikke været oppe at køre som den skulle dels grundet corona og meget stramme tidshorisonter i forhold til planlægningen.”

Kulturchefen i Kolding Lisbet Lambert har dog en anden tolkning af, hvorfor der ikke kom flere mennesker.

” Vi ser desværre, at de ting vi kunne forudsige før, ikke længere er mulige at forudse. Vi kan derfor efter corona ikke længere regne med den deltageraktivitet, vi før har set. Det er noget, jeg tror, vi skal forvente fortsætter i et stykke tid nu og fremover.”

Om Stella Polaris vender tilbage til Kolding i 2022 er endnu ikke besluttet, men Martin Røen Hansen mener ikke, at det er udelukket.

Kolding er en pendlerby, ikke en studieby

Over halvdelen af Koldings 5000 studerende bosætter sig ikke i kommunen under deres uddannelse. 

Af Kamille Agerley Rørsgaard

Amanda Alice Bird Mai
23 år
Studerende på SDU
HA Digitalisering og Forretningsudvikling i Kolding
Foto: Amanda Alice Bird Mai

Mange af de studerende i Kolding vil hellere pendle end at bosætte sig i kommunen. Af de omkring 5000 studerende er det under halvdelen, der bosætter sig i byen.

Ifølge to unge studerende er dette blevet en ond cirkel. 

Et stærkt studiemiljø ville være noget, der kunne få den 23-årige studerende Amanda Alice Bird Mai til at flytte til Kolding. 

“Størstedelen af mine medstuderende bor, ligesom mig selv, ikke i Kolding, de fleste pendler. Det gør, at Kolding ikke er en studieby for mig,” Siger Amanda Alice Bird Mai, når hun skal forklare, hvorfor hun ikke har bosat i Kolding, men derimod pendler 2,5 time frem og tilbage fra København. 

Et stærkt studiemiljø er heller ikke noget den 23-årige studerende Maja Fels Hedegaard har oplevet, i dét år hun boede i Kolding.

“Det, der er mest ærgerligt, er at studiefællesskabet er opdelt. Jeg kan i hvert fald tydeligt mærke det på mit studie. Der er ikke særlig mange, der bor i Kolding. De fleste bor Århus eller Odense. Dem der boede i Århus, snakker sammen, dem fra Kolding snakker sammen osv.” 

Maja Fels Hedegaard mener, at de studerende påvirker hinanden, i og med, at folk ikke flytter til Kolding, fordi de fleste pendler, og det gør, at endnu færre flytter derhen. 

“Det er jo en lille by, men man kan de samme ting som i de større byer, jeg tror bare ikke, folk er klar over det.” siger Maja Fels Hedegaard. 

Maja Fels Hedegaard
23 år
Nu på orlov
Studerende på SDU
Designkultur og økonomi i Kolding Foto: Maja Fels Hedegaard

Både Amanda Alice Bird Mai og Maja Fels Hedegaard er enige om, at Kolding har meget potentiale som studieby, og at der er fordele i, at cafeer og barer ligger så centralt. 

De er dog også begge enige om, hvis der skal komme et fedt studieliv i deres øjne, skal der nogle flere unge til kommunen, og både Amanda Alice Bird Mai og Maja Fels Hedegaard mener, at flere uddannelser kunne være en oplagt mulighed for Kolding

Netop flere uddannelsesmuligheder er en ting Kristina Jørgensen (DF), formand for uddannelsesrådet i Kolding Kommune ser i et fremtidigt Kolding. 

“Vi vil gerne tiltrække flere uddannelser til byen, så der kommer et bredere udvalg.” siger Kristina Jørgensen. “Vi vil rigtig gerne have, at unge synes, at Kolding er så spændende, at de gerne vil bosætte sig, arbejde eller læse videre her.” fortsætter hun.

Kristina Jørgensen mener at der kan være mange grunde til, at de studerende ikke bosætter sig i Kolding, men hun nævner, at de blandt andet bruger sociale medier til at brande kommunen.

“Så vil vi gerne blive endnu bedre til at synliggøre Kolding over for unge mennesker” siger Kristina Jørgensen.

Nyt forslag kan koste Kolding Kommune 22,5 millioner kroner

3F er kommet med et forslag om at straffe landets kommuner økonomisk for hver elev, der ikke kommer videre efter folkeskolen. Hvis det forslag gjaldt i år, ville Kolding skulle betale 22,5 millioner kroner

Af Anne Falkenberg

Kommunerne skal have en straf for hver ung, som ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Sådan lyder fagforeningen 3F’s nye forslag, som fastsætter straffen til, at kommunerne skal miste en halv million kroner per ung, der ikke kommer videre. Pengene skal trækkes fra bloktilskuddet, som er statens økonomiske tilskud til kommunerne.

I år var der 45 afgangselever i Kolding Kommune, som valgte ikke at gå i gang med en uddannelse. Det oplyser Ungdommens Uddannelsesvejledning Kolding på deres hjemmeside. De 45 elever ville tilsammen have kostet Kolding Kommune 22,5 millioner kroner, hvis forslaget var gældende.

Antallet af elever bekymrer dog ikke Kristina Jørgensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune:

”Jeg synes ikke, at 45 er mange ud af det samlede antal unge. Vi regner rundt regnet med, at vi har 1000 elever per årgang.”

Om 3F’s forslag siger hun:

”Jeg synes, det ville være en helt forkert fremgangsmåde i forsøget på at nudge kommunerne til at få flere videre efter folkeskolen. Der kan være så mange grunde til, at en ung ikke kommer videre, som vi nærmest ingen chance har for at gøre noget ved.”

Kristina Jørgensen

3F’s forbundsformand Per Christensen har til Jyllands-Posten udtalt at straffens beløbsstørrelse godt kan diskuteres.

Forslaget kommer i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens ”Konference om fremtidens Danmark”, der i dag afholdes i Fredericia. Deltagerne er blandt andet repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og politikere.

Senior-klubber klar på samarbejde

De ældre i Kolding har flere muligheder for at opsøge fællesskaber, men i fremtiden kan de måske samles under samme tag.

Af Simon Skovhus

Foto: Thomas Fredberg

I Kolding er der flere klubber for ældre heriblandt OK-Klubben og Flora-klubben. Begge klubber har samme formål, det handler om at give de ældre et fællesskab og undgå ensomhed. Før i tiden var klubberne politisk oprettet, men i dag er den politiske dagsorden ikke det største samtaleemne, og et samarbejde på tværs af ideologier er en mulighed.

Selvom den politiske afstand har været stor, har den fysiske afstand altid været minimal, faktisk er det kun Koldingå, som adskiller de to klubber. Det handler naturligvis om at få så mange medlemmer som muligt, men det skal ikke blive en konkurrence mellem de to klubber. Derfor er begge foreninger også åbne over for at samarbejde på tværs, men på to forskellige måder.

“Vi er klar på at samarbejde med andre,”

siger Erik Demant

De mange tilbud i Kolding betyder, at de ældre samles forskellige steder, og derfor kan der være dage, hvor kun få møder op. Hos OK-klubben har man internt diskuteret idéen om at samle de ældre og nærmest fusionere tilbuddene for de ældre. ”Vi er klar på at samarbejde med andre”, siger bestyrelsesmedlem i OK-klubben Erik Demant

 I OK-klubben ser man muligheder i den gamle Post-Nord bygning, som Kolding kommune købte sidste år. Selv om man i OK-klubben har haft interne drøftelser, har de intet konkret gjort i sagen, men at de har gjort sig en del tanker og drømme omkring projektet, fortæller Erik Demant.

”Der skal ske en stor ombygning, og det er dyrt, derfor er det svært at sige om det er realistisk lige nu.”

Hos Flora-klubben drømmer man også, men de har svært ved at forholde sig til noget, som endnu ikke er konkretiseret. De er dog åbne omkring idéen om et samarbejde, hvor man på sigt kunne afholde nogle arrangementer i fællesskab. Hos kommunen er der også opbakning til at arrangere i fællesskab.

”En decideret fusion af de to klubber og andre foreninger kan blive svært, men vi vil gerne hjælpe med at øge samarbejde mellem foreninger og klubber”, fortæller viceborgmester Søren Rasmussen.