Rektor benægter utilfredshed fra studerende

Efter coronanedlukningerne er skolerne nu tilbage til normal. Alligevel har man på den videregående uddannelse IBA, International Business Academy, stadig 15% onlineundervisning. Leder, undervisere og studerende er uenige om, hvad det skyldes.

Af Morten Hviid Jensen

Efter knap to år med restriktioner rundt om på skolerne i landet, blev der i en genåbningsaftale fra regeringen igen åbnet for videregående uddannelser. Alligevel møder studerende på IBA 85% af tiden.

Der hersker dog tvivl blandt undervisere og studerende om, hvad det skyldes, at man fortsat skal have undervisning hjemmefra.

Det har rektor på IBA, Niels Egelund, ifølge ham selv en logisk forklaring på.

”Det er ikke på grund af nogen mangelsituation. Det er en bevidst strategi, hvor man prøver at gøre den pædagogiske tilgang, man har til undervisningen så optimal som muligt.”

Niels Egelund fortæller videre, at coronaerfaringerne har været med til at udvikle både de studerende og underviserne i hjemmeundersvisningen. ”De er faktisk blevet bedre til det. Lærerne er blevet bedre til at se mulighederne og udnytte redskaberne i det. Jeg tror også, at de studerende kan se, at det på visse områder er lige så godt,” siger Niels Egelund.

Utilfredshed fra studerende

Spørger man de utilfredse studerende, så er der en helt klar og simpel grund til problemet. Den Kolde Avis har snakket med en af de studerende, som fortæller, at det skyldes pladsmangel. Den studerende holdes her anonym, men på redaktionen kender vi til den studerendes identitet

”Siden vi havde studiestart mandag den 16. august, har jeg fået at vide tre gange af tre forskellige undervisere, at vi skal have noget undervisning hjemme på grund af pladsmangel. Nogle af dem forsøgte endda at booke os ind i et lokale, men fik at vide, at de kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Videre fortæller den studerende, at man er blevet gjort opmærksom på muligheden for hjemmeundervisning, når det fagligt giver mening.

”Underviserne introducerede os i starten for, at vi i nogle tilfælde skulle undervises hjemmefra i de fag og timer, hvor det gav mening. De sagde dog samtidig, at det for dem ikke altid gav mening, og at de sjældent kunne lave det om, da der ikke var lokaler til rådighed.”

Rektor benægter

Åbn billede
Rektor på IBA Niels Egelund
Foto: Anne Kring

Selvom de studerende og tre undervisere er enige om, at hjemmeundervisningen oftest skyldes pladsmangel, er rektor Niels Egelund dybt uenig.

I løbet af Den Kolde Avis’ undersøgelse af sagen blev vi igen kontaktet af Niels Egelund, der ikke var helt tilfreds med fremgangsmåden.

Ved oplysningen omkring at nogle undervisere på skolen havde fortalt deres studerende, at der var pladsmangel på lokaler, gav Niels Egelund en kort kommentar: ”Jeg ved ikke, hvad underviserne siger.”

Den sidste bemærkning vi på Den Kolde Avis fik fra Niels Egelund, lød således.

”Igen, så ved jeg nok bedre end de fleste, om der er pladsmangel, eller om der ikke er pladsmangel. Og vi mangler ikke plads. Det har ikke noget med plads at gøre.”

Daginstitutioner med fokus på musik, dans eller natur skaber glæde

Børnehusene, som har fokus på konkrete emner som idræt eller musik, mærker glæden fra forældrene og børnene.

Af Clara Hughes

Kolding Kommune indførte for halvandet år siden, at tre nye daginstitutioner skulle blive til profildaginstitutioner med håbet om, at flere forældre vælger institutioner tæt på udsatte boligområder. Det er noget, der vækker stor begejstring hos forældrene.

Daginstitutionen Nordstjernen har fået fokus på musik, imens Bøgebladet er blevet til en Naturdaginstitution.   Pædagogerne mærker nu stor glæde fra forældre, der har børn i institutionerne.

“Forældrene vælger det aktivt, og de kører gerne et stykke vej for at få deres børn i disse institutioner,” fortæller den daglige leder for Nordstjernen, Anita Kristiansen.

Nordstjernen er nemlig en af de institutioner, der har fået flere midler til at blive en musikinstitution. Nu får børnene professionel undervisning fra Musikskolen, og det er dermed en del af dagtilbuddet. Ligeledes får børnehavebørnene undervisning i ballet af en professionel balletunderviser.

“Vi mærker tydeligt, at musikken skaber glæde, fællesskab og samhørighed,” uddyber Anita Kristiansen.

Naturinstitutionen Bøgebladet er også en af de institutioner, der kan mærke forskel efter at være blevet en profil-børnehave. De har fået omtrent fem børn, hvis forældre har valgt netop dem, fordi de fokuserer på naturen, men også de forældre, der havde børn i institutionen i forvejen, bemærker det.

Bemærk: Dette er ikke Nordstjernen eller Bøgebladets daginstitution. Foto: Ritzau

“Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra de forældre, der havde børn her inden vi blev en naturinstitution,” forklarer den daglige leder for Bøgebladet, Rita Majland Graversen.

Bøgebladet har i mange år haft bus til rådighed til at komme på ture, men efter de er blevet et naturbørnehus, har de bussen til rådighed i hele tre ud af fire uger. Ligeledes har kommunen købt en kolonihave tæt ved Marielundskoven, så institutionen kan gøre brug af både haven og skoven.

“Vi går mere ud, end vi har gjort før,” forklarer Rita Majland Graversen.

Børnene er ude både formiddage og eftermiddage, og børnehuset har fået en udendørs masseovn og opvarmede bænke.

Personalegruppen på Bøgebladet har alle fået en efteruddannelse, så de er blevet udelivscertificeret, med særlig viden om natur, sanser, læring og udendørsmiljøer i børnehøjde. Få pædagoger er endda blevet udelivsvejledere.

I Nordstjernens institution er det mere de fysiske rammer, der har ændret sig, så de kan skabe det musikunivers, de gerne vil tilbyde børnene.

“Musikken skaber så meget positiv energi, både til børnene og de voksne. Det er en kæmpe gave, at vi har fået musik ind i huset,” afslutter Nordstjernens leder, Anita Kristiansen.

Ud af 53 daginstitutioner i Kolding Kommune er syv af dem profilinstutitioner med fokus på særlige emner.

Whistleblowerordning i Kolding Kommune er klar

Som følge af det nye lovkrav om whistleblowerordninger, har Kolding Kommune nu iværksat en ordning, som gør det muligt for ansatte at anmelde alt fra chikane til misbrug af økonomiske midler.

Af Simon Skovhus

I Danmark er der indført et nyt lovkrav, som betyder, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en såkaldt whistleblowerordning igangsat senest d.17. december i år. Lovkravet omfatter alle landets kommuner herunder Kolding.

I vedtagelsen af den nye whistleblowerordning fremgår det, at den blandt andre omfatter kommunens ansatte og samarbejdspartnere, som aflønnes kommunalt. I Kolding har man valgt at oprette et internt udvalg, som består af fire tillidsrepræsentanter fra Kolding Kommune.

Den nye whistleblowerordning betyder også, at de fire repræsentanter kan modtage klager anonymt. Det foregår via et eksternt it-system, hvor den forurettede, også kan kommunikere med kommunens udvalg uden navn. Udvalget består blandt andet af kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe, som er positiv omkring den nye ordning.

”Vi har altid været åbne omkring, at ansatte kan gå til ledelsen, hvis de har noget, som vi skal tage op. Den nye whistleblowerordning er en formalisering af vores tidligere håndtering, derfor er vi også positive omkring den”, fortæller Thomas Boe.

Opbakning til whistleblowerordning

Der har de seneste år været meget få klager i Kolding Kommune, som omhandler emner, der vedrører whistleblowerordningen. Men selv om antallet af klager har været på et minimum, er der stadig opbakning blandt ledelsen og byrådet.

Byrådsmedlemmet Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti udtrykker også positivitet omkring projektet.

”Jeg er glad for den nye løsning, men jeg håber, at vi forinden kan løse problemerne internt ved at gå til ledelsen eller en tillidsrepræsentant, inden man gør brug ad en whistleblowerordning, så vi stadig kan sikre åbenhed blandt vores kollegaer.”

Thomas Boe er også overbevidst om, at en whistleblowerordning er et initiativ, som kun vil styrke kommune fremadrettet, han fortæller blandt andet:

”Vi kan se, at der hele tiden dukker sager op andre steder, og derfor er det også vigtigt, at vi kan håndtere dem, hvis de skulle komme hos os. Derfor er den nye ordning også vigtig i Kolding.”

Caféer og restauranter i Kolding mangler hjælp til at følge ny EU-lovgivning om engangsplastik

På trods af nyt EU-forbud mod salg af engangsplastik, sælger flere caféer i Kolding kommune stadig bestik og sugerør af plastik. Det er ikke med deres gode vilje.

Af Henriette Søvsø Szocska

Ansatte står frustrerede bag disken på forskellige caféer og restauranter rundt omkring i Kolding. De har endnu ikke fået indført genanvendelige eller bæredygtige produkter. Frustrationerne kan også mærkes på den anden side af disken, hvor flere kunder er utilfredse med, at det endnu ikke er indført.

Derfor efterspørger de ansatte hjælp fra kommunen og ledelsen til at efterkomme den nye EU-lovgivning, der forbyder salg af engangsplastik. Forbuddet drejer sig blandt andet om sugerør, bestik og tallerkener af plastik.

Utilfredshed blandt kunder

Flere caféer og restauranter i Kolding, langer dog stadig engangsplastik over disken, når du eksempelvis bestiller mad til takeaway. Det er dog ikke med de ansattes gode vilje. De er frustrerede over, at kunderne er utilfredse og sure over, at det ikke er muligt at finde genanvendelige eller bæredygtige alternativer.

Kenneth Majgaard mærker utilfredshed blandt mange af caféens kunder, der gerne vil have bæredygtige materialer, når de bestiller takeaway. Foto: Henriette Søvsø Szocska

Den Kolde Avis var forbi nogle af Koldings mange caféer, for at høre nærmere omkring situationen. Blandt de adspurgte var Kenneth Majgaard, der til dagligt står med forklæde og plastikhandsker bag disken på Melinas Café i Adelgade. Han savner initiativ fra ledelsen, der endnu ikke har sagt noget om, hvornår de får udskiftet deres plastiksugerør med et mere bæredygtigt alternativ.

”Vi har hverken hørt eller modtaget noget fra vores ledelse omkring den nye lov. Det er en smule pinligt, når kunderne rent faktisk efterspørger et papsugerør. Vi vil rigtig gerne være mere bæredygtige, men som ansatte kan vi ikke stille det store op på egen hånd”, siger Kenneth Majgaard.

Mangler information fra ledelsen

Det er ikke kun Kenneth og de andre ansatte på Melinas Café, der føler sig magtesløse. Den kendte chokolade- og kaffekæde Frellsen har en café i centrum af Kolding. Her er der også engangsplastik at finde på hylderne.

De har til gengæld modtaget en besked fra deres hovedkontor i Roskilde kort tid efter lovgivningen trådte i kraft. Hovedkontoret meddelte, at der ville blive taget hånd om sagen, og at der hurtigst muligt ville blive tilsendt produkter, der lever op til den nye lovgivning. Det er dog ikke sket endnu.

Tanja Vindstrup er medarbejder ved Frellsen i Kolding og føler sig også frustreret over manglen på information fra ledelsen.

Hun siger: ”Vi har hverken modtaget et cirka tidspunkt eller information om, hvad for nogle produkter vi kan forvente at modtage. Så indtil videre er vi nødt til at fortsætte med plastikemballagen, som vi indtil nu har ført.”

Både Tanja og Kenneth håber på, at ledelsen snart giver en melding, så de kan informere deres kunder om, at der snart vil være mere bæredygtigt service at finde på de forskellige caféer.

Det har desværre ikke været muligt at få kommentarer fra ledelsen på henholdsvis Frellsen eller Melinas Café.

Man skulle kigge langt efter borgerne til gårsdagens borgermøde i Kolding

En række arkitekter og projektudviklere havde mandag stillet sig til rådighed ved Riberdyb 10, for at snakke med Koldings borgere omkring det kommende byggeri, som skal omdanne området ved Holmsminde og Riberdyb til en ny bydel. Men ikke mange koldinggensere dukkede op.

Af Matilde Krogsgaard 

”Sammen designer vi byen,” sådan lyder sloganet bag den nye bydel i Kolding, som inden længe skal godkendes i byrådet. En moderne og innovativ bydel, som skal blive til ved hjælp af designprocesser, åbne værksteder og borgerinddragelse. 

Men borgerinddragelsen i det nye boligbyggeri i Kolding halter. Ikke mange koldinggenserne var nemlig mødt op, da de mandag var indbudt til det åbne borgermøde ved Riberhus 10. Dette fremgik tydeligt til Kolding kommunes første fysiske borgermøde siden coronanedlukningen, som blev afholdt den 23 august.

Borgerne mangler handling

De borgere, som faktisk var mødt op til borgermødet mandag, havde blandede meninger om det alternative borgermøde. 

En af de fremmødte var stilladsarbejderen Peter Mortensen, der mener, at borgerne ikke dukker op til borgermøderne, fordi det virker som spild af tid 

”For mig, der virker det som om, at de allerede har vedtaget det her projekt, så ligemeget hvad jeg kommer med af ideer, kritik og input, så vil de ikke lytte,” udtaler Peter Mortensen.

En udtalelse, som ærgrer Merete Dissing, direktør for by og udvikling i Kolding Kommune.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at der er nogle borgere, som føler sig modløse, men jeg håber, at vi kommer til at bevise overfor dem, at det som vi gjorde i går, det er noget, der nytter.”

En anden borger, som også var mødt op til borgermødet i Kolding, var borgeren Henrik Vest. Hos ham var det ikke mistroen der fyldte, men snarere frygten for endnu en gang at blive skuffet af tomme løfter. 

”Det er som om, at Kolding har svært ved at forvandle tanker til handling. Det er et spændende projekt med perspektiver og muligheder, men jeg frygter alligevel udfaldet,” udtaler Henrik Vest. 

Forhåbningsfuld direktør

Trods kritikken betegner Merete Dissing alligevel mandagens borgermøde som en succes, hvor forskellige mennesker fik muligheden for at droppe ind som det passede dem. Noget, som hun syntes var et fint supplement til de forhenværende online borgermøder.

Når det er sagt, så havde Merete Dissing selvfølgelig gerne set flere koldingensere til borgermødet, men som hun siger, så er tankegangen bag den nye bydel en ny måde at tænke på. En måde, som kommunen ikke har prøvet før, og af den grund ser hun forhåbningsfuldt på projektet.

”Jeg synes helt klart, at den lokale koldinggenser engagerer sig og efter min mening, så tegner det rigtig godt for den nye bydel,” siger Merete Dissing

Fakta omkring det nye byggeri ved Kolding

  • Det nye byggeri ved Kolding Syd er et innovativt og bæredygtigt byggeprojekt, som skal skabe en hel ny bydel i Kolding.
  • Det er AP- pension som står i spidsen for projektet. De vandt udbuddet over det lokale Stender Innovation og Pierre Legarth, fordi det havde det bedste løsningsforslag som passede med byrådets vision for området, og altså ikke fordi de havde det bedste tilbud økonomisk set.
  • Udover 400 til 450 nye boliger er det planen, at den nye bydel skal rumme et medborgerhus og en række iværksætterboliger.
  • Bydelen skal være et bindeled mellem det lokale Søndergade, hele uddannelsesmiljøet, inderhavnen og så midtbyen ved gågaderne.

Forretningsdrivende opfordrer til debat: ”Tag bureaukratiet ned på mikroniveau”

Caféejer Charlotte Pipenbring er træt af tempoet i Koldings Kommunalpolitik, det er ikke ideerne der er for få, men systemet der er for langsomt.  

Af Lukas Nørgaard Bødiker

Der er for langt fra tanke til handling, når det gælder om at samarbejde med kommunen. Det mener Charlotte Pipenbring, der er ejer af Tobbers Kaffebar. Hun har flere gange oplevet, hvordan der kan være meget langt til en endelig beslutning, når den involverer kommunen i Kolding. Hun har søgt om hjælp finansiering til at dekorere sin gade, men har endt med at tage sagen i egen hånd. I de her dage dekorerer hun selv murene med blomsterkasser og murmalerier, mens hun gør klar til Munkegadefest på fredag.      

”Det jeg mangler fra kommunen, det er, at dem, der er længere nede i hierarkiet, de også kan være beslutningstagere, sådan at det ikke hele tiden skal vendes opad. Jeg vil gerne skulle gå forrest, men både at skulle gå forrest og betale det hele, det kan jeg ikke,” siger Charlotte Pipenbring.  

Et spørgsmål om prioriteringer

Kolding Kommune nedsatte i start 2019 en taskforce som skulle udvikle bylivet og understøttelse af detailhandlen i Kolding Kommunes handelscentre. Den taskforce kom Charlotte Pipenbring også med i, som repræsentant for sit kvarter: Klosterkvarteret. Her oplevede hun, at de mange ideer, hun havde, blev hørt men bare ikke ført ud i livet.   

Som en del af taskforcen blev der udarbejdet et handlingskatalog med konkrete forslag til forbedring af bymidten i Kolding. På kommunen har det derfor ifølge byplanlægger ved Kolding Kommune Camilla Horsted været svært at få plads til det hele.

”Handlingskataloget er fyldt med gode ideer og potentiale, man kan dykke ned i. Vi haft en lang liste af projekter, og der er så politisk lavet en prioritering, hvor midlerne er prioriteret i den her omgang. Derfor er det ikke altid sikkert, at vi kan rykke lige så hurtigt som kvarterene ønsker, selvom der er gode ideer,” siger Camilla Horsted.

Det er også derfor, de ikke kan arbejde lige hurtigt alle steder i byen. Charlotte Pipenbrings gade har måtte vente.  

Ikke en kritik af politikerne

Charlotte Pipenbring sidder tilbage med følelsen af, at tingene har været længe undervejs siden taskforcen blev nedsat tilbage i 2019. Men det er ikke en kritik af politikerne, understreger hun.

”Jeg kan godt se, det skal være langsigtet, for som kommunalpolitiker kan man ikke blive ved med at putte penge i midlertidige løsninger. Jeg kan ikke vente fem måneder på at holde et møde om at holde et møde,” siger hun.

Derfor kunne hun godt ønske sig, at bureaukratiet kom mere ned på mikroniveau. Hun mener, at man kunne skabe meget forandring i for eksempel hendes område, ved bare at rykke ved nogle små ting. Hun ønsker fortsat også at give sin mening. Derfor har hun meldt sig ind i et bylivsforum, der har opstart til september, hvor byudviklingen af Kolding midtby fortsat vil blive drøftet.