Nyt karakterforslag kan både gavne og overbebyrde folkeskoler i Kolding

Nyt forslag om at sætte en ny karakter i karakterbladet, som skal belønne elevernes flid og hårde arbejde modtages med blandede følelser. Også blandt den lokale formand for skolelederforeningen i Kolding.

Af Matilde Krogsgaard

Forslag om ny karakter modtages med blandede følelser hos Koldings formand for skolelederforeningen og viceskoleleder på Sdr. Bjert Centralskole, Henrik M. Larsen. Han er bekymret for den store arbejdsbyrde, som uden tvivl vil følge med, hvis flittighedskarakteren vedtages:

”Forslaget kan umiddelbart godt være en god ide, men jeg synes man skal vurdere nøje, om det er det værd at pålægge vores folkeskolelærere det øgede pres,” siger Henrik Larsen.

Til Jyllands-Posten har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) onsdag udtalt, at hun særligt håber på, at denne nye karakter vil komme til at gavne de fagligt svage elever.

Henrik M. Larsen er på dette punkt enig med ministeren:

”Nu er jeg jo oppe i den alder, hvor jeg selv har haft ordenskarakterer i skolen, og dengang, der betød det faktisk rigtig meget for dem, som ikke var så bogligt stærke, at de kunne få gode karaktere på andre områder end det boglige.”

Flittighedskarakter kan påvirke præstationskulturen negativt

Udover Henrik M. Larsen har Den Kolde Avis torsdag haft fat i formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding, Kristina Jørgensen (DF), for at høre hendes mening omkring det nye forslag.

Ligesom Henrik M. Larsen, så ser Kristina Jørgensen blandet på det nye forslag, og frygter især, at den nye karakter vil komme til at ramme de unge, som i forvejen stiller store krav til dem selv:

”Det er klart, at der er nogle fordele i at indføre den her karakter, men jeg kan samtidigt frygte, at det vil øge det pres, der i forvejen ligger på de unge,” udtaler Kristina Jørgensen.

Fra Christiansborg til Kolding

Det Kristina Jørgensen (DF) og Henrik M. Larsen frygter mest, hvis der skulle komme en ny karakter på skemaet. Kolding Kommune er i forvejen den kommune som benytter færrest penge pr. folkeskoleelev på landsplan, og ressourcer er således ikke det kommunens folkeskoler har flest af:

”Vi oplever tit, at det der bliver lovgivet om på Christiansborg, tit og ofte kan være utroligt udfordrende og krævende at skulle gøre i praksis ude i kommunen, og det kunne jeg godt frygte, også ville blive tilfældet med det her,” siger Kristina Jørgensen til Den Kolde Avis.

Henrik M. Larsen bakker hende op i det synspunkt:

”Det her forslag, det er helt sikkert noget værd, for nogle udvalgte elever, men jeg tvivler på, om det er det værd for hele skolen samlet set.”

Begge kilder understreger til slut, at de ikke kan sige noget endeligt, før end forslaget vedtages.

Man skulle kigge langt efter borgerne til gårsdagens borgermøde i Kolding

En række arkitekter og projektudviklere havde mandag stillet sig til rådighed ved Riberdyb 10, for at snakke med Koldings borgere omkring det kommende byggeri, som skal omdanne området ved Holmsminde og Riberdyb til en ny bydel. Men ikke mange koldinggensere dukkede op.

Af Matilde Krogsgaard 

”Sammen designer vi byen,” sådan lyder sloganet bag den nye bydel i Kolding, som inden længe skal godkendes i byrådet. En moderne og innovativ bydel, som skal blive til ved hjælp af designprocesser, åbne værksteder og borgerinddragelse. 

Men borgerinddragelsen i det nye boligbyggeri i Kolding halter. Ikke mange koldinggenserne var nemlig mødt op, da de mandag var indbudt til det åbne borgermøde ved Riberhus 10. Dette fremgik tydeligt til Kolding kommunes første fysiske borgermøde siden coronanedlukningen, som blev afholdt den 23 august.

Borgerne mangler handling

De borgere, som faktisk var mødt op til borgermødet mandag, havde blandede meninger om det alternative borgermøde. 

En af de fremmødte var stilladsarbejderen Peter Mortensen, der mener, at borgerne ikke dukker op til borgermøderne, fordi det virker som spild af tid 

”For mig, der virker det som om, at de allerede har vedtaget det her projekt, så ligemeget hvad jeg kommer med af ideer, kritik og input, så vil de ikke lytte,” udtaler Peter Mortensen.

En udtalelse, som ærgrer Merete Dissing, direktør for by og udvikling i Kolding Kommune.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at der er nogle borgere, som føler sig modløse, men jeg håber, at vi kommer til at bevise overfor dem, at det som vi gjorde i går, det er noget, der nytter.”

En anden borger, som også var mødt op til borgermødet i Kolding, var borgeren Henrik Vest. Hos ham var det ikke mistroen der fyldte, men snarere frygten for endnu en gang at blive skuffet af tomme løfter. 

”Det er som om, at Kolding har svært ved at forvandle tanker til handling. Det er et spændende projekt med perspektiver og muligheder, men jeg frygter alligevel udfaldet,” udtaler Henrik Vest. 

Forhåbningsfuld direktør

Trods kritikken betegner Merete Dissing alligevel mandagens borgermøde som en succes, hvor forskellige mennesker fik muligheden for at droppe ind som det passede dem. Noget, som hun syntes var et fint supplement til de forhenværende online borgermøder.

Når det er sagt, så havde Merete Dissing selvfølgelig gerne set flere koldingensere til borgermødet, men som hun siger, så er tankegangen bag den nye bydel en ny måde at tænke på. En måde, som kommunen ikke har prøvet før, og af den grund ser hun forhåbningsfuldt på projektet.

”Jeg synes helt klart, at den lokale koldinggenser engagerer sig og efter min mening, så tegner det rigtig godt for den nye bydel,” siger Merete Dissing

Fakta omkring det nye byggeri ved Kolding

  • Det nye byggeri ved Kolding Syd er et innovativt og bæredygtigt byggeprojekt, som skal skabe en hel ny bydel i Kolding.
  • Det er AP- pension som står i spidsen for projektet. De vandt udbuddet over det lokale Stender Innovation og Pierre Legarth, fordi det havde det bedste løsningsforslag som passede med byrådets vision for området, og altså ikke fordi de havde det bedste tilbud økonomisk set.
  • Udover 400 til 450 nye boliger er det planen, at den nye bydel skal rumme et medborgerhus og en række iværksætterboliger.
  • Bydelen skal være et bindeled mellem det lokale Søndergade, hele uddannelsesmiljøet, inderhavnen og så midtbyen ved gågaderne.