Ældre er nervøse for at komme på plejehjem i Munkebo

I 2027 indvier Kolding kommune et nyt plejehjem i området Munkebo, der tidligere har stået på listen over hårde ghettoer i Danmark. Beliggenheden af det nye plejehjem skaber debat blandt de ældre i kommunen, der håber, at Munkebo med tiden bliver et mere trygt område. 

Af Naja Kristensen

Boligområdet Munkebo Foto: Claus Fisker

Det nye plejehjem ved Munkebo

Tanken om at skulle bo i en af de 70 plejeboliger, der skal stå klar i Munkebo i 2027 vækker utryghed blandt de ældre i Kolding kommune. Munkebo blev i 2020 fjernet fra listen over ”hårde ghettoområder”, men det er svært at ændre på områdets ry hos borgerne 

En af dem, der stiller sig kritisk overfor beslutningen om etableringen af plejehjemmet, er 90-årige (titel) Orpa Damgaard, der mener, at området i og omkring Munkebo er utrygt: 

”Jeg har talt med flere i min omgangskreds om, at vi ville være kede af at skulle bo i Munkebo. For mig handler det om tryghed, og jeg tror ikke jeg ville føle mig tryg der”.

72-årige (titel) Orla Jakobsen vil heller ikke udelukke måske en dag at ville bo på plejehjemmet i Munkebo, men det kræver, at Munkebo forandrer sig og får et bedre ry. Orla Jakobsen håber, at Munkebo med tiden vil blive et tryggere sted for ældre at bosætte sig, og måske endda så attraktivt, at han selv vil få lyst til at bo der. 

Det nye plejehjem i Munkebo

Kommunen godkendte i 2019 planen for plejehjemmet i Munkebo til 190 millioner

Munkebo stod indtil 2020 på listen over ”hårde ghettoområder” i Danmark

Boligorganisationen Alfabo kommer til at stå for ejer af boligerne

Bygge- og udviklingschef er begejstret for planen

Selvom de ældre, som den Kolde Avis har snakket med, er skeptiske overfor en fremtid i Munkebo området, kan bygge – og udviklingschef i boligorganisationen Alfabo, Stefan Vestergaard ikke se problematikken i byggeriet, men lægger i stedet stor vægt på den samhørighed området kommer til at give:

”Plejehjemmet kommer til at ligge i smørhullet mellem skole og grønne områder, der både skaber liv i området for de ældre, men også giver en unik mulighed for samspil mellem skolen og plejehjemmet til undervisningen.”

Ifølge Stefan Vestergaard handler det om at flytte folks mindset fra at se Munkebo som et udsat boligområde og lukke ørerne for det omdømme, medier og borgere de seneste mange år har opbygget om området. Et led i den proces er at vænne de ældre til området og løbende invitere dem ud i Munkebo i et forsøg på at mane deres skepsis til jorden.