Boblberg bliver permanent i Kolding: ”Vi vil gerne arbejde for at mindske ensomhed”

Den digitale, sociale platform Boblberg, hvor man kan søge nye venskaber, bliver permanent til rådighed for Koldings beboere. Det er blevet besluttet i Koldings byråd, efter Boblberg oplever et stigende antal af brugere fra Kolding.

Af Clara Hughes

Kolding Kommune har netop besluttet, at Boblberg forbliver til rådighed for borgerne i byen. For omtrent et år siden indgik kommunen en aftale med Boblberg, så alle kommunens beboere kvit og frit kan gøre brug af hjemmesiden og app’en Boblberg i to år. Nu er aftalen blevet permanent, fortæller projektleder for Boblberg og udviklingskonsulent for frivillighed og fællesskab Mette Winther Hauge.

“Vi vil gerne arbejde for, at denne portal imødekommer den stigende ensomhed, som vi oplever, der sker, blandt borgerne.”

Kommunen har oplevet en stor efterspørgsel fra ensomme borgere, der har hørt om platformen Boblberg. Den efterspørgsel har de forsøgt at komme til livs, og i sidste uge rundede de 5.000 brugere af Boblberg i Kolding Kommune.

En af de borgere, der bruger Boblberg, er 28-årige Silja Thøger Vendelbo. Hun flyttede til Kolding for omtrent to år siden uden at kende nogen på forhånd. Nu er hun på barsel med sin seks måneder gamle søn.

“Jeg går og synes, det er lidt ensomt på barsel, men der findes også mange andre ensomme. Det er jo et tabubelagt emne, og her er Boblberg et godt ståsted til at søge nye fællesskaber.”

Silja Thøger Vendelbo bruger det meste af sin tid sammen med sin mindste søn. Foto: Clara Hughes

Silja Thøger Vendelbo har før søgt venskaber gennem andre sider som Badoo, som mange kender som en platform, man bruger til dating. Selvom Badoo skriver, at platformen også er oplagt til dem, der søger venskaber, er det ikke den oplevelse Silja Thøger Vendelbo har haft.

“Jeg har fået kommentarer som venner har jeg nok af, hvor det er jo det, jeg ikke har nok af. Det er et sted jeg mangler, og det er derfor, jeg bruger platformen Boblberg.”

Boblberg har klare regler om, at man kun må søge nye fællesskaber, grupper, venskaber eller lignende og dermed ikke må søge efter dating, kærester eller sex. Kolding Kommune har nemlig lavet et samarbejde med Boblberg med målet om at fremme mental og fysisk sundhed og styrke folkesundheden gennem meningsfulde fællesskaber.

HVAD ER BOBLBERG: Boblberg er en webside, hvor man kan se hvilke foreninger, der er i den kommune, man befinder sig i. Du kan se, hvis andre søger venskaber, eller du kan selv lave en bobbel, altså et opslag og skrive, hvad du søger. 52 kommuner har indgået en aftale med Boblberg. 400.000 brugere har oprettet sig på Boblberg på landsplan. Der er en responsrate på 87 procent i Kolding Kommune. Der er over 5000 brugere i Kolding Kommune.

“Hvis nu jeg mangler en makker til at gå tur med, så kan jeg gå ind og se i mit nærområde, hvem der har lyst til at gå tur sammen med mig. Det kan man gå ind og søge efter, eller man kan lave sit eget opslag,” fortæller Mette Winther Hauge.

“At byrådet har gjort aftalen med Boblberg permanent er et udtryk for, at man politisk bakker op om en platform, der styrker livskvaliteten i forhold til sociale fællesskaber”, uddyber Mette Winther Hauge.

Silja Thøger vendelbo bruger den nye app for Boblberg. Det gør den mere tilgængelig, når man ikke skal logge ind på hjemmesiden for at tjekke de nyeste bobler. Foto: Clara Hughes

“Det er ikke kun ensomme borgere, der bruger Boblberg,” pointerer projektlederen for Boblberg. Platformen er også for foreninger, der vil blive mere synlige for borgerne i Kolding. Kommunen arbejder fortsat på at få udbredt kendskabet til siden, så flere borgere kan gøre nytte af den sociale platform.

Ældre er nervøse for at komme på plejehjem i Munkebo

I 2027 indvier Kolding kommune et nyt plejehjem i området Munkebo, der tidligere har stået på listen over hårde ghettoer i Danmark. Beliggenheden af det nye plejehjem skaber debat blandt de ældre i kommunen, der håber, at Munkebo med tiden bliver et mere trygt område. 

Af Naja Kristensen

Boligområdet Munkebo Foto: Claus Fisker

Det nye plejehjem ved Munkebo

Tanken om at skulle bo i en af de 70 plejeboliger, der skal stå klar i Munkebo i 2027 vækker utryghed blandt de ældre i Kolding kommune. Munkebo blev i 2020 fjernet fra listen over ”hårde ghettoområder”, men det er svært at ændre på områdets ry hos borgerne 

En af dem, der stiller sig kritisk overfor beslutningen om etableringen af plejehjemmet, er 90-årige (titel) Orpa Damgaard, der mener, at området i og omkring Munkebo er utrygt: 

”Jeg har talt med flere i min omgangskreds om, at vi ville være kede af at skulle bo i Munkebo. For mig handler det om tryghed, og jeg tror ikke jeg ville føle mig tryg der”.

72-årige (titel) Orla Jakobsen vil heller ikke udelukke måske en dag at ville bo på plejehjemmet i Munkebo, men det kræver, at Munkebo forandrer sig og får et bedre ry. Orla Jakobsen håber, at Munkebo med tiden vil blive et tryggere sted for ældre at bosætte sig, og måske endda så attraktivt, at han selv vil få lyst til at bo der. 

Det nye plejehjem i Munkebo

Kommunen godkendte i 2019 planen for plejehjemmet i Munkebo til 190 millioner

Munkebo stod indtil 2020 på listen over ”hårde ghettoområder” i Danmark

Boligorganisationen Alfabo kommer til at stå for ejer af boligerne

Bygge- og udviklingschef er begejstret for planen

Selvom de ældre, som den Kolde Avis har snakket med, er skeptiske overfor en fremtid i Munkebo området, kan bygge – og udviklingschef i boligorganisationen Alfabo, Stefan Vestergaard ikke se problematikken i byggeriet, men lægger i stedet stor vægt på den samhørighed området kommer til at give:

”Plejehjemmet kommer til at ligge i smørhullet mellem skole og grønne områder, der både skaber liv i området for de ældre, men også giver en unik mulighed for samspil mellem skolen og plejehjemmet til undervisningen.”

Ifølge Stefan Vestergaard handler det om at flytte folks mindset fra at se Munkebo som et udsat boligområde og lukke ørerne for det omdømme, medier og borgere de seneste mange år har opbygget om området. Et led i den proces er at vænne de ældre til området og løbende invitere dem ud i Munkebo i et forsøg på at mane deres skepsis til jorden. 

Kolding Kommune er den dyreste i trekantsområdet: Priserne for daginstitutionerne udfordrer drømmen om flere unge forældre

Tallene fra de tre kommuner taler sit tydelige sprog. Kolding Kommune overhaler både Vejle og Fredericia, når det kommer til taksterne for børnepasning, selvom målet er at få flere småbørnsfamilier til byen.

Af Morten Hviid Jensen

Hvis man som nybagte forældre vil flytte til trekantsområdet, kan prisen på dagpleje- og vuggestuepladser måske få betydning for valget af kommune. Tallene viser nemlig, at Kolding Kommune kan være op til 600 kr. dyrere end de to nabokommuner, når det drejer sig om at få passet sit barn.

Prisforskellen på en plads i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven er stor i trekantområdet. Det er klart, at Kolding Kommune er dyrere end Vejle og Fredericia på alle tre områder.

Takster for første barn i institution i trekantsområdet

Dagpleje Vuggestue Børnehave

Kolding 3.264 kr. 3.818 kr. 2.033 kr

Vejle 2.810 kr. 3.430 kr. 1.950 kr.

Fredericia 2.850 kr. 3.180 kr. 1.925 kr

Kilde: Kolding Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune

I en artikel fra JydskeVestkysten udtaler Koldings borgmester, Jørn Pedersen, at et af hovedmålene for Kolding Kommune er at lokke familier i alderen 20-29 år til byen. Noget der kan blive et problem, når de to nabokommuner i trekantsområdet tilbyder billigere pasningsordninger.

Priserne er til borgernes fordel

Spørger man formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, Kristina Jørgensen fra Dansk Folkeparti, er der god grund til, at priserne i kommunen er dyrere end de andre.

”Det skyldes, at vi har en høj normering. Vi bruger rigtig mange lønkroner, der giver mange ansatte. Derudover skyldes det, at vores ansatte kontinuerligt bliver efteruddannet. Det giver høj kvalitet, men koster desværre også.”

Kristina Jørgensen erkender samtidig, at hvis man kigger på prisen isoleret, så er det klart, at det måske ikke er så attraktivt at bosætte sig i Kolding frem for Vejle eller Fredericia. Alligevel mener hun, at den gode historie om Kolding Kommunes dagsudbudsområde ofte ikke bliver fortalt.

”Det er faktisk således, at Kolding Kommune i en årrække har været en del af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet sammen med andre kommuner. Her kan vi se, at vi har den højeste kvalitet på området. Det tænker jeg, er et væsentligt parameter at kende til, når man taler om pris og attraktivitet,” siger Kristina Jørgensen.