Whistleblowerordning i Kolding Kommune er klar

Som følge af det nye lovkrav om whistleblowerordninger, har Kolding Kommune nu iværksat en ordning, som gør det muligt for ansatte at anmelde alt fra chikane til misbrug af økonomiske midler.

Af Simon Skovhus

I Danmark er der indført et nyt lovkrav, som betyder, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en såkaldt whistleblowerordning igangsat senest d.17. december i år. Lovkravet omfatter alle landets kommuner herunder Kolding.

I vedtagelsen af den nye whistleblowerordning fremgår det, at den blandt andre omfatter kommunens ansatte og samarbejdspartnere, som aflønnes kommunalt. I Kolding har man valgt at oprette et internt udvalg, som består af fire tillidsrepræsentanter fra Kolding Kommune.

Den nye whistleblowerordning betyder også, at de fire repræsentanter kan modtage klager anonymt. Det foregår via et eksternt it-system, hvor den forurettede, også kan kommunikere med kommunens udvalg uden navn. Udvalget består blandt andet af kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe, som er positiv omkring den nye ordning.

”Vi har altid været åbne omkring, at ansatte kan gå til ledelsen, hvis de har noget, som vi skal tage op. Den nye whistleblowerordning er en formalisering af vores tidligere håndtering, derfor er vi også positive omkring den”, fortæller Thomas Boe.

Opbakning til whistleblowerordning

Der har de seneste år været meget få klager i Kolding Kommune, som omhandler emner, der vedrører whistleblowerordningen. Men selv om antallet af klager har været på et minimum, er der stadig opbakning blandt ledelsen og byrådet.

Byrådsmedlemmet Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti udtrykker også positivitet omkring projektet.

”Jeg er glad for den nye løsning, men jeg håber, at vi forinden kan løse problemerne internt ved at gå til ledelsen eller en tillidsrepræsentant, inden man gør brug ad en whistleblowerordning, så vi stadig kan sikre åbenhed blandt vores kollegaer.”

Thomas Boe er også overbevidst om, at en whistleblowerordning er et initiativ, som kun vil styrke kommune fremadrettet, han fortæller blandt andet:

”Vi kan se, at der hele tiden dukker sager op andre steder, og derfor er det også vigtigt, at vi kan håndtere dem, hvis de skulle komme hos os. Derfor er den nye ordning også vigtig i Kolding.”

Forretningsdrivende opfordrer til debat: ”Tag bureaukratiet ned på mikroniveau”

Caféejer Charlotte Pipenbring er træt af tempoet i Koldings Kommunalpolitik, det er ikke ideerne der er for få, men systemet der er for langsomt.  

Af Lukas Nørgaard Bødiker

Der er for langt fra tanke til handling, når det gælder om at samarbejde med kommunen. Det mener Charlotte Pipenbring, der er ejer af Tobbers Kaffebar. Hun har flere gange oplevet, hvordan der kan være meget langt til en endelig beslutning, når den involverer kommunen i Kolding. Hun har søgt om hjælp finansiering til at dekorere sin gade, men har endt med at tage sagen i egen hånd. I de her dage dekorerer hun selv murene med blomsterkasser og murmalerier, mens hun gør klar til Munkegadefest på fredag.      

”Det jeg mangler fra kommunen, det er, at dem, der er længere nede i hierarkiet, de også kan være beslutningstagere, sådan at det ikke hele tiden skal vendes opad. Jeg vil gerne skulle gå forrest, men både at skulle gå forrest og betale det hele, det kan jeg ikke,” siger Charlotte Pipenbring.  

Et spørgsmål om prioriteringer

Kolding Kommune nedsatte i start 2019 en taskforce som skulle udvikle bylivet og understøttelse af detailhandlen i Kolding Kommunes handelscentre. Den taskforce kom Charlotte Pipenbring også med i, som repræsentant for sit kvarter: Klosterkvarteret. Her oplevede hun, at de mange ideer, hun havde, blev hørt men bare ikke ført ud i livet.   

Som en del af taskforcen blev der udarbejdet et handlingskatalog med konkrete forslag til forbedring af bymidten i Kolding. På kommunen har det derfor ifølge byplanlægger ved Kolding Kommune Camilla Horsted været svært at få plads til det hele.

”Handlingskataloget er fyldt med gode ideer og potentiale, man kan dykke ned i. Vi haft en lang liste af projekter, og der er så politisk lavet en prioritering, hvor midlerne er prioriteret i den her omgang. Derfor er det ikke altid sikkert, at vi kan rykke lige så hurtigt som kvarterene ønsker, selvom der er gode ideer,” siger Camilla Horsted.

Det er også derfor, de ikke kan arbejde lige hurtigt alle steder i byen. Charlotte Pipenbrings gade har måtte vente.  

Ikke en kritik af politikerne

Charlotte Pipenbring sidder tilbage med følelsen af, at tingene har været længe undervejs siden taskforcen blev nedsat tilbage i 2019. Men det er ikke en kritik af politikerne, understreger hun.

”Jeg kan godt se, det skal være langsigtet, for som kommunalpolitiker kan man ikke blive ved med at putte penge i midlertidige løsninger. Jeg kan ikke vente fem måneder på at holde et møde om at holde et møde,” siger hun.

Derfor kunne hun godt ønske sig, at bureaukratiet kom mere ned på mikroniveau. Hun mener, at man kunne skabe meget forandring i for eksempel hendes område, ved bare at rykke ved nogle små ting. Hun ønsker fortsat også at give sin mening. Derfor har hun meldt sig ind i et bylivsforum, der har opstart til september, hvor byudviklingen af Kolding midtby fortsat vil blive drøftet.   

Folkeskolerne i Kolding Kommune er de billigste i Danmark, men præsterer som de bedste

Kolding Kommune bruger færrest penge på folkeskolen, men formår alligevel at være blandt de bedste, når man ser på nøgletal som karakterer og elevernes trivsel.

Af Jacob Benjamin Valeur

Kolding Kommune har de laveste udgifter til folkeskolen per elev ud af de 98 kommuner, hvilket fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Det betyder konkret, at Kolding Kommune bruger 56.000 kroner per elev sammenlignet med et landsgennemsnit på 74.000 kroner per elev.

Kilde: Danmarks Statistik

På trods af denne forskel er folkeskolerne i Kolding blandt de bedste, når man ser på nøgletal som elevfravær, kompetencedækning, trivsel og særligt karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. I den sammenhæng placerer Kolding kommune sig i toppen med et karaktersnit på 7,6, hvor landsgennemsnittet befinder sig på 7,4 for skoleåret 2019/2020, viser tal fra børne- og undervisningsministeriet.

Fysiske rammer og frie tøjler

Medlem af børne- og uddannelsesudvalget, Ole Rosengreen Martensen fra Venstre er personligt ikke i tvivl om, hvordan folkeskolerne i Kolding har opnået deres gode resultater for pengene:

”Økonomi er én ting, men vi har nogle rigtig dygtige skoleledere rundt omkring, som formår at løfte i flok og spare. Og forældrebestyrelser, der er aktive, som får tingene til at gå op i en højere enhed”, fortæller byrådsmedlem Ole Martensen.

Når det kommer til fremtidens folkeskole i Kolding, baseret på den nuværende budgettering, udtrykker Ole Martensen også tilfredshed med tingenes tilstand:

”Som udgangspunkt ser det rigtig godt ud. Vi har lavet en række indsatser ift. at forbedre de fysiske rammer på skolerne. Det er noget, der hele tiden kræver, at det er tidssvarende. Et godt læringsmiljø er også mange gange et spørgsmål om de omgivelser man sidder i”, beretter han.

Kommunalvalg står for døren

Med hensyn til besparelserne på folkeskoleområdet i Kolding Kommune, er det op til de næste, hvis der skal ændringer, lyder det fra Ole Martensen:

”Vi har en høj trivsel, vi har et højt karaktergennemsnit ift. landsgennemsnit og det er jo det man kan forholde sig til i dag. Man kan sige, at nu går vi ind i en ny valgperiode og der kommer et nyt byråd per 1. januar, og så er det jo op til nye og vurdere ’er det godt nok, det vi gør?’”, afslutter han.

Tirsdag den 16. november afholdes der kommunalvalg i Kolding og resten af Danmark.

Munkensdam Gymnasium går til kamp mod tobakken

Initiativet Røgfri Skoletid skal forebygge rygestart på alle skoler omkring i landet, der optager elever under 18 år. Munkensdam Gymnasium i Kolding håndhæver restriktionerne, samtidig med at de vil hjælpe eleverne med at stoppe med at bruge tobak.

Af Nicklas Roed

I december 2019 forbød Folketinget brug af tobak i skoletiden på tværs af adskillige uddannelsesinstitutioner, der optager børn og unge under 18 år. Fra den 31. juli blev det til et lovkrav på alle gymnasiale uddannelser.

Munkensdam Gymnasium er ét af de gymnasier, der skal vænne sig til, at der ikke længere må benyttes tobaksprodukter i skoletiden – heller ikke udenfor skolens matrikel.

Eleverne har indtil videre taget pænt imod selve initiativet til trods for, at elever med vane for tobak skal tilpasse sig, at de ikke kan indtage tobak i skoletiden. Tobaksforbuddet gælder også til festlige arrangementer på skolen.

Foto: Emil Helms

”Vi går på to ben i den sammenhæng: de justeringer, der skal til i studie- og ordensreglerne med tilhørende påtale, mundtlige og skriftlige advarsler. Det vil sige den mere restriktive og sanktionerende vej”, fortæller Per Møller, rektor på Munkensdam Gymnasium om måden, som gymnasiet har valgt at håndhæve lovgivningen på.

”Den anden vej er et kampagne-setup med skolens elevråd og Kolding Kommune som bl.a. indbefatter et kursus om at stoppe med den dårlige vane. Studievejledningen vil også blive integreret i det her”, fortæller Per Møller om håndteringen af elever med allerede eksisterende tobaksvaner.

Med restriktionerne på tobaksbrug i skoletiden, er der interesse i at kunne få eleverne, der allerede er afhængige af tobak, til at stoppe igen. Det skal understøttes af fakta:

”Vi vil primært gå en vej, der går i retning af at oplyse om, at det er usundt, og at det påvirker din organisme”, forklarer Per Møller.

Ifølge studie- og ordensreglementet hos gymnasiet, er skoletiden defineret ved at være fra klokken 08:00-16:00. Disse regler gælder også på studieture og undervisning udenfor skolens område. Per Møller mener dog ikke, at man kan kontrollere, om eleverne tager ud for at indtage tobak i smug:

”Jeg har ikke nogen i gule veste, der løber op ad gader og stræder til at holde øje med, om eleverne overholder lovgivningen uden for skolens matrikel.”