Forretningsdrivende opfordrer til debat: ”Tag bureaukratiet ned på mikroniveau”

Caféejer Charlotte Pipenbring er træt af tempoet i Koldings Kommunalpolitik, det er ikke ideerne der er for få, men systemet der er for langsomt.  

Af Lukas Nørgaard Bødiker

Der er for langt fra tanke til handling, når det gælder om at samarbejde med kommunen. Det mener Charlotte Pipenbring, der er ejer af Tobbers Kaffebar. Hun har flere gange oplevet, hvordan der kan være meget langt til en endelig beslutning, når den involverer kommunen i Kolding. Hun har søgt om hjælp finansiering til at dekorere sin gade, men har endt med at tage sagen i egen hånd. I de her dage dekorerer hun selv murene med blomsterkasser og murmalerier, mens hun gør klar til Munkegadefest på fredag.      

”Det jeg mangler fra kommunen, det er, at dem, der er længere nede i hierarkiet, de også kan være beslutningstagere, sådan at det ikke hele tiden skal vendes opad. Jeg vil gerne skulle gå forrest, men både at skulle gå forrest og betale det hele, det kan jeg ikke,” siger Charlotte Pipenbring.  

Et spørgsmål om prioriteringer

Kolding Kommune nedsatte i start 2019 en taskforce som skulle udvikle bylivet og understøttelse af detailhandlen i Kolding Kommunes handelscentre. Den taskforce kom Charlotte Pipenbring også med i, som repræsentant for sit kvarter: Klosterkvarteret. Her oplevede hun, at de mange ideer, hun havde, blev hørt men bare ikke ført ud i livet.   

Som en del af taskforcen blev der udarbejdet et handlingskatalog med konkrete forslag til forbedring af bymidten i Kolding. På kommunen har det derfor ifølge byplanlægger ved Kolding Kommune Camilla Horsted været svært at få plads til det hele.

”Handlingskataloget er fyldt med gode ideer og potentiale, man kan dykke ned i. Vi haft en lang liste af projekter, og der er så politisk lavet en prioritering, hvor midlerne er prioriteret i den her omgang. Derfor er det ikke altid sikkert, at vi kan rykke lige så hurtigt som kvarterene ønsker, selvom der er gode ideer,” siger Camilla Horsted.

Det er også derfor, de ikke kan arbejde lige hurtigt alle steder i byen. Charlotte Pipenbrings gade har måtte vente.  

Ikke en kritik af politikerne

Charlotte Pipenbring sidder tilbage med følelsen af, at tingene har været længe undervejs siden taskforcen blev nedsat tilbage i 2019. Men det er ikke en kritik af politikerne, understreger hun.

”Jeg kan godt se, det skal være langsigtet, for som kommunalpolitiker kan man ikke blive ved med at putte penge i midlertidige løsninger. Jeg kan ikke vente fem måneder på at holde et møde om at holde et møde,” siger hun.

Derfor kunne hun godt ønske sig, at bureaukratiet kom mere ned på mikroniveau. Hun mener, at man kunne skabe meget forandring i for eksempel hendes område, ved bare at rykke ved nogle små ting. Hun ønsker fortsat også at give sin mening. Derfor har hun meldt sig ind i et bylivsforum, der har opstart til september, hvor byudviklingen af Kolding midtby fortsat vil blive drøftet.   

Ældre er nervøse for at komme på plejehjem i Munkebo

I 2027 indvier Kolding kommune et nyt plejehjem i området Munkebo, der tidligere har stået på listen over hårde ghettoer i Danmark. Beliggenheden af det nye plejehjem skaber debat blandt de ældre i kommunen, der håber, at Munkebo med tiden bliver et mere trygt område. 

Af Naja Kristensen

Boligområdet Munkebo Foto: Claus Fisker

Det nye plejehjem ved Munkebo

Tanken om at skulle bo i en af de 70 plejeboliger, der skal stå klar i Munkebo i 2027 vækker utryghed blandt de ældre i Kolding kommune. Munkebo blev i 2020 fjernet fra listen over ”hårde ghettoområder”, men det er svært at ændre på områdets ry hos borgerne 

En af dem, der stiller sig kritisk overfor beslutningen om etableringen af plejehjemmet, er 90-årige (titel) Orpa Damgaard, der mener, at området i og omkring Munkebo er utrygt: 

”Jeg har talt med flere i min omgangskreds om, at vi ville være kede af at skulle bo i Munkebo. For mig handler det om tryghed, og jeg tror ikke jeg ville føle mig tryg der”.

72-årige (titel) Orla Jakobsen vil heller ikke udelukke måske en dag at ville bo på plejehjemmet i Munkebo, men det kræver, at Munkebo forandrer sig og får et bedre ry. Orla Jakobsen håber, at Munkebo med tiden vil blive et tryggere sted for ældre at bosætte sig, og måske endda så attraktivt, at han selv vil få lyst til at bo der. 

Det nye plejehjem i Munkebo

Kommunen godkendte i 2019 planen for plejehjemmet i Munkebo til 190 millioner

Munkebo stod indtil 2020 på listen over ”hårde ghettoområder” i Danmark

Boligorganisationen Alfabo kommer til at stå for ejer af boligerne

Bygge- og udviklingschef er begejstret for planen

Selvom de ældre, som den Kolde Avis har snakket med, er skeptiske overfor en fremtid i Munkebo området, kan bygge – og udviklingschef i boligorganisationen Alfabo, Stefan Vestergaard ikke se problematikken i byggeriet, men lægger i stedet stor vægt på den samhørighed området kommer til at give:

”Plejehjemmet kommer til at ligge i smørhullet mellem skole og grønne områder, der både skaber liv i området for de ældre, men også giver en unik mulighed for samspil mellem skolen og plejehjemmet til undervisningen.”

Ifølge Stefan Vestergaard handler det om at flytte folks mindset fra at se Munkebo som et udsat boligområde og lukke ørerne for det omdømme, medier og borgere de seneste mange år har opbygget om området. Et led i den proces er at vænne de ældre til området og løbende invitere dem ud i Munkebo i et forsøg på at mane deres skepsis til jorden.